EN / DA
Krop og sind

Autisme-gener kan påvirke længden af din uddannelse

Et stort internationalt studium af 6454 familier med autistiske børn viser, at autisme heller ikke skyldes ændring af ét gen, men er summen af en række genændringer. Der er stort overlap mellem de genændringer, der øger sandsynligheden for autisme og skizofreni, og de, der disponerer for længere uddannelse. På trods af det har autister ofte svært ved at gennemføre en længerevarende uddannelse.

Mange har autistiske træk. Nogle blot mere end andre. Autisme-spektret dækker bredt fra de infantile autister over Aspergers syndrom til de næsten ikke-autistiske. Graden af autisme skyldes ifølge et meget stort forskningsstudium i Nature Genetics samspillet mellem en lang række gener.

”Den stærke genetiske faktor bag udviklingen af autisme skyldes ikke ét, men mange gener, og graden af autisme afhænger i høj grad af hvor mange af disse gener, man har ændringer i. Samtidig kan vi se, at mange af de gener, som øger risikoen for autisme også øger risikoen for skizofreni, samt at der også er et stort overlap med de gener, som disponerer for at gennemføre en længere videregående uddannelse,” forklarer medforfatter Lektor Jakob Grove fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og iPSYCH - The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research.

Børn der får mere end de voksne

Undersøgelsen bygger på et stort internationalt datamateriale, hvor forældre og børn fra hele 6454 familier med autistiske børn fik kortlagt deres genetiske profil via såkaldt exom-sekventering, hvor DNA-sekvenser for alle kroppens gener bliver kortlagt. Det betyder, at omkring 30 millioner DNA-basepar for hvert enkelt barn og forældre i studiet er blevet bestemt og sammenlignet.

Da kun børn – og ikke forældre – i de deltagende familier var diagnosticerede autister, kunne forskerne på én gang sammenligne genvarianter i alle deres gener gennem en ny metode kaldet polygenic transmission disquilibrium. Den tager udgangspunkt i, at hver forælder giver den ene af deres to kopier af hvert gen videre til deres børn.

”Derfor vil man som udgangspunkt forvente, at børnene bliver et slags gennemsnit af deres forældre. Når et barn så alligevel bliver f.eks. højere end begge forældre, kan det bl.a. skyldes, at barnet har fået flere af genvarianterne for at blive høj end deres forældre har hver især. Ved at sammenligne autistiske børn med deres ikke-autistiske forældre i de 6454 familier, har vi kunnet måle, i hvilken grad børnene har modtaget flere genvarianter for autisme end hver af forældrene. ”

Evnen til fordybelse

Studiet er lavet i forbindelse med et større arbejde, støttet af Lundbeckfonden, med det formål at kortlægge den genetiske baggrund for autisme-spektret. Det giver et meget tydeligt billede af sammenhængen mellem en række måske tilsyneladende usammenhængende sygdomme og egenskaber. Selv om tidligere forskning har peget på en genetisk sammenhæng mellem autisme, intelligens og uddannelse, har den oftest kunne bortforklares af andre mulige årsager.

”Det nye her er, at vi kan se, at autister - uagtet om de er højt intelligente eller ej - generelt arver flere genvarianter, der disponerer for længere uddannelse, end deres raske søskende og deres forældre. Vi kan derfor nu med stor sikkerhed sige, at autister er genetisk disponeret for egenskaber, der er gunstige, når man skal gennemføre og afslutte en uddannelse.”

Det kunne eksempelvis være evnen til fordybelse, men for autister er det ikke en viljebetinget evne. Derimod indfanges de ofte af detaljer, og det er da også de færreste autister, der gennemfører en videregående uddannelse.

Ikke så overraskende endda

Desværre kan en anden psykisk sygdom følge med den autistiske genprofil, idet autister også har mange af de genvarianter, som øger risikoen for skizofreni. Selv om de to sygdomme er vidt forskellige, deler de også ligheder. Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd og vanskeligheder med at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Når autister belastes, kan de reagere med tilsvarende symptomer.

”Såvel autister som mennesker med skizofreni er ofte socialt tilbageholdende, har vanskeligheder med at kommunikere og med at have øjenkontakt. Til gengæld kan personer med svagere autistiske træk have evner til stærk faglig fordybelse, der kommer dem til gode på en række uddannelser. Så det genetiske link mellem de tre tilstande er måske ikke så overraskende, som det kan virke ved første øjekast.”

Selvom forskningen nu altså kan dokumentere en genetisk sammenhæng mellem autisme, uddannelse og skizofreni, er der stadig lang vej til at forstå hvilken funktion, de fundne gener har, og om en sådan viden kan omsættes til fx en egentlig behandling for skizofreni.

Artiklen “Polygenic transmission disequilibrium confirms that common and rare variation act additively to create risk for autism spectrum disorders” er udkommet i Nature Genetics. Medforfatter Manuel Mattheisen modtog i 2015 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Gene environment interactions in mental illnesses - integrating the G with the E”

Jakob Grove
Associate professor
The research concerns identification and functional characterization of genes involved in complex disorders with a main focus on psychiatric disorders. Large sample sets including thousands of individuals from national biobanks, multiplex families, trios, twins and isolated populations are studied, using cutting edge approaches such as GWAS, whole genome and exome sequencing. Epigenetic mechanisms and gene-environment interplays are also important aspects of the studies performed. The massive data generated in these studies are analysed by agnostic as well as hypothesis driven approaches trying to integrate the different layers of information, using a range of bioinformatic, genetic epidemiologic and statistical genetic methodologies, some of which are developed by the group. The biological function and pathogenic mechanisms of identified disease associated genes are investigated at the molecular level, in cell models and in genetically modified animal models. The overall aim is to increase the aetiological and pathophysiological understanding in order to provide a basis for better diagnosis, treatment and prevention of the disabling and severe disorders investigated.