Ny forskning viser, at varianter af et specifikt gen på kromosom 19 afgør, om din krop er god til at skille sig af med mavefedt eller hober det op på sidebenene. Opdagelsen kan potentielt benyttes til at udvikle medicin mod svær overvægt.
Fedt omkring bæltestedet kan være farligt og føre til en lang række sygdomme fra type 2-diabetes til hjerte-kar-sygdomme.
Nu viser ny svensk forskning, at varianter af et specifikt gen spiller en stor rolle for kroppens evne til at omsætte mavefedt.
Nogle personer har genetiske varianter, der disponerer for akkumulering af fedt, mens andre har varianter, der flår mavefedtet af, næsten uden at folk selv skal gøre noget for det.
”Vi har i et tidligere studie vist, at forskelle i personers omsætning af mavefedt er forbundet med forskelle i risikoen for overvægt og udvikling af diabetes. I dette studie ville vi et lag dybere ned i forståelsen og finde ud af, hvad der kan være skyld i defekter i at mobilisere fedt i fedtdepoterne,” fortæller en forsker bag det nye studie, adjungeret professor Ingrid Dahlman fra Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige.
Studiet er offentliggjort i Molecular Metabolism.
Interessant studie, siger kollega
Det nye studie er interessant, fordi det sætter fingeren på nogle gener og genvarianter, der regulerer funktioner, som er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, som er et stort problem i verden i dag.
Sådan lyder en kommentar til det nye studie fra professor Nils J. Færgeman fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet i Odense.
Nils J. Færgeman har ikke deltaget i forskningen omkring studiet, men han har læst det og synes, at studiet har spændende perspektiver.
”De har fundet nogle varianter i et gen, der styrer nogle helt grundlæggende funktioner for fedtomsætningen i vores celler, nemlig lipolysen. I og med de kan isolere nogle mutationer, som ser ud til at påvirke transskriptionen af gener, som koder for proteiner involveret i lipolysen, identificerer de nogle helt basale processer for, hvordan lipolysen reguleres,” siger Nils J. Færgeman.
Fedtbiopsier fra næsten 1.000 personer
I det nye studie undersøgte forskerne niveauerne af omsætning af fedt i fedtvævet blandt 939 personer, som forskerne havde udtaget en biopsi af mavefedtet fra.
Personerne spændte over en bred vifte af aldre og kropstyper, men med flere overvægtige end normal- og undervægtige.
Herefter sammenlignede forskerne niveauerne af omsætning af fedt i fedtvævet med helgenomsekventeringer af forsøgspersonernes arvemasser.
På den måde kunne forskerne lede efter genetiske varianter i arvemasserne og se, om nogle genetiske varianter var forbundet med dårligere fungerende omsætning af fedt i fedtcellerne.
Genetiske varianter er forskelle i den genetiske kode i samme gen, og de kan påvirke funktionen af genet.
”Vi screenede alle forsøgspersonernes arvemasser for kendte genetiske varianter for at se, om nogle er overrepræsenteret hos personer med højere omsætning af fedt i fedtvævet end andre. Det er ret unikt, at vi kan gøre det, fordi ikke mange forskere har adgang til så mange biopsier af fedtvæv, som vi har haft i det her studie. Det er en enorm opgave at analysere fedtvæv fra næsten 1.000 personer,” forklarer Ingrid Dahlman.
Genvariant øger risikoen for dårlig omsætning af mavefedt
Resultatet af undersøgelsen pegede på flere mulige gener, hvori varianter kan have indflydelse på omsætning af fedt i fedtvævet, men specielt ét gen sprang i øjnene.
Ud af 60 steder på arvemassen, som i større eller mindre grad var forbundet med forskelle i omsætningen af fedtvæv, var genet HIF3A på kromosom 19 stærkest forbundet.
Forskerne fandt altså, at HIF3A ikke i sig selv regulerer omsætning af fedt i fedtvævet, men i stedet regulerer udtrykket af andre gener, som gør.
Når personer har specifikke varianter af HIF3A, reducerer det udtrykket af genet, og det fører til forhøjet omsætning af fedt i fedtvævet, hvilket er forbundet med højere kropsmasseindeks (BMI).
”Efter min bedste overbevisning er denne den første identificerede genetiske variant, der påvirker omsætning af fedt i fedtvævet,” siger Ingrid Dahlman.
Genvariant kan blive mål for ny medicin mod fedme
Ingrid Dahlman forklarer, at opdagelsen peger på et muligt mål i kampen mod den galoperende fedmeepidemi, som har hærget verden i efterhånden mange år.
Hvis lægemiddelindustrien kan udvikle lægemidler, der rammer HIF3A og øger udtrykket af genet, vil det potentielt kunne føre til lavere omsætning af fedt i fedtvævet, hvilket kan føre til vægttab og afværgelse af relaterede sygdomme.
Opdagelsen er dog kun det første skridt på en meget lang rejse mod udvikling af fedmemedicin baseret på HIF3A.
”Opdagelsen er også interessant i forhold til at forstå, hvorfor folk er forskellige. To personer, der har samme kropsvægt, kan have forskellige risici for at udvikle type 2-diabetes eller tage på i vægt. Varianter i HIF3A kan være med til at forklare forskellen mellem individer,” siger Ingrid Dahlman.
"Genome-wide association study of adipocyte lipolysis in the GENetics of adipocyte lipolysis (GENiAL) cohort" er udgivet i Molecular Metabolism. Ingrid Dahlman modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”The Role of Adipose Tissue in Cardiovascular Disease with or without Diabetes”.
