Mors (og fars) tarmsygdom kan have betydning for udvikling af autisme hos barnet

Videnskabelige nybrud 20. sep 2022 2 min Academic clinical fellow Aws Sadik Skrevet af Kristian Sjøgren

Data fra flere end to mio. svenske børn viser, at når specielt mor lider af en inflammatorisk tarmsygdom, kan det være koblet til udvikling af autisme hos barnet. Samtidig viser studie, at delt genetik ikke ser ud til at kunne forklare sammenhængen, og at i stedet faktorer relateret til symptomer på inflammatorisk tarmsygdom under graviditeten kan være impliceret.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Forskere har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem inflammatoriske sygdomme og autisme. Personer med autisme har meget simpelt oftere inflammatoriske sygdomme end et bredt udsnit af befolkningen.

Derudover har forskellige forskningsresultater indikeret, at forældres inflammatoriske sygdomme eller mangel på næring under fosterudviklingen kan kobles til udvikling af autisme hos barnet.

Dette rationale var udgangspunktet bag et nyt stort studie, der har undersøgt, om det, at mor eller far har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom som Crohns eller ulcerøs colitis, kan kobles til barnets autisme.

”Det ser ud til, at inflammatoriske tarmsygdomme kan være et link til udvikling af autisme hos barnet. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast, at vores undersøgelser var designet til at få en bedre forståelse for koblingen mellem inflammatorisk tarmsygdom og autisme og ikke kan benyttes til at lave kliniske guidelines eller offentlig beslutningstagen. Der er behov for yderligere studier, før anbefalinger kan komme i betragtning,” forklarer en af forskerne bag studiet, academic clinical fellow Aws Sadik fra Bristol University, Storbritannien.

Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.

Data fra 2,3 mio. børn med i studie

I studiet har forskerne analyseret svenske populationsdata fra perioden fra 1987 til 2010.

I den periode blev der født i alt 2,8 mio. børn i Sverige, hvoraf 2,3 mio. er inkluderet i studiet og fulgt frem til 2016. Mellem én og to pct. fik i løbet af opfølgningen stillet en diagnose med autisme, hvilket svarer til omkring 45.000 børn med autisme.

Fra samme registre kunne forskerne også finde ud af, om børnenes mor eller far havde fået stillet en diagnose med inflammatorisk tarmsygdom.

Herefter var det blot et spørgsmål om at sammenligne forekomsten af autisme blandt børn af forældre med eller uden inflammatorisk tarmsygdom, samtidig med at forskerne tog andre faktorer i betragtning, der er kendt for at have indflydelse på udviklingen af autisme.

Resultatet af undersøgelsen viste, at autisme oftere blev diagnosticeret hos specielt børn, hvis mødre havde en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom.

Generne kan ikke forklare koblingen

Foruden at identificere sammenhængen mellem forældrenes inflammatoriske tarmsygdom og barnets autisme dykkede forskerne også ned i de faktorer, som kobler de to sygdomme sammen hos forældre og barn.

Til det formål undersøgte forskerne store datasæt over gener, der kan relateres til hhv. autisme og inflammatoriske tarmsygdomme.

Det er velkendt, at nogle almindelige genetiske varianter er disponerende for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom og andre for autisme.

Fra de store datasæt, som havde undersøgt indflydelsen af genetiske varianter på inflammatorisk tarmsygdom og autisme, fandt forskerne ingen beviser på et underliggende sammenfald mellem generne. Forskerne havde data på 59.957 personer med inflammatorisk tarmsygdom og 46.350 personer med autisme.

Derefter estimerede forskere det genetiske bidrag bag inflammatorisk tarmsygdom hos 7.348 mødre og 7.503 børn i Avon Longitudinal Study of Parents and Children i Storbritannien. Her fandt de, at autistiske træk hos børn var forbundet med genetisk tilbøjelighed til inflammatorisk tarmsygdom hos deres mødre, men ikke forbundet med genetisk tilbøjelighed til inflammatorisk tarmsygdom hos børnene selv.

Autisme er en del af variationen mellem mennesker

Til sidst brugte forskerne en tilgang kaldet Mendelsk randomisering for at underbygge fundet.

Denne tilgang har til formål at komme rundt om nogle af de potentielle skævheder i andre undersøgelser ved at drage fordel af principperne om, at genetiske varianter er fikseret ved undfangelsen og ikke generelt forbundet med sammenfald i befolkningen.

Forskerne fandt ud af, at genetisk tilbøjelighed til inflammatorisk tarmsygdom havde en effekt på autisme, men ikke omvendt. Det understøtter de andre resultater.

”Samlet set antyder analyserne, at autisme hos barnet formentlig skyldes noget under fosterudviklingen snarere end en delt genetisk risiko mellem de to sygdomme,” forklarer Aws Sadik.

Ifølge Aws Sadik peger studiet på, at der er en kobling mellem specielt mors inflammatoriske tarmsygdom og barnets autisme, og at denne kobling ikke er forårsaget af et delt genetisk grundlag.

”Det er vigtigt, at vi i fremtiden får en bedre forståelse af de forskellige sundhedstilstande associeret med autisme, så vi kan reducere eller behandle disse tilstande og forbedre livskvaliteten ved autisme. Det er dog også vigtigt at slå fast, at vi ikke beskriver autisme som et problem, men mere som en del af den naturlige diversitet mellem mennesker,” siger Aws Sadik.

Parental inflammatory bowel disease and autism in children” er udgivet i Nature Medicine. Novo Nordisk Fonden har støttet projektet via flere bevillinger til Danmarks Nationale Biobank.

The Centre for Academic Mental Health brings together researchers working on mental health within Population Health Sciences at Bristol Medical School...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020