6.000 danskere gør forskere klogere på neuropati

Sygdom og behandling 21. okt 2019 9 min MD, DMSc, Clinical Professor Troels Staehelin Jensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Stort dansk forskningsprojekt skal finde årsagerne til den hyppige, men alligevel oversete, følgesygdom til sukkersyge – diabetisk perifer neuropati. 6.000 danskere med diabetes deltager i forskningen.

Forestil dig følelsen af en brandvarm sok, der sidder alt for stramt om foden eller en tilsvarende brandvarm handske, der klemmer om hånden og alle fingrene, ikke bare i ét minut eller to, men hele tiden og hele dagen.

Sådan ser hverdagen ud for millioner af mennesker, der lider af den diabetiske følgesygdom neuropati. Op imod halvdelen af alle med enten type 1- eller type 2-diabetes vil på et tidspunkt udvikle neuropati, og tilstanden er kronisk.

Alligevel ved forskere indtil videre meget lidt om tilstanden. De ved ikke, hvorfor den opstår, hvordan man bedst behandler mennesker, som har den, eller hvilke personer har den højest risiko for at udvikle den.

Alt det skal dog være slut nu, hvis det står til Troels Staehelin Jensen, klinisk professor i neurologi ved Institut for Medicin ved Aarhus Universitet. Med en Challenge Programme-bevilling fra Novo Nordisk Fonden i ryggen har han fået 6 år til at besvare mange af de spørgsmål, der stadig knytter sig til neuropati.

”Neuropati er ikke en dødelig sygdom, men den har rigtig store konsekvenser for folks livskvalitet, og mange bliver deprimeret. Mange sidder bare derhjemme med benene oppe. De kan ikke motionere, de kan dårligt gå, og så kan det også være farligt, fordi de mister følelsen i fødder og tæer. Hvis de hele tiden støder tæerne på noget og får sår, eller hvis skoene gnaver, uden at de kan mærke det, kan det ende med alvorlige infektioner og i sidste ende en amputation af en fod,” fortæller Troels Staehelin Jensen.

Forskningsprojektet varer indtil 2022.

Neuropati er sygdom i nerverne

Neuropati hedder også nervebetændelse. Det er dog ifølge Troels Staehelin Jensen misvisende, for der er ikke betændelse i nerverne med pus og bakterier, som vi normalt kender det ved betændelser. Nerverne med deres tusindvis af fibre er i stedet syge, fordi deres stofskifte er sygt, og nervefibrene dør.

Ved neuropati er det de længste nerver, der dør først. Det gælder specielt nerverne til tæer, fødder og hænder.

Når nerverne bliver ramt af neuropati, går de til grunde med det resultat, at personen føler en prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse i fødder og hænder eller helt mister følingen, så fødderne virker døde.

Personer med neuropati kan også ved mere fremskreden sygdom miste muskelkraften i hænder eller fødder. De får derved svært ved at gå og falder hyppigt.

Neuropati rammer mange personer med type 1- og type 2-diabetes, men den kan også have andre årsager som kræftsygdomme efter kemoterapi, nyresygdom, vitaminmangel, for meget alkohol eller påvirkning med andre toksiske stoffer.

Behandlingen af smertefuld neuropati er mangelfuld. Eksisterende behandlinger fortrinsvis fokuserer på smertebehandling, sårbehandling og fysioterapi.

Manglende ilt og affaldsstoffer ødelægger nerveceller

Der findes forskellige teorier for, hvorfor mennesker med diabetes udvikler neuropati. Én dominerende teori er, at det skyldes oxidativt stress. I nerverne opstår der måske en form for iltmangel, som gør, at nerverne bliver syge og ikke kan udføre deres normale funktioner.

Én af disse funktioner er at transportere livsnødvendige næringsstoffer fra nervecellen til nerveenderne og affaldsstoffer den anden vej.

