Kæmpe testforsøg skal afsløre om immunforsvaret husker den ny coronavirus

Sygdom og behandling 27. aug 2020 4 min Clinical Professor Peter Garred, Clinical Professor Peter Garred Skrevet af Morten Busch

Den ny coronavirus er kommet for at blive en rum tid. Sporadiske udbrud på skoler, minkfarme og i badelande vidner om, at virussen nok er tæmmet, men langt fra under fuld kontrol. Et helt afgørende spørgsmål, der skal besvares for at vide, hvordan vi skal holde virus i skak, er, om tidligere smittede bliver immune – og om de forbliver immune. Ved at antistofteste op mod 40.000 mennesker henover et år skal et nyt forskningsprojekt søge at give nogle af svarene.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

At kunne huske er ikke bare en essentiel evne for vores hjerne. Vores immunforsvar og dermed vores forsvar mod virus og bakterier lever også af at kunne huske. SARS-CoV-2 - den nye coronavirus, som giver COVID-19-sygdommen - er blevet menneskets fjende nr. 1, men før 2019 har virussen ikke inficeret mennesker. Der findes derfor ingen hukommelse og ingen beskyttende immunitet mod sygdommen hos mennesker. Et nyt antistoftestforløb af op til 40.000 mennesker skal afsløre, hvor godt vores immunsystem husker COVID-19.

”Data fra Kina og USA samt vores foreløbige data viser, at en stor del af mennesker, der er blevet inficeret af SARS-CoV-2, vil udvikle antistoffer mod coronavirussen. Men hvorvidt antistofferne giver immunitet, og hvor længe de forbliver i blodet, er ukendt. Ved at teste en stor gruppe mennesker løbende henover et helt år, vil vi kunne give svar på nogle af de vigtige spørgsmål omkring immunitet, og på den måde kan vi forberede vores samfund og sundhedsvæsen til en potentiel anden bølge af COVID-19,” forklarer professor Peter Garred fra Diagnostisk Center på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Måske forsvinder immuniteten

Det nye projekt er et samarbejde mellem forskere tilknyttet Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet, Statens Serum Institut, Novo Nordisk A/S samt Aarhus Universitet. Deltagerne i forsøget er ansatte i Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Novo Holdings og Novo Nordisk Fonden samt samlevere og hjemmeboende voksne børn. Det betyder, at over 40.000 mennesker potentielt frivilligt kan lægge blod til undersøgelsen og dermed give nogle af de svar, som verden er på jagt efter.

”Da denne virus er ny hos mennesker, mangler der viden om udviklingen af specifik immunitet efter infektion. Nyere undersøgelser af coronavirus, som vi kender fra de fire sæsonbestemte forkølelser, viser en kort varighed af den beskyttende immunitet med en betydelig reduktion i antistofniveauer, endda seks måneder efter infektion. Det er vigtigt at finde ud af, om det også er tilfældet med den nye coronavirus,” siger Peter Garred.

I forskningsprojektet får deltagerne taget en blodprøve og skal efterfølgende udfylde et spørgeskema om arbejdsfunktion, familie, rejsevaner og om man eventuelt har haft nogle symptomer, der kunne være tegn på coronavirus. Blodprøven bliver herefter testet for antistoffer mod SARS-CoV2-virus ved hjælp af en nyudviklet og meget sikker antistoftest (læs mere her). Testen gentages efter 6 og 12 måneder.

”På den måde kan vi både følge procentdelen af personer med antistoffer mod SARS-CoV-2, og se, om deltagerne beholder deres antistoffer eller mister dem og måske ligefrem bliver smittet igen,” uddyber Peter Garred.

Antistoffer er ikke bare antistoffer

Selvom gruppen på de 40.000 mennesker ikke er tilfældigt udvalgt og dermed ikke kan give et endegyldigt svar på, hvor stor en del af befolkningen, der har antistoffer, vil forsøget alligevel give et godt skøn over, hvor mange der har antistoffer blandt mennesker med arbejde.

