Undersøgelse af mere end 6.000 elever fra de danske erhvervsskoler viser, at der er forskelle i deres sundhed og trivsel afhængigt af deres uddannelsesvalg og den region, hvor deres skole ligger. Fælles for uddannelserne er det dog, at for mange unge på erhvervsskolerne ryger, er overvægtige, motionerer for lidt og spiser for lidt frugt og grønt.
Forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen lavet en stor spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger erhvervsskoleelevers sundhed og trivsel.
Undersøgelsen, der er udkommet som en rapport, viser, at nogle ting går rigtig godt for eleverne på erhvervsskolerne, mens andre ting trænger til forbedring.
Overordnet set trives eleverne godt. 91 pct. er glade for at gå på deres skole, 83 pct. mener, at de har godt styr på deres liv, og 73 procent fortæller, at de har høj livstilfredshed.
Dog fortæller 19 pct., at de overvejer at stoppe med deres uddannelse, 10 pct. føler sig ensomme, og 12 pct. er dagligt kede af det, nervøse eller irritable.
På sundhedsfronten viser tallene fra rapporten også, at der er plads til forbedringer blandt elever på de danske erhvervsskoler. 39 pct. er overvægtige, og tallet stiger til 57 pct. blandt eleverne over 25 år. To ud af tre spiser ikke frugt og grønt dagligt, og rigtig mange motionerer for lidt.
45 pct. af eleverne mellem 19 og 25 år ryger dagligt cigaretter, e-cigaretter eller vandpibe og/eller tager snus.
”Med denne rapport har vi ønsket at belyse tilstanden på erhvervsskolerne i forhold til elevernes sundhed og trivsel. Vi arbejder med indsatser for at bremse den sociale ulighed i sundhed, og her er det vigtigt at have fokus på erhvervsskolerne, da deres elever ofte ender med at have en kort uddannelse, og vi ved, at dem, der er kortuddannede, har øget risiko for at leve usundt og senere udvikle livsstilsygdomme,” fortæller Charlotte Demant Klinker, ph.d., teamleder og forsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
Foruden den store rapport er en del af resultaterne også udgivet i International Journal of Environmental Research and Public Health.
Region Hovedstaden har flest stressede erhvervsskoleelever
I undersøgelsen har 6.119 erhvervsskoleelever fra 58 erhvervsskolematrikler udfyldt et spørgeskema vedrørende deres sundhed og trivsel.
Undersøgelsen er den første af sin art, med repræsentative data, som gør det muligt at kigge på forskelle mellem de danske regioner og mellem forskellige uddannelsesretninger.
Undersøgelsen viser, at elever på erhvervsskolerne i Region Hovedstaden er mere stressede end elever på erhvervsskoler i andre regioner.
• 41 pct. af erhvervsskoleeleverne i Region Hovedstaden fortæller, at de dagligt eller ugentligt er stressede.
• 32 pct. i Region Hovedstaden sover mindre end 7 timer om dagen.
• 35 pct. af eleverne i Region Hovedstaden ryger dagligt, hvilket er den højeste andel regionerne imellem. Blandt rygerne begyndte 70 pct. at ryge, da de var 15 år eller yngre.
• 74 pct. af rygerne ønsker at holde op.
• 16 pct. har røget hash inden for de seneste 30 dage.
Regionale forskelle i sundhed
De andre regioner udmærker sig også ved at have individuelle karakteristika.
• Region Sjælland og Region Nordjylland har den største andel af overvægtige erhvervsskoleelever med 45 pct.
• Region Midtjylland har den mindste andel med 33 pct.
• Region Midtjylland er samtidig den region, sammen med Region Nordjylland, hvor flest elever får minimum 7 timers søvn: 77 pct.
• Region Sjælland har den største andel af elever, der spiser grøntsager hver dag: 33 pct.
• Region Sjælland har med 32 pct. af de daglige rygere også den største andel storrygere.
• I Region Nordjylland lever 39 pct. af eleverne ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivet, og regionen har også den laveste andel elever, som spiser grøntsager hver dag: kun en femtedel.
• Region Nordjylland markerer sig dog positivt ved både af have den mindste andel stressede elever (28 pct.), laveste andel elever, som ryger med de ansatte på skolen (18 pct.) og laveste andel elever, som har røget hash for nylig (4 pct.).
