Transittid og tarmbakterier: Derfor tager nogle mennesker måske mere på i vægt end andre

Sundhed og velvære 31. jan 2023 3 min Associate Professor Henrik Roager Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har undersøgt betydningen af transittid og sammensætningen af tarmbakterier for energioptaget fra den føde, vi spiser. Resultatet viser, at nogle bakterier ser ud til at trække mere energi ud af maden, og at det måske kan øge risikoen for overvægt. Bedre forståelse af koblingen mellem tarmbakterier, madens transittid i tarmen og overvægt kan muligvis bruges til at lave mere individualiseret kost baseret på tarmbakteriesammensætningen, siger en af forskerne bag studiet.

Vi bliver i disse år klogere på, hvad sammensætningen af tarmbakterier har af betydning for et godt helbred. Studier har blandt andet vist, at nogle sammensætninger af tarmbakterier ser ud til at være forbundet med øget risiko for at udvikle overvægt sammenlignet med andre sammensætninger af tarmbakterier.

Nogle sammensætninger er omvendt forbundet med øget risiko for undervægt.

Nu kaster er nyt studie mere lys over hele koblingen mellem tarmbakteriesammensætningen og risikoen for overvægt.

I det nye studie kan forskere vise, at nogle tarmbakteriesammensætninger ser ud til at være mere effektive i forhold til at trække energi ud af maden – og energi ud af maden kan for mange af os betyde mere energi lagret i dellerne på sidebenene.

Opdagelsen kan på sigt få betydning for, hvordan vi hver især skal tænke vores tarmbakteriesammensætning ind i en sund kost, der kan forebygge vægtøgning.

"Vores studie giver anledning til at opstille flere hypoteser om, hvordan og hvorfor vi hver især trækker forskellige mængder energi ud af den kost, som vi spiser. Her spiller tarmbakteriesammensætningen måske en rolle, da det tyder på, at nogle mennesker er udstyret med en tarmbakteriesammensætning, som er ekstra god til at trække energi ud af mad. Kan vi bedre forstå denne kobling, kan vi måske afhjælpe henholdsvis undervægt og overvægt ved at tilpasse kosten, så tarmbakterierne enten mindsker eller øger deres energiudtræk," forklarer en af forskerne bag studiet, lektor Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Microbiome.

Undersøgt afføringsprøver fra 85 danskere med overvægt

I studiet har forskerne undersøgt afføringsprøver fra 85 danskere med overvægt.

Afføringsprøverne har forskerne undersøgt for både tarmbakteriesammensætningen og det tilbageværende energiindhold.

Ydermere havde forskerne data på madens transittid i tarmen samt forsøgsdeltagernes vægt m.m.

Henrik Roager forklarer, at der er stor forskel på, hvor lang tid det tager maden at komme fra munden og ud i den anden ende af kroppen – en rejse på mellem 12 og 72 timer, hvori forskellige processer trækker energi ud af maden.

"Vi har haft den her hypotese om, at jo længere rejsetiden er for maden, des mere energi bliver der trukket ud af den, men vi har ikke før nu undersøgt den effekt, som tarmbakteriesammensætningen kan have på energiudtrækket. Studier på mus har vist, at nogle tarmbakteriesammensætninger leder til overvægt, men vi ved ikke, om det skyldes, at bestemte tarmbakterier trækker mere energi ud af maden," forklarer Henrik Roager.

Bakteriesammensætning trækker mere energi ud af kosten

Resultatet af studiet peger på flere interessante ting.

For det første fandt forskerne, at lang transittid i tarmen overraskende var forbundet med mere energi tilbage i afføringen. Forskerne havde forventet det modsatte, altså at jo længere tid maden var i tarmen, des længere tid havde bakterierne til at trække energi ud af det. Det forholdt sig lige omvendt.

Forskerne inddelte forsøgsdeltagerne i tre grupper efter deres individuelle dominerende bakteriesammensætning.

Gruppe ét var domineret af bakterier af typen Bacteroides. Gruppe to var domineret af bakterier af typen Prevotella. Gruppe tre var domineret af bakterier af typen Ruminococcaceae.

I sammenligningen mellem grupperne af forsøgsdeltagere fandt forskerne, at personer, hvis tarme var domineret af Bacteroides, hvilket drejede sig om 40 pct. af forsøgsdeltagerne, havde den hurtigste transittid for maden gennem tarmen, men samtidig havde mindst energi efterladt i afføringen.

Personer med Bacteroides-dominans i tarmene udtrak altså mest energi fra maden og vejede samtidig gennemsnitligt omkring ti procent mere, hvilket i studiet modsvarede ni kilo, end forsøgsdeltagerne i de to andre grupper.

Personer med dominans af Ruminococcaceae havde omvendt den længste transittid for maden gennem tarmen og vejede også mindst.

"Vores tanke er den, at bakterieøkosystemer domineret af Bacteroides generelt vokser hurtigere end de andre økosystemer og derfor måske også har et højere optag af energi fra maden. Vores hypotese er, at det større energiudtræk fra maden frigiver flere molekyler, som vores tarmceller kan bruge som brændstof, og at det sætter sig spor i vægten. Vi kan ikke vise, at der er en sammenhæng mellem tilbageværende energi i afføringen og vægt, men vi kan se, at dem med mindre energi tilbage i afføringen faktisk gennemsnitlig vejer mere," siger Henrik Roager.

Kosten skal måske designes efter tarmbakteriesammensætningen

Henrik Roager fortæller, at både tarmbakteriesammensætning og transittid for maden gennem tarmen længe har været oversete emner i forståelsen af, hvorfor nogle mennesker tager mere på end andre, selvom de spiser nogenlunde det samme.

Hen mener, at der er behov for en større forståelse for samspillet mellem de forskellige faktorer for at kunne sætte fingeren på, hvad der har betydning for energiudtrækket fra kosten, og hvad det energiudtræk har af betydning for vægten.

"Vi skal bruge vores studie til at opstille nogle nye hypoteser for, hvordan folk trækker forskellige mængder energi ud af den samme kost, og hvad det har af betydning for deres vægt. Holder vores hypotese i kliniske forsøg, vil et naturligt næste skridt være at forsøge at designe kost baseret på tarmbakteriesammensætningen for på den måde at afhjælpe både overvægt og undervægt," siger Henrik Roager.

Stool energy density is positively correlated to intestinal transit time and related to microbial enterotypes” er udgivet i Microbiome. I 2019 tildelte Novo Nordisk Fonden medforfatter Tine Rask Licht en Challenge Programme-bevilling til projektet "PRIMA—toward Personalised dietary Recommendations based on the Interaction between diet, Microbiome and Abiotic conditions in the gut".

Henrik Munch Roager is an Associate Professor and Head of the Microbiome & Metabolomics research group at Department of Nutrition, Exercise and Sports...

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020