EN / DA
Sygdom og behandling

Ny praksis ville kunne spare ældre for unødige indlæggelser

Når svagelige ældre mennesker indlægges til akut undersøgelse på hospitalet, sendes de ofte hjem igen uden tilstrækkelig udredning, fordi deres symptomer er uklare. Det er hverken godt for den ældre eller for samfundsøkonomien. Ny forskning viser, at gruppen af svagelige ældre genindlægges indenfor den næste måned fem gange hyppigere end andre ældre og bliver på hospitalet 13 gange så lang tid. Forskerne peger på, at ny praksis er nødvendig.

Hvis du indlægges akut, bliver det vurderet, hvor hurtigt du skal behandles og af hvem. Selv om den ældre møder op på hospitalet med akut sygdom, ryger de oftest bagerst i køen, når der skal prioriteres ud fra alvorligheden. En dansk undersøgelse, viser at det er en rigtig god ide at tage ekstra tid til at se på de ældres symptomer.

”Vi kan se, at der er en meget specifik gruppe af særligt skrøbelige ældre, som bliver overset i det nuværende system. Karakteristisk for dem er, at de kan have meget uspecifikke symptomer, men da vi så nærmere på dem, fandt vi frem til, at de i gennemsnit tager seks forskellige typer af medicin på recept. Og hver femte af dem tog i gennemsnit hele 12 forskellige slags medicin,” forklarer sygeplejerske Elizabeth Rosted, der er hovedforfatter på studiet.

Seks simple spørgsmål er nok

Forskerne har foretaget undersøgelsen på Amager Hospital i 2013, hvor de i en 14-dage lang periode lavede en nærmere analyse af alle de ældre, der enten blev indlagt i medicinsk modtageafdeling eller opsøgte skadestuen på Amager. Alle ældre over 65 år blev bedt om at udfylde en såkaldt ISAR screening (Identification of Seniors At Risk), der indeholder 6 enkle spørgsmål over den ældres syn på eget helbred.

”ISAR-evalueringen er et internationalt anerkendt screeningsinstrument, der har vist sig at være effektivt til at identificere, om den ældre har et skrøbeligt helbred, og vi kan se en tydelig sammenhæng i vores undersøgelse mellem høje ISAR-værdier og risikoen for at blive genindlagt på hospitalet inden for én måned.”

Særlig tydelig blev effekten, hvis man kiggede nærmere på den gruppe af ældre, der både havde en høj ISAR-værdi og samtidig havde recept på 5 eller flere typer medicin. Denne gruppe af ældre blev genindlagt på hospitalet i løbet af en måned 5 gange så hyppigt og 8 gange så hyppigt inden for 3 måneder.

”Vi kan samtidige se, at denne gruppe af svagelige ældre er indlagt 13 gange så lang tid som ældre udenfor målgruppen. Der er det en voldsom og unødvendig belastning både af den ældre og af Sundhedsvæsenets økonomi, at svagelige ældre for ofte udskrives og sendes hjem.”

Ny praksis nødvendig

Elizabeth Rosted mener en del af problemet er det store arbejdspres, der er i de akutte modtageafdelinger og det nuværende triage-system, som er det redskab, som personalet bruger til at sortere og prioritere patienter med akut opstået sygdom efter hvor alvorlig deres tilstand vurderes at være.

Triage. Alle patienter, der ankommer til en akutmodtagelse, får som det første lavet triage af en sygeplejerske eller læge. Det er et system, hvor man ud fra målinger og observationer kan vurdere, hvor hurtigt en specifik patient skal behandles. Samtidig fastlægger triagen, hvilken type læge en given patient skal behandles af, og hvilke indledende undersøgelser der kan sættes i værk.

”Det store arbejdspres betyder, at der ikke er ressourcer til at ældre med uspecifikke symptomer og flere samtidige sygdomme udredes tilbundsgående. De modtager typisk behandling for indlæggelsesårsagen, som kun er toppen af isbjerget. Og i det nuværende triage-system kommer de svagelige ældre langt nede i køen, fordi deres mange forskellige lidelser giver et sløret billede med meget uspecifikke symptomer.

Det nye forskning peger således på, at personalet bør undersøge medicinforbruget, når ældre mennesker henvender sig. Er det højt, bør man via ISAR-metoden konstatere, at den ældre er i risiko for at blive underdiagnosticeret og senere genindlagt.

”Er de det, bør der iværksættes grundig udredning, hvor der lægges en langsigtet behandlings- og medicinplan for dem, som inkluderer tværfaglig opfølgning ved det geriatriske team og samarbejde med patientens egen læge og evt. hjemmesygeplejen, for at undgå de gentagne genindlæggelser, og for at vurdere om kombinationen af medicin er nødvendig og hensigtsmæssig. På den måde vil man både kunne spare den ældre og sundhedssystemet for meget,” slutter Elizabeth Rosted.

Artiklen ”Frailty and polypharmacy in elderly patients are associated with a high readmission risk” er udgivet i Danish Medical Journal. Novo Nordisk Fonden bevilgede i 2014 midler til Elizabeth Rosted til klinisk sygeplejeforskning til opfølgning på dette studium.

ISAR -metoden blev udviklet i 1999. De ældre stilles i forbindelse med screeningen følgende 6 spørgsmål:

1. Havde De regelmæssig hjælp, før De blev indlagt? (fra: hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, familie, eller andre)

2. Får De behov for mere hjælp, nu, efter dette hospitalsbesøg? (fra: hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, familie, eller andre

3. Har De været indlagt i én eller flere dage inden for de sidste 6 måneder, dette omfatter ikke besøg i skadestuen?

4. Ser De godt? (evt. med briller)

5. Har De alvorlige problemer med hukommelsen?

6. Tager De mere end 3 forskellige slags medicin om dagen?


Elizabeth Emilie Rosted
Sygeplejerske, Postdoc