”Vi troede, at der ville være forskelle mellem regionerne, og det fandt vi også, men vi er lidt overraskede over, hvor systematisk det er. Det understreger, at mulige indsatser skal være meget konkrete i forhold til den enkelte skole i den enkelte region,” siger Charlotte Demant Klinker.
Forskel på sundhed mellem uddannelser
Rapporten viser også stor forskel på de enkelte uddannelser under erhvervsskolerne.
• Elever på uddannelser inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser er oftere storrygere (27 pct. af daglige rygere). Til gengæld er ”kun” 24 pct. af de mandlige elever dagligt eller ugentligt stressede.
• Elever på kontor, handel og service har den dårligste trivsel blandt uddannelsesretninger. 15 pct. synes mindre godt om at gå på deres skole, 29 pct. overvejer at stoppe, og 45 pct. er dagligt eller ugentligt stressede.
• Eleverne på uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik virker til at have det største fokus på deres sundhed. 92 pct. holder sig under Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, 34 pct. spiser frugt og 39 pct. grøntsager dagligt, og 56 pct. laver motion som en del af undervisningen. Dog har disse elever med 49 pct. også den største andel overvægtige.
• Elever på uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport har det største forbrug af tobak og euforiserende stoffer. Blandt rygerne er 61 pct. afhængige af deres cigaretter, og 30 pct. kan kategoriseres som storrygere. 13 pct. har røget hash inden den seneste måned, og 23 pct. har på et tidspunkt prøvet at tage kokain. Uddannelsesretningen har den laveste forekomst af elever, der dagligt eller ugentligt er stressede.
”Det er vigtigt at pege på, at indsatser med unge på erhvervsskoler er nødt til at forholde sig til de givne elever, fordi der er stor forskel på, hvad de slås med. På uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport kan man måske med fordel have fokus på rygestop og rygekulturen på skolerne, mens man på uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik også skal have fokus på overvægt,” siger Charlotte Demant Klinker.
Forskel i trivsel og sundhed mellem elever på EUD og EUX
Undersøgelsen har også fokus på forskelle mellem elever på EUD og EUX.
EUD er en almindelige erhvervsuddannelse, mens EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse, som er adgangsgivende til videregående uddannelser.
EUX-eleverne ser ud til at have dårligere trivsel end EUD-eleverne. 26 pct. overvejer at droppe deres uddannelse, og en tredjedel føler, at de sjældent eller aldrig kan få støtte af lærere eller andre ansatte på skolerne.
Til gengæld ryger kun 19 pct. af eleverne på EUX dagligt, og en mindre andel end EUD-eleverne er overvægtige.
”EUX ligger mellem gymnasierne og erhvervsskolerne på flere parametre. Flere elever på gymnasierne er stressede og har dårligere skoletrivsel end på erhvervsskolerne, og her finder vi, at EUX-eleverne ligger lige imellem. Omvendt er eleverne i gymnasierne generelt bedre til at tage hånd om deres sundhed, og også her ligger EUX-eleverne imellem EUD og gymnasierne,” forklarer Charlotte Demant Klinker.
Samarbejde kræver indsats fra flere aktører
Charlotte Demant Klinker peger på, at den nye undersøgelse skal fungere som et redskab til de aktører, der sigter mod at påvirke trivsel og sundhed blandt personer med korte uddannelser.
Det inkluderer erhvervsskolerne selv, kommunerne og interesseorganisationer, som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen.
”Det er vigtigt ikke kun at fokusere på det negative, men også det positive i denne rapport. Mange elever er motiverede for at leve sundere og skal derfor have adgang til strukturer og støtte, der kan hjælpe dem med det. Det, mener vi, sker bedst i et samarbejde mellem de forskellige aktører, som er interesserede i at fremme sundhed på erhvervsskolerne. Det kan være én måde til at knække kurven, der kobler kort uddannelse sammen med dårligere sundhed,” siger Charlotte Demant Klinker.
”Health literacy is associated with health behaviors in students from vocational education and training schools: a Danish population-based survey” er udgivet i International Journal of Environmental Research and Public Health. Flere forfattere til artiklen er ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen, som har fået bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.
