Studie kortlægger de seneste 10.000 års folkevandringer i Europa og viser, hvor europæerne, som de ser ud i dag, kommer fra, og hvordan de kom hertil.
Der var engang, hvor hele Europa var befolket af jæger-samlere, der levede af det, som de kunne jage, plukke eller grave op af jorden.
På et tidspunkt blev europæerne dog til landbrugsfolk, i takt med at bondestenalderen skyllede ind over kontinentet fra Mellemøsten mod vest og nord.
Senere skete endnu et skifte ved overgangen til den tidlige bronzealder, hvor det at holde husdyr blev normen, og der også skete flere teknologiske fremskridt i landbruget.
Nu viser et nyt studie med en fuldstændig genetisk kortlægning af 1.600 skeletter fra hele Europa, at overgangen fra den ene tidsalder til den anden ikke bare skyldtes, at teknologier og tanker blev udskiftet.
Det gjorde hele befolkningen i Europa, hvor den nogle steder blev helt og aldeles erstattet med migranter fra øst, mens migranterne andre steder til en vis grad assimilerede den allerede eksisterende befolkning.
"Hvis man bare kigger på knogler og arkæologiske fund, kan man godt se, at der sker et skifte fra jæger-samlerfolket til bondestenalderen til den tidlige bronzealder, men det er ikke til at sige, om de mennesker, der levede under de forskellige tidsaldre, var beslægtede, eller om det var helt nye folk. Det kaster dette studie lys over i det mest omfattende datamateriale nogensinde," siger en af forskerne bag studiet, professor Morten Allentoft fra Curtin University, Australien, og Globe Institute ved Københavns Universitet, Danmark.
Forskningen er offentliggjort i Nature.
Grundig analyse af 1.600 oldtidsgenomer
I studiet har forskerne lavet en genomsekventering af 317 individer fra stenalderen og i datamaterialet også inkluderet 1.300 tidligere publicerede genomer fra mennesker, der levede i perioden fra omkring 12.000 år siden og frem til for 4.000 år siden.
Genomsekventeringerne er lavet på knogler og tænder fra skeletter fra hele Europa og Eurasien.
I genomsekventeringerne har forskerne udfyldt hullerne i det genetiske materiale ved at "gætte sig til", hvad resten af den genetiske kode burde være.
Når man laver genomsekventeringer på så gamle DNA-fragmenter, er det oftest ikke muligt at kortlægge den totale arvemasse fra et individ, men ved kendskab til DNA-strukturen i mange tusinder genomer fra nulevende mennesker var det muligt for forskerne at udfylde resten, så de kunne lave deres analyser på i alt 1.600 hele genomer.
"Med 1.600 hele genomer kan vi køre analyser med en præcision og opløselighed, som det ikke før nu har været mulig at lave på så gammelt arvemateriale. Det giver os en langt bedre forståelse af vores genetiske ophav, end vi har haft før," forklarer Morten Allentoft.
Folk fra Mellemøsten erstattede Europas jæger-samlere
For det første kan forskerne følge, hvordan bondestenalderfolk bragte landbruget til Europa fra for omkring 10.000 år siden og erstattede de herboende jæger-samlere.
Analyserne af arvemateriale viser også meget klart, at bondestenalderfolket fra Mellemøsten ikke bare lærte fra sig, men at de decideret gik ind og erstattede det folk, som levede i Europa førhen.
Den store befolkningsudskiftning er meget tydelig i hele Europa, hvor der dog også var små forskelle.
Blandt andet kan forskerne se, at de oprindelige jæger-samlere i dele af Sydeuropa i højere grad blev genetisk assimileret i det ankomne bondestenalderfolk.
Det skete i mindre grad i Nordeuropa, hvor bondestenalderfolket blot erstattede det jæger-samlerfolk, som levede der.
"Og så kan vi også for første gang identificere en skillelinje ned gennem hele det østlige Europa fra de Baltiske lande til Sortehavet. Vest for den blev hele befolkningen udskiftet, men øst for linjen, som vi kalder 'the great divide', skete der ingenting. Der forblev de jæger-samlere, og vi ved ikke hvorfor. Måske var de mere udviklede og derfor ikke så lette at erstatte, fordi de havde bedre mulighed for at stå imod disse migranter fra syd," siger Morten Allentoft.
