Stor sæsonvariation i hospitalernes laboratoriesvar

Det er velkendt, at der over året er variation i nogle af de laboratoriesvar, som kommer ud fra hospitalernes laboratorietest.

Som eksempel er der stor variation i D-vitamin over året, og også andre værdier har variation på grund af for eksempel mere fed mad og sukker i december eller mere frisk frugt og grønt om sommeren.

Nu viser et nyt studie med data fra næsten to mio. danskere og flere end 300 mio. laboratorieværdier, at meget mere end bare niveauerne af D-vitamin udviser sæsonvariation. Det gør hele 110 laboratorieværdier ud af omkring 1.500.

Resultatet kan få betydning for de referenceværdier, som lægerne støtter sig opad, når de skal afgøre, om laboratorieværdier ligger inden for normalområdet, eller om de er for høje eller for lave og dermed indikerer sygdom.

»Vores forskning peger på, at referenceintervallet for de her 110 laboratorieværdier bør følge sæsonvariationen, for at blandt andet læger bedre kan tolke de laboratoriesvar, de får om deres patienter. Ved at benytte sæsonkorrigerede referenceværdier kan læger stille mere præcise diagnoser og dermed også i yderste konsekvens reducere mortalitet hos deres patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Patterns.

Data på næsten to mio. patienter

I studiet indhentede forskerne data på alle patienter, der fik foretaget en laboratorietest i forbindelse med indlæggelse på et hospital i Region Hovedstaden eller Regions Sjælland i en periode på seks år.

I alt drejede det sig om data på 1.987.180 patienter og 310.455.299 unikke laboratorieværdier inden for 1.545 målepunkter.

Forskerne rensede og klargjorde data til en analyse af, om der over året var sæsonvariationer i nogle af værdierne.

Sæsonvariation kan potentielt relateres til sæsonerne, til specifikke måneder, for eksempel julemåneder eller sommermåneder, eller det kunne også relateres til tidspunkter på måneden, for eksempel dagene efter lønudbetaling.

Forskerne bad blot computeren om at finde mønstre.

Forskerne kiggede også på forskelle i laboratorieværdier mellem kønnene og på tværs af aldersgrupper.

»Det interessante er også, at de her data er på populationsniveau. Det er både data fra børn, voksne og gamle. Det er fra alle patienter, der har været indlagt på et hospital eller er blevet udskrevet fra et hospital i de to danske regioner. En stor del af arbejdet i dette studie har involveret klargøring af data og harmonisering af data, da de forskellige hospitaler ikke nødvendigvis bruger samme enheder, koder for de forskellige tests mm.,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Victorine Muse.

Sæsonvariation i 110 laboratorieværdier

Resultatet af studiet viser, at mange laboratoriesvar udviser sæsonvariation.

Det gælder blandet andet D-vitamin og det bugspytkirtelstimulerende hormon TSH, hvilket ikke er overraskende, da det allerede er velkendt, at disse to værdier svinger hen over året.

Forskerne fandt også sæsonvariation i vitamin B12, som vegetarer kan mangle, da det fortrinsvis findes i kød. Sæsonvariationen kan ifølge Søren Brunak og Victorine Muse være forsaget af, at folk, der normalt spiser kød, måske spiser mindre kød om sommeren og mere frugt og grønt.

Derudover fandt forskerne også, at værdierne af langtidsblodsukkeret havde sæsonvariation. Det gjaldt især hos midaldrende kvinder og kan muligvis relateres til overgangsalderen.

»I alt fandt vi, at 110 laboratorieværdier udviste statistisk signifikant sæsonvariation. Det betyder, at referenceintervallerne for normalværdierne inden for disse 110 værdier ikke bør være faste, men i stedet følge sæsonerne,« siger Søren Brunak.

Sæsonkorrigering giver mere præcise svar

Søren Brunak forklarer, at hvis man går ind på den danske sundhedsplatform Sundhed.dk i dag og undersøger sine laboratoriesvar, vil nogle af dem være grønne, mens andre vil være røde.

Grønne værdier betyder, at de er inden for normalområdet, mens røde værdier er for høje eller for lave.

Man kunne ifølge Søren Brunak forestille sig, at Sundhed.dk brugte sæsonkorrigerede og kønskorrigerede referenceværdier frem for faste værdier for dermed at give et mere præcist svar til borgere og læger.

»Når for eksempel langtidsblodsukkeret, der er en markør for diabetes, udviser sæsonvariation, vil værdier på givne tidspunkter af året måske være inden for normalområdet, mens de er uden for normalområdet på andre tidspunkter af året. Det skal afspejles i de referenceværdier, som både Sundhed.dk og privatpraktiserende læger benytter,« siger Søren Brunak.

Han uddyber, at læger selvfølgelige er klar over, hvornår på året for eksempel D-vitaminniveauerne normalt er lave eller høje, men at det kan være sværere at gennemskue vedrørende andre værdier.

Derudover er læger ikke de eneste til at kigge på værdierne i laboratoriesvarene.

»For læger vil det forbedre deres muligheder for hurtigere at stille mere præcise diagnoser, mens for eksempel dataforskere, der ikke nødvendigvis har kendskab til betydningen af værdierne, får lettere ved at lave bedre sundhedsmodeller, når de inkluderer sæsonkorrigerede laboratorieværdier i udviklingen af modellerne,« siger Søren Brunak.

Sæsonkorrigerede tal kan redde liv

Faktisk viser forskerne også i deres studie, at det kan have positive helbredsmæssige konsekvenser at forholde sig til sæsonkorrigerede referenceværdier i diagnosticeringen af patienter.

I en analyse undersøgte forskerne, om det at forholde sig til de sæsonkorrigerede referenceværdier frem for de faste referenceværdier ville have nogen betydning for diagnose og mortalitet hos patienter.

Denne analyse viste, at diagnoser og overlevelse korrelerer bedre ved at bruge de sæsonkorrigerede referenceværdier og de kønskorrigerede referenceværdier. Hvis patienter ikke udviser sæsonvariation i deres værdier, kan det også indikere sygdom.

»Værdierne korrelerer direkte til mænd og kvinders helbred og bør tages i betragtning i diagnoser og behandling. For eksempel fandt vi også, at niveauerne af troponin, som benyttes til at stille en diagnose for blodprop i hjertet, udviser sæsonvariation og kønsvariation. Uafhængigt af vores undersøgelse er forskere og læger netop nu i færd med netop at undersøge, om der er grundlag for at lave nye referenceværdier på baggrund af både forskelle i køn og sæsonvariation,« fortæller Victorine Muse.