Får nerveenderne ikke næringsstofferne, går de til grunde, eller nedbrydningsmetabolitter fra fedt og sukkerstoffer kan ophobes i nerverne, og så lider nerverne, hvilket igen medfører ophobning af affaldsstoffer.

Affaldsstoffer i nerverne er på den lange bane en dødsdom for nervecellerne.

”Det sker muligvis, fordi der ikke kommer nok ilt ud til nerverne, og transportbåndet, der går fra nervecellerne til nerveenderne, går i stå. Man skal ikke tro, at det skyldes, at blodomløbet er belastet. Det er noget helt andet med nerverne og en helt anden form for stress, som slår nerverne ihjel, når de bliver presset. Man kan også godt se for sig, at jo længere en nerve er, des sværere er det for kroppen af få næringsstoffer og ilt ud i dem og affaldsstoffer væk. Læg det sammen med, at de nerver, der går fra rygraden ned til tæerne, er op til en meter lange hos voksne, og disse nerver er derfor meget sårbare,” forklarer Troels Staehelin Jensen.

Nye nerveceller er følsomme over for skift i vejret

Går nerverne først til grunde, kan de dog blive gendannet ganske som spirerne på et bøgetræ om foråret. Der er en vekselvirkning mellem hendøende nervefibre og nye nervespirer.

Dét er ifølge Troels Staehelin Jensen både godt og skidt.

Det er godt, at kroppen er i stand til at gendanne nerveceller, men ved neuropati bliver der dannet særligt sensitive nye nervefibre, som giver ophav til de særlige slags smerter, som følger med sygdommen.

De nydannede nerveceller er meget påvirkelige over for både tryk og berøring. De kan sågar også blive påvirket af det atmosfæriske tryk, og det betyder, at hvis vejret ændrer sig med for eksempel et lavtryk, kan mange personer med neuropati føle mere udtalte symptomer som prikkende, sviende eller brændende fornemmelser i fødder eller hænder.

”Mange personer med neuropati klager over, at når vejret slår om, kan de ikke sove om natten eller være nogen steder, uden at det gør ondt. Det er et udtryk for, at de her nervespirer er meget påvirkelige,” siger Troels Staehelin Jensen.

6.000 danskere med diabetes deltog

I forskningen er Troels Staehelin Jensens forskergruppe sammen med kollegaer på University of Michigan og University of Oxford i færd med at komme til bunds i, hvorfor neuropati opstår. De er meget interesserede i at finde ud af, om de kan identificere markører for udvikling af neuropati og smerter, inden de bryder frem.

”Det er jo sådan, at når først folk har fået neuropati, er der ingen vej tilbage. Så må de leve med det resten af livet. Derfor er det vigtigt at prøve at erkende de tidligste tegn på sygdommen. Det har vi brugt meget energi på at finde ud af,” fortæller Troels Staehelin Jensen.

For at komme til bunds i forståelsen af neuropati får forskerne hjælp fra 6.000 personer med diabetes, hvoraf mange allerede har neuropati, mens andre på grund af deres diabetes er på vej til at udvikle det.

Alle personerne har svaret på spørgeskemaer om deres helbred og livsstil og er blevet målt på næsten alle tænkelige fysiske og biokemiske parametre fra blodtryk og kropsmasseindeks til analyser af blodprøver og DNA, elektriske undersøgelser af nerverne, hudbiopsier og måling af nervefibre i øjets hornhinde.

”For det første har vi fundet ud af, hvor hyppigt tilstanden forekommer. Omkring hver femte person med diabetes har neuropati, men det tal forventes at stige, jo længere man har diabetes. For det andet har vi lavet de første undersøgelser af, hvilke personer der er i risikogruppen. Nogle af de ting, som er forbundet med en øget risiko for at udvikle neuropati og smerter, er fedme, især mavefedt på maven (central fedme). Vi ved ikke, hvorfor dette centrale fedt er særlig farligt for at udvikle neuropati, men vi vil undersøge det nærmere,” siger Troels Staehelin Jensen.

