Sovemedicin kan påvirke kroppens sukkeromsætning

Kost og livsstil 30. aug 2021 3 min PhD student and doctor Esben Lauritzen Skrevet af Kristian Sjøgren

Danskerne indtager mere og mere sovemedicin, men ny forskning viser, at medicinen måske påvirker andet end bare søvnen. Kroppens sukkeromsætning står også for skud.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Forbruget af sovemedicin i form af melatonin er eksploderet i Danmark. I 2015 hentede danskerne recepter på to mio. døgndoser i kvartalet, og det tal var i første kvartal af 2021 steget til hele seks mio. døgndoser.

Danskerne har altså et stigende behov for hjælp til at falde i søvn, men har medicinen også andre effekter på kroppen?

Ja, siger ny dansk forskning, som viser, at melatonin også kan påvirke nogle tarmhormoner, der er essentielle for at holde blodsukkeret under kontrol.

Ifølge en af forskerne bag studiet peger resultatet på, at vi i højere grad skal tænke os om, inden vi langer recepter på melatonin ud til patienter med søvnbesvær.

"Man har i mange år haft den holdning til melatonin, at det er et naturligt søvnhormon, som ikke er forbundet med de store risici at indtage. Den forestilling er vi i færd med at undersøge gennem flere studier, og de tyder indtil videre på, at melatonin ikke er helt uden uønskede effekter," fortæller Esben Lauritzen, der er ph.d.-studerende og læge ved Steno Diabetes Center Aarhus og Medicinsk/Steno Aarhus Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i The Journal og Clinical Endocrinology and Metabolism.

Kroppen reagerer forskelligt på forskelligt indtag af sukker

I studiet har Esben Lauritzen undersøgt den effekt, der inden for lægevidenskaben hedder ”inkretineffekten”.

Inkretineffekten går meget simpelt ud på, at sukker skal omkring tarmen for at have den fulde effekt på bugspytkirtlens insulinrespons.

Lidt forsimplet er det sådan, at hvis en person drikker et glas med sukkervand, bliver det fulde insulinrespons iværksat, men hvis personen til gengæld får sprøjtet sukkervandet direkte ind i blodårerne, producerer bugspytkirtlen omkring 50 pct. mindre insulin.

Årsagen skal findes i de to tarmhormoner GLP-1 og GIP, som i forbindelse med indtagelse af sukkervand gennem først munden og sidenhen tarmsystemet iværksætter et solidt insulinrespons.

"Tidligere studier har også indikeret, at hvis man drikker sukkervand og indtager melatonin samtidig, bliver kroppens sukkeroptag også dårligere. Derfor var det vores tanke, at melatonin påvirker insulinresponset negativt ved at sænke niveauerne af de to tarmhormoner," forklarer Esben Lauritzen.

15 unge mænd blev bedt om at indtage store mængder melatonin

I studiet har forskerne for det første fået 15 raske, unge mænd til at drikke et glas sukkervand. Forskerne har derefter målt på udviklingen i koncentrationen af GLP-1 og GIP i deres blod.

Forskerne gav forsøgsdeltagerne 10 mg melatonin én gang i timen i fire timer for specifikt at studere, hvad der sker med tarmhormonniveauerne under samtidigt indtag af sukkervand.

Forskerne undersøgte også, hvad der skete med forsøgsdeltagernes insulinsekretion fra bugspytkirtlen.

Derudover testede forskerne også melatonins påvirkning af tarmhormonerne direkte i tarmen hos rotter.

Melatonin har effekt på niveauerne af tarmhormoner

Resultatet af den første del af undersøgelsen viste, at indtag af melatonin reducerede niveauerne af GIP i tarmene med 20 pct.

Dog kunne forskerne ikke se, at den reducerede mængde GIP havde den forventede effekt på bugspytkirtlens insulinproduktion. Den forblev det samme. Blodsukkeret blev heller ikke påvirket af melatoninet, og det samme gjaldt det andet tarmhormon GLP-1.

Resultatet fra rotteforsøget, hvor forskerne tredoblede melatonindosis, viste dog et markant fald i både GLP-1- og GIP-produktionen.

"Selvom resultatet i mennesker ikke er så klart som i rotter, peger vores samlede resultater på, at melatonin kan have en eller anden form for effekt på tarmhormonerne GLP-1 og GIP og ad den vej sukkermetabolismen," siger Esben Lauritzen.

Anbefalet til få, men mange flere indtager melatonin

Esben Lauritzen fortæller, at forskningsresultatet spiller ind i debatten om forbruget af melatonin som sovemiddel.

Melatonin er godkendt som sovemiddel til personer over 55 år, til behandling af jetlag samt til børn og unge med ADHD og andre neurologiske lidelser. Dog tyder den kraftige stigning i forbruget også på, at lægemidlet anvendes til andre grupper.

Stigningen i melatoninforbruget sker på trods af, at eventuelle bivirkninger ikke er kortlagt, og selvom det nye studie ikke kommer med et entydig svar, tyder studiet på, at melatonin i hvert fald har effekter, der rækker ud over de rent søvnrelaterede.

"Kroppen danner selv melatonin om natten, men de doser, som folk indtager for at falde i søvn, kan give op til 100 gange højere koncentrationer i blodet end koncentrationen ved vores egen produktion. Måske har den mængde melatonin, som vi selv producerer, ikke den store effekt, men når man kommer op i så voldsomme mængder, kan vi ikke udelukke, at det kan have negative effekter på sukkermetabolismen og sundheden. Omvendt ved vi også, at dårlig søvn er associeret med nedsat optag af sukker i vævene på grund af nedsat insulinfølsomhed samt øget risiko for overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Der er med andre ord fortsat et stort behov for at komme til bunds i de potentielle effekter af at indtage melatonin og anvende det dagligt, som mange mennesker gør," siger Esben Lauritzen.

"The effect of melatonin on incretin hormones - results from experimental and randomized clinical studies" er udgivet i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Flere forfattere er ansat på Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital eller Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, der begge har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Good sleep and synchrony between the internal circadian rhythm and the external day-night cycle is crucial for well-regulated glucose homeostasis exem...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020