EN / DA
Foto: Pexels
Kost og livsstil

Et lavere stofskifte kan give længere liv

Den menneskelige krop befinder sig hele livet i en konstant kamp, hvor fejl opstår og fejl rettes igen. Når vi bliver ældre, ser balancen ud til at tippe, så risikoen for at fejlene ikke rettes bliver stadig større. Nu har et tysk-dansk forskningssamarbejde fundet bevis for, at mennesker der lever længere også har et lavere stofskifte.

For at mennesket som art skal overleve, skal vi mennesker egentlig bare overleve længe nok til at kunne få børn. Rent evolutionært er livet efter de 50 år rent spild. Hvorfor nogle mennesker alligevel bliver mere end dobbelt så gamle, interesserer derfor meget naturligt både forskere, men også mennesker i almindelighed. Hvordan får vi et langt og sundt liv ?

Et dansk-tysk forskningssamarbejde med forskere fra Kiel University og Syddansk Universitet har derfor undersøgt 244 danskere og tyskere for at finde ud af, hvad det er der kendetegner mennesker, der bliver rigtig gamle. Derfor var halvdelen af gruppe rigtig gamle mennesker. Men var det deres gener eller var det deres levevis, der havde været afgørende for deres lange liv ?

For at finde svaret undersøgte forskerne, hvilke gener der kom til udtryk hos de rigtig gamle mennesker og sammenlignede det med hvilke gener der var i udtryk hos gennemsnittet – repræsenteret ved de øvrige deltageres profil. Forskellene her tydede på, at knap 20 % kunne tilskrives arv, mens 80 % formentlig skyldtes andre faktorer, der har betydning for regulering af vores gener.

Lev langsomt, dø ældre

Da forskerne dykkede dybere ned i de mange gen-data, fandt de ud af, at de primære forskelle i genudtrykket mellem de meget gamle mennesker og gennemsnittet især havde at gøre med gener der havde med stofskifte, samt i mindre omfang til regenerering af celler og væv samt immunsystemet.

Især nedreguleringen af stofskifte-relaterede gener sprang i øjnene hos forskerne, der vælger at tolke det som, at mennesker, hvor metabolismen kører i et lavere tempo, holder længere. Selvom resultaterne langt fra kan tolkes som et bevis, så understøtter de tidligere forsøg hos større og mindre dyr, hvor man har vist, at kalorierestriktion i ens kost, kan forlænge livet med op til 40 %.

Forskerne understreger dog, at det ikke med sikkerhed kan siges, om de rigtig gamle mennesker hele deres liv har haft en tilsvarende metabolisme og udtryk af gener. Noget kan dog tyde på, at der er noget om snakken i den gamle talemåde: Lev stærkt – dø ung. Og at man kan dø ældre, hvis man altså lever lidt langsommere.

Artiklen ”Genetic interplay between human longevity and metabolic pathways – a large eQTL study” er udgivet i tidsskriftet Aging Cell. Forskningsprojektet er udført under ledelse af Almut Nebel og Robert Häsler fra Institute of Clinical Molecular Biology at Kiel University. Medforfatter overlæge og professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet modtog i 2013 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Progress in health and functioning among exceptionally long-lived individuals? A study of centenarians born in 1895, 1905 and 1915”. Kaare Christensen er centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning.

Kaare Christensen
Professor, Head of Research Unit
Kaare Christensen forskning dækker en lang række aldrings-emner, som strækker sig fra hvordan selvopfattelses af aldring påvirker helbredet, forbi sundhedsvæsnets indflydelse på ældre menneskers funktionalitet til detaljerede, biologiske studier, der skal udpege de vigtigste genetiske faktorer bag et langt, sundt liv.
Almut Nebel
Professor
I graduated as a biologist, majoring in human genetics and physical anthropology. Since my student days I have focused on research topics at the interface of these two disciplines. My main interests have been in disease and population genetics as well as in ancient DNA analysis. I spent eight years at various research institutions abroad (Dunedin, Jerusalem, Johannesburg). After my return to Germany in 2003 I continued my career as a Senior Scientist at Kiel University where I was appointed professor in 2008. In my research I primarily investigate the molecular basis of longevity and the role of genetic variation in health and disease, with an emphasis on host-pathogen and human diet co-evolution
Robert Häsler
Dr. rer. nat.
Functional genomics and molecular pathogenesis of complex diseases have been my major subjects for the last 20 years. The interplay between disease susceptibility, manifestation and progression in chronic inflammatory bowel diseases is of particular interest to me, and my current research focuses on epigenetic mechanisms and host-microbiome interactions contributing to disease mechanisms. My latest projects aim at generating direct benefits for patients suffering from chronic inflammation by employing translational research concepts.