Usund livsstil øger risiko for neuropati

Forskerne fandt også ud af, at livsstilsfaktorer som manglende motion og usunde madvaner påvirker risikoen for at udvikle neuropati.

Nogle af tingene havde forskere godt på fornemmelsen i forvejen, men forskningen fra Troels Staehelin Jensens forskergruppe har præciseret mange ting.

”Vi startede med dette forskningsprojekt i 2015, men det er først nu, at resultaterne begynder at komme, fordi det tager rigtig lang tid at samle data fra så stor en undersøgelsesgruppe. Henover de næste par år vil der komme mange flere,” forklarer Troels Staehelin Jensen.

Foruden de førnævnte undersøgelser har forskerne også lavet nogle neurologiske og elektriske undersøgelser, der kan være med til at hjælpe med at finde ud af, hvad der sker i nerverne, når de udsender smertesignaler.

Fysisk træning kan øge antallet af nerver

Forskerne har også forsøgt at intervenere over for personer med svær neuropati.

Når personer med neuropati ikke kan føle noget i fødderne, kan det være svært at gå i eksempelvis mørke, fordi de kan hverken se eller føle sig frem.

Disse personer falder ofte og risikerer alle mulige skader, men Troels Staehelin Jensens forskning viser, at den rette intensive fysiske træning kan hjælpe disse mennesker.

”Vi har lavet et træningsprogram til nogle af dem, og vi kan vise, at hvis disse personer træner rigtig effektivt, kan de faktisk få det lidt bedre og få bedre motorisk funktion. Vi vil nu kigge på hudbiopsier og se om forbedring i funktionen fra motionen øger antallet af nye nervefibre. Det vil være rigtig interessant, fordi så kan man måske forbedre symptomerne på neuropati uden at bruge medicin,” fortæller Troels Staehelin Jensen.

Undersøger genernes rolle i neuropati

De videre undersøgelser, som er i fuld gang, og hvor resultaterne vil komme i en lind strøm over de næste par år, vil også belyse andre interessante aspekter af neuropati.

Én af de ting, som forskergruppen på på University of Oxford har fokus på, er hvordan genetik påvirker risikoen for at udvikle neuropati.

Selvom mange med type 2-diabetes udvikler neuropati, gør mange det ikke, og årsagen kan muligvis ligge i generne.

”Gruppen fra University of Oxford er specialister i det her. Vi tror på, at de personer, som udvikler neuropati, har en bestemt genetisk disposition, der gør dem mere udsatte. Hvis vi kan finde denne genetiske disposition, kan vi bruge den diagnostisk til at fortælle personer med type 2-diabetes, om de er i højrisiko for at udvikle denne meget ubehagelige følgesygdom,” siger Troels Staehelin Jensen.

Måske skader fedtmetabolitter nerverne

Et andet vigtigt forskningsmål er at undersøge metabolismen blandt mennesker, der udvikler neuropati, og forskergruppen på University of Michigan fokuserer specielt på denne del.

Forskningsresultaterne har indtil videre vist, at fedme og usund kost spiller en rolle, og derfor formoder forskerne, at nogle metabolitter i omsætningen af fedt får nogle personer med diabetes til at udvikle neuropati.

Forskerne på University of Michigan er netop nu i gang med forsøg på mus, hvor de undersøger, om nogle af en lang række fedtmetabolitter kan være farlige for nervebanerne og være medvirkende årsager til udvikling af neuropati. Svarene ligger klar i november 2019.

”Derudover er vi i færd med at analysere en række blodprøver fra folk med mild og svær neuropati for at se, om vi kan finde nogle forskelle i fedtmetabolitterne mellem de to grupper. Vi kommer ikke til at løse neuropatiens gåde med det her, men vi kommer til at bidrage til at forstå, hvad øger og hvad reducerer risikoen for at udvikle neuropati. Vores fund kan muligvis hjælpe personer med neuropati med forskellige behandlinger, som gør, at de kommer af med disse dårligdomme,” fortæller Troels Staehelin Jensen.

