Det spiste mennesker for 8.000 år siden

Når de tidligste bønder satte sig til bords for omkring 8.000 år siden, var der ofte ged og får på menuen. Det viser en analyse af proteiner på indersiden af gamle potteskår fra den oldgamle boplads Çatalhöyük lidt uden for Konya i Tyrkiet.

Analysen viser også, at disse tidlige bønder opbevarede mælk fra både får, geder og køer i krukker, og at de spiste hvede, byg, ærter og vikke. Bønderne spiste også kød fra primært får og geder, men også fra køer og dådyr, og så opbevarede de muligvis færdigretter til senere brug, formentlig i form af grød eller supper, i krukkerne.

Opdagelsen kaster det hidtil mest nøjagtige lys over kosten i denne tidsperiode i menneskehedens historie. Hidtil har forskere kun haft mulighed for at danne sig et meget grovkornet billede af forhistoriske kostvaner, men nu kan de analysere dem helt ned til de specifikke kornsorter, planter og dyrearter i fortidens gryder.

”Selvom der før er fundet knogler fra forskellige dyr på bopladserne og spor af lipider fra mælk i krukker, er det første gang, vi identificerer, hvilke dyr der egentlig blev opdrættet for deres mælk, og hvilke der blev opdrættet for deres kød,” forklarer kvinden bag det nye studie, professor Eva Rosenstock fra Max Planck Institute for the Science of Human History i Tyskland.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

En af verdens mest velbevarede bopladser fra forhistorisk tid

Çatalhöyük er en stor stenalderboplads, der var beboet for mellem 9.100 og 7.600 år siden. Bopladsen ligger i det centrale Tyrkiet og er utrolig velbevaret med huse, som ligger tæt op ad hinanden som i en slags prototype-landsby.

Efter 25 års udgravning er Çatalhöyük samtidig en af de mest gennemanalyserede landbrugsbopladser fra tiden for de tidligste bønder.

Til studiet indsamlede og analyserede arkæologerne potteskår fra en snæver tidsramme, der gik fra for 7.900 år siden til for 7.800 år siden henimod bopladsens sidste dage.

Potteskårene blev indsamlet fra den vestlige del af bopladsen og indeholdt kalkaflejringer på indersiden af det, som engang var krukker eller skåle.

”Du finder omkring ét potteskår per spand udgravet jord i den østlige del af bopladsen. For omkring 8.000 år siden flyttede folk til den vestlige del af bopladsen, og der eksploderer antallet af potteskår til dusinvis af stykker per spand jord,” fortæller Eva Rosenstock.

Fandt proteiner fra en lang række fødevarer

I deres analyse har forskerne kigget på aflejringerne på indersiden af de gamle potteskår. Tidligere har arkæologer fjernet disse aflejringer, fordi de ville studere krukkerne nedenunder i detaljer, men det nye studie viser, at der gemmer sig en sand guldgrube af information i stenalderbøndernes efterladte opvask.

Aflejringerne har forskerne analyseret for tilstedeværelsen af både proteiner og lipider. Det har de gjort ud fra den teori, at aflejringerne må stamme fra de fødevarer, som bønderne opbevarede i dem.

Proteiner er i denne sammenhæng særligt interessante, fordi de fleste proteiner er artsspecifikke. Det vil sige, at forskerne ved hjælp af en avanceret protein-analyseteknik. Shotgun proteomics, som kortlægger strukturen i alle de enkelte proteiner på samme tid) kunne afgøre, hvilke organismer proteinerne på indersiden af krukkerne stammede fra. Det gjorde forskerne meget simpelt ved at sammenligne fundne proteiner fra krukkerne med en database med millioner af proteiner fra tusindvis af forskellige dyre- og plantearter.

På den måde kunne de finde proteiner fra hvede, byg, ærter, ged, får, mælk og så videre i krukkerne og også se, når flere forskellige fødevarer blev opbevaret i samme krukke, hvilket altså tydede på, at krukkerne blev brugt til at opbevare ’færdigretter’.

Det kan selvfølgelig også betyde, at først den ene fødevare blev opbevaret i en krukke og derefter den anden.

Database skal udvides for at give forskere større indsigt

Databasen over alle proteinerne er dog ikke komplet, hvilket gør, at forskerne forventer, at de første bønder spiste flere ting, end der indtil videre er fundet i analysen.

Nogle forskellige omstændigheder kan forklare, hvorfor forskerne ikke har fundet spor fra disse andre fødevarer:

• Fødevarerne har ikke været opbevaret i krukker, men andre steder

• Proteinerne er ikke indeholdt i proteindatabaserne

”For eksempel har vi kun seks proteinsekvenser for vikke i vores database, mens vi har 145.000 proteinsekvenser for hvede. Det gør det let at identificere hvede, men svært at identificere vikke,” forklarer Jessica Hendy, der er en anden af de forskere, som står bag studiet.

Jessica Hendy slår også fast, at en vigtig del af det fremtidige arbejde med at undersøge vores forfædres kostvaner består i at udvide proteindatabasen.

Opråb til kollegaer: Bevar aflejringer på potteskår

En helt særligt interessant opdagelse i det nye studie er, at arkæologerne fandt, at nogle af krukkerne kun indeholdt proteiner fra ostevalle, hvilket indikerer, at fortidens bønder skilte mælk fra både får, geder og køer i ostevalle og ostemasse.

”Det viser, at folk dengang benyttede mejeriteknikker til at skille mælken ad i dens forskellige komponenter, og at de efterfølgende opbevarede ostemassen med et indtil videre ukendt formål,” siger Jessica Hendy.

Ifølge Eva Rosenstock viser studiet, hvor kraftigt et værktøj proteinanalyser kan være i forhold til at få en bedre indsigt i fortidens levevis.

Det kræver dog, at potteskårene ikke bliver renset, for i så fald forsvinder det biologiske materiale, som skal bruges til at lave analyserne. Derfor kommer forskeren også med et opråb til sine kollegaer:

”Disse resultater pointerer, hvor vigtige disse aflejringer er, og vi opmuntrer vores kollegaer til at bevare dem i forbindelse med behandling og rengøring efter arkæologiske udgravninger,” siger Eva Rosenstock.

Artiklen ”Ancient proteins from ceramic vessels at Çatalhöyük West reveal the hidden cuisine of early farmers” er udgivet i Nature Communications. Forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet er medforfattere på studiet.