Cystisk fibrose (CF)-patienter kæmper konstant mod trusler fra bakterielle lungeinfektioner. Det har tidligere været lidt af et mysterium, hvorfor patienterne ofte blev inficeret med den samme bakterie. Nu viser et nyt studie, at det ovenikøbet er den genetisk samme bakterie, der igen og igen dyrkes fra lungerne. Disse særligt tilpassede bakterier udgør en klart øget risiko for smitte mellem patienterne og for resistens mod antibiotika.
Behandlingen af CF-patienter har gennemgået en revolution i de senere år. Med de såkaldte CF-modulatorbehandlinger stabiliseres eller forbedres lungefunktionen betragteligt hos mange. Så selv om der er grund til begejstring, så får nye resultater nu forskere til at hejse et rødt flag. Årsagen er, at nye og mere præcise bakterie-genetiske metoder viser, at de bakterieinfektioner, der kan være livstruende for patienter, er anderledes, end man troede for blot få år siden.
”Vores nye studie viser, at den mest udbredte metode til at bestemme, hvilken type bakterier der er tale om, simpelthen ikke er præcis nok. Selvom metoden viser, at patienter har en infektion med Achromobacter, så er det hos mange en anden subtype end den, vi hidtil har troet. Samtidig kan vi se, at antallet af patienter, der smitter hinanden, er højere, end vi havde regnet med. Da bakterien samtidig har en langt større tendens til at forandre sig (mutere) og blive resistent, er det vigtigt, at vi kender bakteriens præcise navn, så patienterne ikke smitter hinanden,” forklarer Helle Krogh Johansen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet i København og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Kongens Lyngby.
Kun halvdelen er korrekt diagnosticeret
CF er en af de mest udbredte ikke dominante livsforkortende genetiske sygdomme i verden. Den genetiske ændring gør, at patienterne producerer sejt slim, hvilket skaber et ideelt vækstmiljø for bakterier i lungerne, og størstedelen af patienterne er vedvarende ramt af bakterielle luftvejsinfektioner, som ofte er årsagen til nedsat lungefunktion og for tidlig død. Bakterien Pseudomonas aeruginosa er fortsat den mest almindelige bakterie i CF-patienternes lunger, men en anden synes nu at være i vækst.
”I takt med at vi er blevet bedre og bedre til at behandle Pseudomonas, og teknologien til at skelne bakterier fra hinanden er blevet bedre og bedre, er det gået op for os, at stadig flere CF-patienter inficeres med andre mikroorganismer i deres lunger, fx Achromobacter-bakterier. En af de store udfordringer med Achromobacter er, at den ofte bliver antibiotikaresistent, og dette fører til alvorligere sygdomsforløb. Da den eksisterende viden om Achromobacter-infektioner ikke er særlig stor, var målet med det nye studie at finde ud af, hvor stort problemet er,” fortæller Helle Krogh Johansen.
Udover at skabe et overblik over problemets omfang ønskede forskerne at teste den eksisterende kliniske praksis omkring bakteriediagnostikken. Det foregår i dag vha. massespektrometri, hvor man undersøger proteinmønsteret i bakterierne. I det nye studie lavede forskerne i stedet fuld genomsekventering, og den mere præcise metode gav flere overraskelser.
”Vi fuld-genomsekventerede 101 kliniske Achromobacter-isolater fra CF-patienter indsamlet fra 1996-2018, som tidligere var blevet identificeret som Achromobacter xylosoxidans, men genomsekventeringerne viste, at det kun var lidt over halvdelen, der var Achromobacter xylosoxidans. I stedet fandt vi fem forskellige Achromobacter-arter, og det mest bekymrende var, at 25 % viste sig at være Achromobacter ruhlandii og ikke Achromobacter xylosoxidans – en subtype, der ofte muterer og fører til antibiotikaresistens, og som har vist sig at have potentialet til at spredes mellem patienterne,” siger Helle Krogh Johansen.
Ændring nødvendig trods revolution
Netop smitte mellem CF-patienter er vigtigt at være opmærksom på. De hyppige ambulante kontroller på hospitalet øger patienternes risiko for smitte med bakterier og øger også risikoen for, at patienterne smitter hinanden. I dag foregår kontrollerne af patienterne på to specialiserede afdelinger i Aarhus og København. Her er infektionshygiejnen i højsædet, og der gøres en meget stor hygiejneindsats for at minimere risikoen for smitte mellem patienterne. Desuden undersøges relationen mellem patienternes lungebakterier regelmæssigt, så patient til patient-smitte kan forhindres.
”Selv om de fleste patienter i undersøgelsen blev inficeret med unikke Achromobacter-klontyper, blev vores mistanke om smitte mellem patienterne bekræftet hos mere end en tredjedel af dem, dels fordi de havde de samme klontyper, dels fordi vi kunne se et sammenfald mellem hospitalsbesøg og den genomiske profil for bakterierne. Her er det især Achromobacter ruhlandii som har vist sig særlig smitsom,” forklarer Helle Krogh Johansen.
Det er endnu for tidligt at sige, hvordan den nylige revolution i behandlingen af CF-patienterne, modulatorbehandlingen, vil påvirke lungeinfektionerne. Modulatorerne kompenserer for den genetiske ændring, som personer med CF har – en ændring i cellernes klorid-kanaler, der skaber et underskud af væske i fx lungernes slim. Selvom denne behandling tilsyneladende gør slimet mere vandigt og stopper fibrosen og dermed nedbrydningen af vævet, er det stadig uvist, om det fuldstændig løser infektionsproblemet.
”Indtil videre tyder meget på, at infektionerne dæmpes i en periode, men hvis man ikke fortsætter den understøttende CF-behandling, så vender bakterierne tilbage, så indtil videre må vi gå ud fra, at kampen mod infektionerne fortsat er en kamp, der skal tages. Her viser vores nye resultater, at det er nødvendigt at supplere med nye genmetoder til identifikation af bakterier fra patienter med CF i stedet for udelukkende at benytte de metoder, vi bruger i dag, da de ikke er tilstrækkeligt præcise, og det er desuden vigtigt at fortsætte med at isolere patienter med de mest smitsomme og resistente bakterietyper," lyder det afslutningsvis fra Helle Krogh Johansen.
