Den menneskelige krop befinder sig hele livet i en konstant kamp, hvor fejl opstår og fejl rettes igen. Når vi bliver ældre, ser balancen ud til at tippe, så risikoen for at fejlene ikke rettes bliver stadig større. Nu har et tysk-dansk forskningssamarbejde fundet bevis for, at mennesker der lever længere også har et lavere stofskifte.
For at mennesket som art skal overleve, skal vi mennesker egentlig bare overleve længe nok til at kunne få børn. Rent evolutionært er livet efter de 50 år rent spild. Hvorfor nogle mennesker alligevel bliver mere end dobbelt så gamle, interesserer derfor meget naturligt både forskere, men også mennesker i almindelighed. Hvordan får vi et langt og sundt liv ?
Et dansk-tysk forskningssamarbejde med forskere fra Kiel University og Syddansk Universitet har derfor undersøgt 244 danskere og tyskere for at finde ud af, hvad det er der kendetegner mennesker, der bliver rigtig gamle. Derfor var halvdelen af gruppe rigtig gamle mennesker. Men var det deres gener eller var det deres levevis, der havde været afgørende for deres lange liv ?
For at finde svaret undersøgte forskerne, hvilke gener der kom til udtryk hos de rigtig gamle mennesker og sammenlignede det med hvilke gener der var i udtryk hos gennemsnittet – repræsenteret ved de øvrige deltageres profil. Forskellene her tydede på, at knap 20 % kunne tilskrives arv, mens 80 % formentlig skyldtes andre faktorer, der har betydning for regulering af vores gener.
Lev langsomt, dø ældre
Da forskerne dykkede dybere ned i de mange gen-data, fandt de ud af, at de primære forskelle i genudtrykket mellem de meget gamle mennesker og gennemsnittet især havde at gøre med gener der havde med stofskifte, samt i mindre omfang til regenerering af celler og væv samt immunsystemet.
Især nedreguleringen af stofskifte-relaterede gener sprang i øjnene hos forskerne, der vælger at tolke det som, at mennesker, hvor metabolismen kører i et lavere tempo, holder længere. Selvom resultaterne langt fra kan tolkes som et bevis, så understøtter de tidligere forsøg hos større og mindre dyr, hvor man har vist, at kalorierestriktion i ens kost, kan forlænge livet med op til 40 %.
Forskerne understreger dog, at det ikke med sikkerhed kan siges, om de rigtig gamle mennesker hele deres liv har haft en tilsvarende metabolisme og udtryk af gener. Noget kan dog tyde på, at der er noget om snakken i den gamle talemåde: Lev stærkt – dø ung. Og at man kan dø ældre, hvis man altså lever lidt langsommere.
Artiklen ”Genetic interplay between human longevity and metabolic pathways – a large eQTL study” er udgivet i tidsskriftet Aging Cell. Forskningsprojektet er udført under ledelse af Almut Nebel og Robert Häsler fra Institute of Clinical Molecular Biology at Kiel University. Medforfatter overlæge og professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet modtog i 2013 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Progress in health and functioning among exceptionally long-lived individuals? A study of centenarians born in 1895, 1905 and 1915”. Kaare Christensen er centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning.