Inden fremtidige genåbninger: Sårbare skal beskyttes – ikke isoleres

Sygdom og behandling 26. sep 2021 4 min Research Fellow Bram van Bunnik Skrevet af Morten Busch

COVID-19-pandemien har vist, at det er relativt simpelt at lukke et land ned, men langt mere kompliceret at åbne det igen. Hastigheden og rækkefølgen af restriktioner, der løftes, kan skabe utilfredshed blandt utålmodige og usikkerhed blandt sårbare. Nu har forskere ud fra matematiske modelleringer udviklet en model for, hvordan man kan afslutte en samfunds-lockdown som COVID-19, samtidig med at man begrænser risikoen for nye infektionsbølger. Nøglen for fremtidige genåbninger bliver at beskytte de sårbare, mener de.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Diskussionen kender de fleste, der har været udsat for et COVID-19-lockdown. Nedlukningerne har haft enorme samfundsmæssige, psykologiske og økonomisk konsekvenser. Manglen på viden om pandemien og erfaringer med genoplukninger har givet frustrationer og følelser frit spil blandt såvel befolkning som beslutningstagere. En gruppe af matematikere med ekspertise i modelleringer har derfor forsøgt at kvalificere debatten ved at lægge en masse fakta ind i deres model for at komme med et bud på de væsentlige faktorer, når man genåbner samfund.

”Vores studie viser, at de vigtigste faktorer, man skal tage højde for, er smittespredningen på genåbningstidspunktet, befolkningsimmunitet og andelen af sårbare i befolkningen. Den rigtige kombination af faktorer gør det muligt at åbne samfundet helt op, hvis og kun hvis man sørger for at beskytte de sårbare, det vil sige at skabe et værn uden om dem – uden at isolere dem – og sikrer, at de planlagte beskyttelsesforanstaltninger af sårbare faktisk overholdes,” forklarer Bram van Bunnik, der er postdoc ved Epidemiology Research Group, Usher Institute på University of Edinburgh

Stadig ikke fuldstændigt forstået

Forskerne bag undersøgelsen var som mange andre forskergrupper verden over i gang med noget helt andet, da COVID-19-pandemien brød ud i foråret 2020. De arbejdede på matematiske modelleringer om en anden verdensomspændende sundhedsudfordring, nemlig spredning af antibiotikaresistens. Efter de fleste lande efter et par måneders nedlukning skulle til at lukke op igen, stod det dog klart for forskerne, at deres ekspertise kunne komme til gavn i pandemien.

”Der var adskillige matematiske modelleringsundersøgelser af den faktiske og den forudsagte virkning af de forskellige fysiske restriktioner på COVID-19-epidemiens udvikling, men kun meget få havde overvejet at afskærme bestemte befolkningsgrupper, til trods for at det faktisk var en del af de nationale strategier for at begrænse effekterne af COVID-19. Vi besluttede os derfor for at se, hvilken effekt det kunne have at skærme de særligt sårbare grupper,” fortæller Bram van Bunnik.

Forskerne udviklede derfor en avanceret matematisk model baseret på forskellige nøgletal som varigheden af ​​lockdown og hurtigere eller langsommere overgang til post-lockdown-forhold og vigtigst af alt afvejningen mellem øget beskyttelse af det sårbare segment i befolkningen og færre begrænsninger for den generelle befolkning.

”Vores mål var at undersøge, i hvilket omfang det var muligt at genåbne samfundet igen, hvis man beskyttede de sårbare grupper. Selvom risikofaktorer for alvorlig COVID-19-sygdom stadig ikke var fuldstændigt forstået, identificerede den britiske regering dengang 1,5 millioner sårbare briter ud fra WHO's foreløbige analyse, nemlig at det gjaldt personer over 60 år og dem med underliggende medicinske tilstande, som fx hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og kronisk luftvejssygdomme,” uddyber Bram van Bunnik.