Fundene kan hjælpe til at udvikle medicin mod neuropati

Drømmescenariet for forskerne er, at de kan finde netop dét, som afgører, om folk udvikler neuropati.

Drejer det sig om en skadelig fedtmetabolit eller en bestemt genetisk disposition, kan det hjælpe med at stille en tidlig diagnose og måske også med at behandle sygdommen. For eksempel hvis det drejer sig om en bestemt fedtmetabolit, kunne lægemiddelindustrien måske udvikle medicin, som målrettet rammer den fedtmetabolit, så den ikke ophobes eller på anden vis gør skade.

Det er dog ikke inden for rammerne af det nuværende forskningsprojekt.

”Vi kommer ikke til at udvikle nogen form for medicin her og nu, men vi kommer til at belyse nogle faktorer som er vigtige for neuropati i diabetes, men som sædvanligt i forskning: når man belyser nye ting, dukker andre spørgsmål op. Vi vil meget gerne komme derhen, hvor vi ved, hvad de første symptomer er, og vi kan sige, hvor meget eller lidt, man skal undersøge en person med diabetes, før man kan diagnosticere neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen.

Tager hjernen også skade?

Forskerne spørger også, om de skader på nerveceller i neuropati også rammer andre nerveceller, eksempelvis i hjernen. Måske bliver de også beskadiget hos personer med diabetes, som har høj risiko for at udvikle neuropati.

Personer med diabetes har en forhøjet risiko for Alzheimers og andre slags demens, depression og slagtilfælde, og måske skal årsagen findes i de samme mekanismer, som er i spil ved neuropati.

Troels Staehelin Jensen understreger dog, at forskerne i dette forskningsprojekt kun stiller spørgsmål om perifer neuropati. Et anden projekt må undersøge de nye spørgsmål om mulige skader på hjernecellerne.

”Jeg vil meget gerne undersøge, hvordan diabetes påvirker udvikling af de store folkesygdomme som slagtilfælde, depression og kognitive lidelser. Det håber jeg, at vi kan komme til at undersøge fremadrettet,” siger Troels Staehelin Jensen.

Vil iværksætte et stort forebyggende arbejde

Et selvstændigt mål med det store forskningsprojekt er at sætte fokus på neuropati som en alvorlig følgekomplikation til diabetes.

Ifølge Troels Staehelin Jensen har sygdommen været overset, og ingen har rigtig interesseret sig for den hverken fagligt eller i offentligheden. I stedet har der været meget fokus på nogle af de andre følgekomplikationer af diabetes, eksempelvis øjensygdomme, nyreproblemer og hjerteproblemer.

Netop fordi neuropati er en kronisk sygdom, er det vigtigt at få den diagnosticeret tidligt, og helst inden den kommer til udtryk, så man kan sætte tidligt ind med behandling og, om muligt, forebyggelse.

”Jeg håber og tror på, at vi kan få inddraget danske fodterapeuter i langt højere grad, end vi gør i dag. De har allerede kontakt til personerne med diabetes, og så er de fagligt meget dygtige. Der ligger et stort potentiale i at få dem inddraget i et samarbejde med læger, forskere og sygeplejersker, så vi kan sætte et stort forebyggende arbejde i gang i hele Danmark. Det vil jeg meget gerne bruge den sidste del af denne bevilling på,” fortæller Troels Staehelin Jensen.

Artiklen ”Painful and non-painful diabetic polyneuropathy: clinical characteristics and diagnostic issues” er udgivet i Journal of Diabetes Investigation. Troels Staehelin Jensen modtog i 2014 et Novo Nordisk Foundation Challenge Programme-bevilling til projektet “International Diabetic Neuropathy Consortium” (www.idnc.au.dk).

Diabetic neuropathy (DN) is a common complication of diabetes and can be either painful or non‐painful. It is challenging to diagnose this complicatio...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020