”Da testen samtidig tilbydes de ansattes samlevere og voksne børn, bliver den endnu mere repræsentativ og kan på den måde også belyse, hvor meget kontakten i en husstand betyder i forhold til kontakten på arbejdet, hvilket selvfølgelig igen vil variere afhængig af jobfunktion og samlevers og børns kontaktflader. Så vi vil få stor information, om hvordan virus smitter,” forklarer Peter Garred.

Hvis deltagerne i forsøget tillader det, vil det overskydende blod fra analysen blive gemt til senere analyser, hvor vi kan få mere viden om kroppens immunforsvar og reaktion på infektion.

”Vi har mere avancerede antistoftests, der ikke blot giver svar på, om man har antistoffer, men også hvilke antistoffer man har, i hvilke mængder, og om de kan neutralisere virussen. Det kan være vigtig viden i forhold til at forstå, om man faktisk er immun over for SARS-CoV-2 eller ej,” siger Peter Garred.

Mennesker har forskellige typer af antistoffer – såkaldte immunoglobuliner (Ig). IgM dannes allerførst, når immunforsvaret opdager virus, for så at falde med tiden og blive afløst af IgA og IgG, som til gengæld opbevarer vigtig information om, hvad vi har været inficeret med. Det tager normalt ca. 14-21 dage at danne IgG.

”Med hensyn til den virus, der forårsagede SARS-epidemien i 2002-2004, blev de virusspecifikke antistoffer opretholdt i gennemsnit i 2 år, men der skete så en markant reduktion i mængden af IgG. Vi håber på at få svar på, om det også er tilfældet med den nye SARS-virus, så vi ved, hvad der er afgørende for, hvem der forbliver immun i lang tid efter,” lyder det fra Peter Garred.

Fokus på grupper i risiko

De foreløbige undersøgelser tyder på, at mængden af antistoffer kan variere 100.000 gange mellem individer, der har været smittet med COVID-19, og at de højeste antistofresponser ofte er forbundet med de mest alvorlige tilfælde, mens mildere tilfælde giver anledning til udvikling af færre antistoffer.

”Ud over muligheden for at undersøge spredningen af infektion i samfundet giver screening af den store kohorte også mulighed for at følge en gruppe over en længere periode og dermed identificere risikofaktorer for at udvikle alvorlig COVID-19-infektion,” siger Peter Garred.

Den første bølge af pandemien viste med stor tydelighed, at alvoren ved COVID-19 var vidt forskellig fra asymptomatiske til dødelige tilfælde. Virussen angriber typisk luftvejene og kan forårsage meget alvorlige luftvejskomplikationer, især hos personer, der lider af andre sygdomme, fx diabetes, kræft, autoimmune sygdomme eller kroniske lungesygdomme.

”Vi vil forsøge af finde risikofaktorer, der kan påvirke eller forudsige alvorlige COVID-19-sygdomsforløb. Hvis du lider af en af disse, vil den ny viden om immunitet være helt afgørende for, om du ville kunne færdes frit i tilfælde af en mulig ny pandemi. På den måde kan vi ved fremtidige bølger af sygdommen fokusere mere på at beskytte mennesker i risikogrupper og mindre på de drastiske nedlukningsforanstaltninger, som måtte i brug i foråret,” vurderer Peter Garred.

Forskningsprojektet “Dynamic characteristics of the antibody response towards SARS-CoV-2 in a company-based population cohort” er støttet af Novo Nordisk Fonden. Projektet er et samarbejde mellem forskere tilknyttet Rigshospitalet, Herlev Hospital, Københavns Universitet, Statens Serum Institut, Novo Nordisk A/S samt Aarhus Universitet. De nye antistoftest er udviklet fra bunden i et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S med støtte fra Carlsbergfondet. Peter Garred har modtaget en bevilling på DKK 4.803.750 fra Novo Nordisk Fonden til 'The Copenhagen SARS-CoV-2 antibody testing initiative'.

Peter Garred has many years of experience in research leadership and education at a high level with deep insights into basic, translational and clinic...

Peter Garred has many years of experience in research leadership and education at a high level with deep insights into basic, translational and clinic...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020