Beskyttelse – ikke isolation

Den matematiske model pegede på nogle nøgleparametre, der var helt afgørende for, om samfundet kunne genåbnes, uden at den forrige bølge blot skulle blive afløst af en ny. Afgørende faktorer var ikke overraskende selve smittetallet og ikke mindst kontakttallet, der fortæller, om en epidemi er i vækst eller stagnation. At de tal er tilstrækkelig lave, er den grundlæggende forudsætning for, at en genåbning overhovedet er forsvarlig.

”Det er selvfølgelig også afgørende, hvor en stor brøkdel af befolkningen der er sårbare overfor at blive ramt af alvorlig sygdom og død. Vores model bygger på, at man kan skærme dem ved at skabe en ring om dem af mennesker på plejehjem, hospitaler og i deres egne hjem, der kan støtte dem og sikre, at de har et godt liv og samtidig skærmes mod fare for smitte,” siger Bram van Bunnik.

Forskerne kalder strategien ”Segmenting & Shielding”; en model, der altså ifølge deres beregninger vil muliggøre tidligere genåbning efter pandemier som COVID-19, men som også stiller store krav til både infrastruktur og teknologisk støtte til at undgå smitte mellem og inden for det skjold, der skal skærme den sårbare befolkninger.

”Det vil kræve træning, høje hygiejnestandarder, personligt beskyttelsesudstyr og screening af alle i kontakt med den sårbare befolkning, og så tror jeg, at det er utrolig vigtigt, hvordan ”Segmenting & Shielding”-strategien italesættes og implementeres. Det er nemlig helt afgørende, at de sårbare kommer til at føle det som beskyttelse fremfor isolation, da isolationen, som vi har set det under pandemien, kan have voldsomme psykologiske omkostninger og forringe livskvalitet markant,” vurderer Bram van Bunnik.

Vigtige input til fremtiden

En helt stor usikkerhedsfaktor ved matematikernes model er ifølge forskerne selv i hvilken grad, der opbygges immunitet i befolkningen. Da undersøgelsen blev udført i forbindelse med den første bølge af pandemien, havde forskerne på dette tidspunkt kun ringe idé om, hvor længe smittede forblev immune, og ingen idé om, hvornår en vaccine-indsats kunne igangsættes. Derfor bygger modellen på meget forsigtige estimater.

”Vi har antaget i modellen, at der kun blev opbygget en kort immunitet, og så længe, den er længere end tre måneder, burde modellen holde stik. Vi var selvfølgelig bekymrede for, at der ikke var nogen form for erhvervet immunitet over for COVID-19, for så ville epidemien blive betydeligt sværere at kontrollere. Med en vaccine giver modellen til gengæld et langt mere optimistisk scenarie,” forklarer Bram van Bunnik.

Forskernes modeller og beregninger er løbende gennem pandemien blevet forelagt de britiske myndigheder, men er kun i et vist omfang blevet anvendt, bl.a. fordi segmenteringstankegangen meget nemt kan misfortolkes. Alligevel mener forskerne, at de nye resultater kan vise sig særdeles væsentlige i fremtiden.

”Den her strategi har potentielle anvendelser til enhver infektiøs sygdom, så snart vi kender de dele af befolkningen, som ikke kan behandles, eller som har risiko for alvorlige sygdom ved sygdommen. Hvad enten fremtidige beslutningstagere og befolkninger vil synes, at segmenteringsstrategien er acceptabel eller ej, så giver vores beregningsmodeller vigtige input til fremtiden om betydning af kontakten mellem forskellige befolkningssegmenter og forholdet mellem fysiske distancering og smittespredning,” lyder det afslutningsvis fra Bram van Bunnik.

Segmentation and shielding of the most vulnerable members of the population as elements of an exit strategy from COVID-19 lockdown” er udgivet i Philosophical Transactions of the Royal Society B. Novo Nordisk Fonden gav i 2016 støtte til projektet ”Surveillance of Antimicrobial Resistance”. I forbindelse med udbrud af COVID-19-pandemien flyttede de matematiske modelforskere midlertidigt deres fokus over på pandemien.

Our research builds on the outstanding heritage of public health, general practice, epidemiology and statistical research at the University of Edinbur...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020