Børn, der rammes af leukæmi, overlever i stigende grad. Desværre påvirker skaderne efter kemoterapien ofte børnene resten af deres liv. Danske forskere kan nu måle, hvordan børnene reagerer på kemoterapien, og dermed potentielt minimere varige skader på organer samt og livstruende infektioner i tide.
Chancen for at overleve leukæmi var for ganske få årtier siden meget ringe. I dag overlever 90 % af børnene sygdommen. Den højere helbredelse skyldes en bedre kombination af kemoterapi, samt at børnebehandlingen er blevet mere intensiv. Prisen for den højere overlevelse er dog ofte højere giftighed og dermed flere livsvarige skader af behandlingen. Danske forskere arbejder på at reducere disse skader via forskning, der klarlægger kemoterapiens skadelige effekter på immunsystemet.
”Vi kan se, at kemobehandlingen i blodet reducerer niveauet af proteinet SP-D, der spiller en væsentlig rolle ved at beskytte slimhinderne mod infektioner. Vi har således fået ny indsigt i, hvordan kemoterapien svækker immunsystemet, og det kan hjælpe os til bedre at følge immunfunktionen under behandlingen og derved forebygge bivirkninger af kemoterapien,” forklarer professor i børnekræft ved Rigshospitalet og Københavns Universitet Klaus Müller.
Kraftig stigning i betændelsestilstandene
SP-D findes på kroppens slimhinder, hvor det er essentielt for at kunne bekæmpe udefra kommende bakterier og hjælpe med at holde betændelsestilstande nede. En af de væsentlige steder, hvor SP-D virker, er i menneskets tarmsystem.
”Et af hovedproblemerne med kemoterapi har netop været, at det ødelægger tarmslimhinden og giver børnene alvorlige betændelsesreaktioner. Da vi for nylig målte på effekten af kemoterapi hos smågrise, så vi, at netop SP-D-niveauerne var forandrede, hvilket tydede på en mulig forbindelse.”
I et samarbejde mellem Rigshospitalet og Odense Universitetshospital besluttede forskerne sig derfor for at følge 43 kræftramte børn, der skulle under kemobehandling. Via blodprøver kunne de følge niveauerne af SP-D samt en række andre immunrelaterede stoffer: interleukin-6, C-reaktivt protein og hvide blodlegemer.
”Efter kemoterapien blev igangsat, kunne vi meget tidligt se en nedgang i mængden af SP-D niveauer og fra uge 2 en længerevarende kraftig reduktion i SP-D, som var relateret til øget slimhindebetændelse og et forhøjet niveau af betændelses markører i blodet”.
Personlig kemobehandling
Netop betændelse og stærke smerter er det, der karakteriserer slimhindebetændelse - mucositis - der en af de hyppigste, mest smertefulde og invaliderende tilstande, som kemoterapi forårsager. Her nedbrydes cellerne i slimhinderne hos patienterne, hvilket både skader fordøjelsen og nedsætter forsvaret over for alvorlige infektioner og samtidig øger risikoen for alvorlige organskader.
”Selv om vi ikke med sikkerhed kan sætte lighedstegn mellem de faldende SP-D-niveauer og mucositis, så ser der ud til at være en klar sammenhæng mellem faldet og det stigende antal symptomer på mucositis. Og hvis det er tilfældet, så har vi med opdagelsen samtidig fundet en potentielt vigtig biomarkør, der gør, at vi løbende kan holde øje med, om barnet er i øget risiko for disse bivirkninger og muligt ledsagende organskader.”
Denne viden kan vise sig vigtig, da den vil gøre det muligt at individualisere doseringen og sammensætningen af kemobehandlingen. Netop i disse år bliver man stadig mere opmærksom på, at ikke alle mennesker reagerer ens på den samme kemobehandling. Forskningen peger i stigende grad på, at det ikke er tilfældigt, men at det blandt andet er afhængigt af ens gener, om man udvikler bivirkninger efter kemoterapi.
”På grund af forskelle i vores genomer reagerer vores raske væv meget forskelligt på kemoterapi. Vi prøver at øge forståelsen for de biologiske mekanismer, der ligger bagved kemoterapiens bivirkninger. På den måde vil vi bedre kunne forudsige, hvilke børn der risikerer at udvikle bivirkninger og senfølger. Hvis vi forstår, hvorfor netop de børn får bivirkninger, kan vi også bedre følge dem gennem kemoforløbet og afbøde eller i bedste fald helt forebygge alvorlige skader.”
Ikke længere kun et spørgsmål om at overleve
Den konstante forbedring af kræftbehandling de sidste 20 år har betydet, at flere og flere overlever. Prisen for den forbedrede overlevelse er altså, at flere får alvorlige og undertiden dødelige bivirkninger. Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af de, der er blevet helbredt for kræft som børn, får varige senfølger.
”Især behandlingen af børne-leukæmi er en ubetinget succeshistorie, da 9 ud af 10 børn overlever sygdommen i dag. Det betyder, at vi er gået fra at forske i, hvordan man overlever sygdommen til også at have et stort fokus på at reducere senfølger af behandlingen så vi kan sikre, at sygdommen ikke påvirker børnene resten af deres liv og fratager dem de muligheder, som deres jævnaldrende har.”
Endnu kender forskerne ikke årsagen til, at SP-D-niveauerne falder som konsekvens af kemoterapien, men man formoder, at det skyldes, at de celler i slimhinderne, der producerer SP-D, dræbes af behandlingen. Forståelse af faktorer, der regulerer funktionen af slimhinden har derfor betydning.
”Denne undersøgelse er et led i en større forskningsstrategi, der tager sigte på at forbedre forebyggelse af sygdomme via øget forståelse af kemoterapiens effekter på vore slimhinder og den omgivende bakterieflora. Det håber vi at opnå via udvikling af nye lægemidler, men også ved hjælp af ernæring i kosten, der kan genoprette og styrke balance mellem de beskyttende og de skadelige tarmbakterier.”
Artiklen “Chemotherapeutic treatment reduces circulating levels of surfactant protein-D in children with acute lymphoblastic leukemia” er udgivet i tidsskriftet Pediatric Blood & Cancer. Medforfatter Kjeld Schmiegelow modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “ 6-Thiopurine Resistance In childhood Acute Lymphoblastic Leukemia (6-TRIAL)”
