Epilepsi vender oftest op og ned på livet hos de ramte og deres pårørende. Små børn med epilepsi kan være svære at behandle, og epilepsi kan sætte sundhedsmæssige, psykiske og uddannelsesmæssige spor for livet. En ny undersøgelse af små børn med epilepsi viser, at man hos 2 ud af 3 småbørn kan finde en egentlig årsag til lidelsen. Den viden er vigtig for at hjælpe læger til at give pålidelig vejledning til forældre om deres barns epilepsi, at finde den rigtige behandling og give håb for fremtiden.
Voldsomme krampeanfald, hvor kroppen stivner – efterfulgt af ryk i hele kroppen. Det er den type epileptiske anfald, flest kender. Anfaldstyperne er dog utrolig forskelligartede, selv om de ofte involverer adfærdsændring og bevidsthedspåvirkning. Børn med epilepsi virker derfor ligeså forskellige, som børn generelt gør. Ny forskning hjælper til i stigende grad at udpege årsagen til den forstyrrelse i hjernens elektriske kredsløb, der fører til de potentielt invaliderende epileptiske anfald, der opstår hos 0,4–1,0 % af alle børn.
”Førhen var fraktionen af epilepsitilfældene med kendt årsag uændret i årtier. Generelt har man kun kendt årsagen til en tredjedel af tilfældene i alle aldre. Selv om tallet har været højere hos småbørn, har man ofte sagt, at det eneste, de her børn har til fælles, er, at de har epilepsi. De kendte årsager er meget forskellige, og mange er forblevet udiagnosticerede. I vores nye undersøgelse finder vi fysiske og/eller genetisk årsager hos 2 ud af 3 små børn. Det betyder, at vi kan behandle epilepsien bedre og vejlede forældrene, hvilket letter tilværelsen og skaber håb,” forklarer en af hovedforfatterne bag studiet, Senior Consultant in Child Neurology, Karolinska University Hospital, Tommy Stödberg.
Årsager meget forskellige
I den nye undersøgelse har man kigget på journaler fra børn via Stockholm Incidence Registry of Epilepsy (SIRE) mellem 2001 og 2006. Børnene var alle sammen blev ramt af deres første uprovokerede epileptiske anfald, inden de var to år gamle, og deres journaler op til 7-års alderen blev gennemgået, så det kun var børn, der opfyldte epilepsikriterierne, blev inkluderet i undersøgelseskohorten.
”Vi fandt i alt 116 børn, som havde været ramt af epilepsianfald som 1-2-årige. Af dem kunne man efter den eksisterende ILAE-klassifikation af epilepsityper på baggrund af anfaldstyper konstatere et specifikt epilepsisyndrom hos lidt over halvdelen af børnene,” fortæller Tommy Stödberg.
Den nuværende beskrivelse af et epilepsisyndrom refererer til en klynge af funktioner, der har tendens til at hænge sammen, fx anfaldstyper, forbundne symptomer som kognitive og motoriske handicap, hjernens elektriske aktivitetsmønstre målt via EEG og billeder af hjernen via fx MRI. I den nye undersøgelse kastede forskerne sig også ud i at forklare de egentlige årsager til epilepsien – såkaldte etiologier - hos alle børnene. Frontlinje-genetisk diagnostik blev tilbudt til børn, hvis rutineundersøgelser ikke havde vist årsagen til epilepsien.
”Årsagerne til epilepsi er ligeså forskellige som epilepsisymptomerne. Det kan skyldes infektioner og ændringer i immunsystemet, som kan være svære at måle, fra slagtilfælde eller perinatal asfyksi og fra medfødte hjernemisdannelser og metaboliske sygdomme. Nogle misdannelser og de fleste metaboliske sygdomme har i sig selv en genetisk årsag, men ved genetisk epilepsi henviser vi normalt til tilfælde uden strukturelle eller metaboliske abnormiteter ”mellem” genet og epilepsien. I den her undersøgelse lykkedes det at finde strukturelle ændringer i hjernen hos ca. 1/3 og genetisk epilepsi hos ca. hver femte af børnene,” forklarer Tommy Stödberg.
Undersøgelsen afslørede en kæmpe værditilførsel fra brugen af genetiske screeningsmetoder af den proteinkodende del af genomet (WES) eller hele genomet (WGS) hos børnene.
”I de tilfælde, hvor vi havde mistanke uden foreløbigt at have evidens for en genetisk årsag, fik forældrene det tilbud, og det gjorde det muligt for os at forklare årsagen til epilepsien hos yderligere 16 af 26 børn, der blev undersøgt,” uddyber Tommy Stödberg.
På vej mod 100 %
Den nye undersøgelse er først og fremmest et vidnesbyrd om, at epilepsisyndromer kan diagnosticeres og årsager afsløres i et flertal af tidlige tilfælde af epilepsi. Samtidig vidner undersøgelsen om, at gensekventering kan hjælpe med en molekylær diagnose hos et ganske betydeligt antal børn og derfor ifølge forskerne i fremtiden i stigende grad bør inkluderes, når små børn med epilepsi undersøges.
”Især i tilfælde af alvorlige epilepsisyndromer, der stort set altid påvirker den kognitive udvikling hos børnene, er det enormt vigtigt at finde en årsag og en genetisk diagnose, da den kan være helt afgørende for genetisk rådgivning, prænatal diagnostik og ikke mindst præcisionsterapi, da medicinen mod epilepsi virker meget forskelligt afhængig af epilepsiens art,” siger Tommy Stödberg.
Tommy Stödberg fremhæver især det tværdisciplinære samarbejde mellem klinikere, biokemikere, genetikere og matematikere som nøglen til den nye viden, der skal udvikle endnu bedre værktøjer til at afsløre nye årsager til epilepsi.
”Udviklingen inden for viden om, hvilke hjernefejl og hvilke metaboliske sygdomme der kan føre til epilepsi, vidner om, at vi er på rette vej mod målet om en dag måske at kunne forklare næsten alle epilepsitilfælde. Lige nu er vi på første version af listen med vigtige genfejl. Den liste opdateres hele tiden i takt med, at vi får data fra flere og flere genetiske undersøgelser ind,” forklarer Tommy Stödberg.
Udover den rette fysiske og medicinske behandling til de ramte børn, er det mindst ligeså vigtigt at dæmpe de psykologiske effekter af epilepsien, både hos børnene men ligeså vigtigt hos forældrene. I en opfølgende undersøgelse til den netop offentliggjorte har forskerne undersøgt, hvordan det går børnene i undersøgelsen op til syvårsalderen.
”En stor gruppe af de her børn kan få en nærmest normal udvikling og et normalt liv. Derfor er det enormt vigtigt, at vi bevarer troen og håbet hos såvel børnene som deres forældre, og det håber vi, at vores nye resultater kan bidrage til, så læger kan give den rigtige behandling og videreformidle, at der er en vej frem og grund til at kæmpe videre, selv når det er svært,” siger Tommy Stödberg.