Den danske befolkning blev erstattet chokerende hurtigt
Ydermere kan forskerne se, at der er forskelle i, hvornår befolkningerne blev udskiftet.
I Syd- og Mellemeuropa skete det mindst 1.000 år tidligere end i Danmark, men da det endelig skete i Danmark, gik det dramatisk hurtigt, og jæger-samlerne forsvandt i løbet af få generationer for at blive erstattet af bondestenalderfolket.
"Igen kan vi ikke sige, hvorfor det sker, vi kan bare konstatere, at det sker. Måske skyldes det folkemord, eller at det oprindelige folk flyttede sig. Vi ved det ikke," siger Morten Allentoft.
Han understreger også, at forskerne i deres analyser kan se, hvem der befolkede Danmark og resten af Nordeuropa, efter jæger-samlerne forsvandt.
Det genetiske materiale fortæller, at folket hovedsageligt havde mellemøstligt DNA, men også en del jæger-samler-DNA, som dog ikke stammer fra Danmark, men fra længere mod syd i Europa, hvor bondestenalderfolket har samlet det op på rejsen mod nord.
"Vi ser en lille smule opblanding af lokalt jæger-samler arvemateriale, men det er stadig i vid udstrækning en erstatning af befolkningen, der gør sig gældende. Det gør os klogere på dynamikken i overgangen fra jæger-samlerkulturen i Europa til bondestenalderen," forklarer Morten Allentoft.
Avancerede folk fra øst erstattede bondestenalderfolket
Studiet kaster også lys over, hvad der skete i Europa i forbindelse med den næste store udskiftning af befolkningen.
Dette skete for omkring 5.000 år siden, hvor et folk fra de ukrainske og russiske stepper rejste vestpå.
Dette nomadefolk, som hed yamnayaerne, var mere avancerede end bondestenalderfolket og havde blandt andet vogne og okser, som gjorde dem meget mere mobile.
Igen kan forskerne se, at udskiftningen af befolkningen i Sydeuropa skete gennem en delvis opblanding af bondestenalderfolket med yamnayaerne, mens der i Nordeuropa i højere grad var tale om en decideret erstatning af ét folk med et andet – inklusiv befolkningen i Danmark.
Forskerne kan også se, at 'the great divide' blev nedbrudt på dette tidspunkt, og vi derfor fik en langt mere genetisk ensartet befolkning mellem øst og vest.
Yamnayaerne blandede sig faktisk først med et bondestenalderfolk, der boede i det østlige Europa, og det er dette "blandingsfolk", som senere spredte sig til hele Europa og også i dag udgør størstedelen af det genetiske materiale hos europæerne.
"I Europa finder vi med andre ord ikke folk, som udelukkende har yamnaya-DNA, idet alle er en eller anden form for opblanding. Men vi kan se, at jo mere yamnaya-DNA folk har i sig, des højere og mere robuste er de. Sådan er det også i dag, hvor folk i Nordeuropa har mere yamnaya-DNA i sig sammenlignet med folk i Sydeuropa," siger Morten Allentoft.
Giver europæerne unikt indblik i deres fortid
Yamnayaerne er altså helt centrale for at forstå vores forhistorie, og det nye studie afslører også for første gang, hvordan yamnayaerne opstod rent genetisk.
Den genetiske analyse fortæller historien om, at dette folk stammede fra et jæger-samlerfolk fra Kaukasusområdet, der blev blandet op med et østligt jæger-samlerfolk fra de ukrainske og russiske stepper.
"Det giver os europæere en helt ny indsigt i vores fælles forhistorie og forståelse af, hvor vi kommer fra. Der findes ikke egentligt skriftsprog på dette tidspunkt i forhistorien, så DNA er den eneste måde at få indblik i denne del af vores fortid. Med dette studie har vi præciseret, hvad der skete i Europa i fortiden, og studiet har også lagt grundstenene til flere andre studier, hvor vi blandt andet har identificeret, hvad det genetiske ophav har af betydning for risikoen for udvikling af forskellige sygdomme," siger Morten Allentoft.
