Sådan har sundhedspersonalet det midt i coronakrisen

Sygdom og behandling 21. dec 2020 3 min Senior Researcher and Clinical Professor Selina Kikkenborg Berg Skrevet af Kristian Sjøgren

Danske forskere har undersøgt, hvordan sundhedspersonale håndterer det at skulle balancere mellem at være professionelle og samtidig sætte sig selv og sin familie i fare for smitte med COVID-19.

Da coronakrisen ramte Danmark i foråret, skyndte forskere fra Rigshospitalet sig at igangsætte et forskningsprojekt, som skulle kortlægge, hvordan patienter, pårørende og sundhedspersonale psykisk håndterer det at vente på svar på en COVID-19-prøve.

Formålet var at få kortlagt nogle af de facetter, som ikke har noget at gøre med selve smitten, men i stedet har alt at gøre med det at være menneske i en pandemi.

Nu er resultaterne af sundhedspersonalets oplevelser publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og den information bør politikere og ledere på hospitaler og andre steder i sundheds- og plejesektoren tage med i deres betragtninger, når de nu skal forberede sig på en mulig tredje bølge.

"Vores resultater viser, at sundhedspersonalet i denne periode havde en meget altruistisk tilgang til det at være frontlinjepersonale i en verdensomspændende pandemi. De var indstillede på at fortsætte med deres arbejder og ofre en masse på den personlige front for at kunne hjælpe og minimere risikoen for at smitte andre. Men vi kan også se, at sundhedspersonalet er ved at være slidt," fortæller en af forskerne bag studiet, seniorforsker og professor i kardiologi på Hjertecenteret ved Rigshospitalet Selina Kikkenborg Berg.

Forskningen er offentliggjort i BMC Health Services Research.

15 personer interviewet i de første måneder af pandemien

I studiet har forskerne interviewet 15 personer fra sundheds- og plejesektoren. Det drejede sig om læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og fysioterapeuter, som alle var dukket op i de hvide telte på Rigshospitalet for at få taget en COVID-19-test.

Interviewene havde det formål at kortlægge, hvad sundhedspersonalet tænker i forhold til deres rolle i den igangværende pandemi og deres risiko for at blive smittet med en potentielt set farlig sygdom.

Forsøgsdeltagerne blev interviewet i marts og april, da første bølge af pandemien rasede.

Efterfølgende har forskerne analyseret de 15 interviews for at se, om nogle ting gik igen i forsøgsdeltagernes besvarelser.

Savner hotline til at kunne få svar på faglige spørgsmål

Resultatet af forskningen viser, at sundhedspersonalet sjældent var bange for deres eget helbred eller deres familiers helbred, men at de godt kunne være bange for at bringe smitte rundt mellem patienter.

Mange valgte at isolere sig selv, for at de ikke kom til at smitte deres familie eller kom til at tage smitte med på arbejde til potentielt set skrøbelige patienter.

Forskningen viser også, at rigtig mange har savnet en hotline til at få svar på fagligt relevante spørgsmål vedrørende COVID-19.

"Mange har også været bange for, at deres faglige viden ikke har slået til, fordi de har stået i en uvant situation og ikke haft et sted, hvor de kunne gå hen for at få de svar, som de manglede," forklarer Selina Kikkenborg Berg.

Sundhedspersonale: Vi har ikke brug for klapsalver

Et interessant fund i det nye studie er også, at sundhedspersonalet faktisk ikke har været særligt begejstret for de klapsalver og den lovsang, som samfundet sendte i deres retning som en hyldest i de første måneder af pandemien.

Ifølge Selina Kikkenborg Berg ville de fleste faktisk have sig frabedt klapsalverne, som kunne virke nedladende, fordi det ikke var, hvad sundhedspersonalet havde brug for.

"En af hovedpointerne blandt de sundhedsprofessionelle er, at de hellere vil have bedre arbejdsforhold eller faretillæg eller en anden mere konkret anerkendelse af det enorme arbejde, som de lægger på eksempelvis hospitalet hver eneste dag. Så virker klapsalver ligegyldige, og desuden virker anerkendelsen ikke dybtfølt. Det er de sundhedsprofessionelle fortørnede over," siger Selina Kikkenborg Berg.

Anerkendelsen står ikke mål med prisen for at være frontlinjepersonale

Selina Kikkenborg Berg siger også, at vi nu ser effekterne af, at sundhedspersonalet ikke har følt sig særligt anerkendte under den første coronabølge.

Nogle sygeplejersker har fået et engangsbeløb på 1.500 kr., og det var det.

Siden da er taknemmeligheden også forstummet, og i dag taler vi i samfundet i stedet om kompensation til butikker, der sælger brudekjoler, eller erstatning til minkavlere.

"Det kan være meget svært at tage ind, hvis man har sår i ansigtet, fordi man går rundt med værnemidler hele dagen. Derfor står vi også lige nu i en situation, hvor det er meget svært at rekruttere til de afdelinger, der har med patienter med COVID-19 at gøre. Hvis prisen er social isolation, tårnhøjt arbejdspres og fysiske sår og migræne, men at der ikke følger anden anerkendelse med end 1.500 kr. og en klapsalve, så er det meget svært at få eksempelvis sygeplejersker til at tage en ekstra vagt, hvilket der i den grad er brug for," forklarer Selina Kikkenborg Berg.

Stort arbejde forude for politikere, ledere og mellemledere

Selina Kikkenborg Berg mener, at politikere bør kigge på det nye studie for at få en bedre forståelse for, hvordan de, der skal agere frontlinjepersonale i en tredje bølge af smitte med COVID-19, går og har det.

Både politikere, ledere og mellemledere skal huske på, at det kræver en helt bestemt form for ledelse og anerkendelse at få sundhedspersonale til at være glade og trygge ved at gå på arbejde.

Hun erkender, at der er lavet tiltag for at forbedre forholdene, men der mangler stadig meget.

"Jeg kan konstatere, at det er svært at rekruttere tilstrækkeligt personale, og så er man nødt til at tvinge folk til at arbejde på et sted, hvor de egentlig helst ikke vil være. Man kan så stille sig selv spørgsmålet, hvordan man helst selv vil passes, hvis man bliver smittet med COVID-19. Vil man så passes af nogen, som har lyst til at være der, eller af nogen, der er tvunget til at være der?" spørger Selina Kikkenborg Berg.

A stoic and altruistic orientation towards their work: a qualitative study of healthcare professionals' experiences of awaiting a COVID-19 test result” er udgivet i BMC Health Services Research. Selina Kikkenborg Berg modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Heart and Mind” og fik i 2020 støtte fra fondens akutte pulje til COVID-19 projekter.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020