Danske forskere har identificeret 290 genetiske variationer, der er medbestemmende for, om kvinder kan få børn, indtil de er 35 år eller 55 år gamle. Opdagelsen kan også hjælpe med at identificere kvinder, for hvem det vil give mening tidligt at få frosset æg ned til senere i livet.
Kvinder går i overgangsalderen på forskellige tidspunkter. Gennemsnitligt kan kvinder ikke få børn, efter de fylder 51 år, men for nogle kvinder stopper det allerede i 30'erne eller så sent som i 60'erne.
Det er velkendt, at der er en arvelig komponent i tidspunktet for overgangsalderen. Hvis en kvindes mor er gået sent i overgangsalderen, gør hendes døtre det også ofte sent.
Nu viser ny dansk forskning, hvilke genetiske varianter der er ansvarlige for den arvelige komponent.
Specielt ét gen spiller en stor rolle, og det kan muligvis bruges til at hjælpe kvinder, som ellers slås med at blive gravide og få børn.
"Længden på den reproduktive alder er afhængig af flere faktorer, blandt andet miljøfaktorer, og vi ved, at eksempelvis rygning, kemoterapi eller immunsygdomme er med til at bringe kvinder tidligere i overgangsalderen. Men overgangsalderen har også en klar genetisk komponent, som cirka udgør 30 pct., og i dette studie har vi identificeret 290 genetiske varianter, som har indflydelse på den reproduktive længde," forklarer en af forskerne bag studiet, professor Eva Hoffmann fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.
Forskningen, der er udført af forskere fra Danmark sammen med samarbejdspartnere i Storbritannien og Spanien, er offentliggjort i Nature.
550.000 kvinder har fået kortlagt deres arvemasse i jagten på gener for overgangsalder
I studiet har Eva Hoffmann sammen med sine kollegaer gransket 550.000 kvinders arvemasse.
Data kommer fra den engelske UK Biobank og amerikanske 23andme. I begge databaser havde kvinderne fået genomsekventeret deres arvemasse samt svaret på spørgeskemaer vedrørende blandt andet tidspunktet for deres overgangsalder.
Kvinderne i undersøgelsen var mellem 40 og 70 år gamle, og ved at sammenholde informationen i genomerne med spørgeskemasvarene kunne forskerne finde frem til de små variationer i generne, som disponerer for enten tidligere eller senere overgangsalder.
Genvariationer er meget simpelt små forskelle i generne, som gør, at de opfører sig en smule anderledes. Det kan have effekt på en masse biologi i kroppen, eksempelvis risikoen for at udvikle forskellige sygdomme, blive høj eller lav, være mere disponeret for at blive overvægtig eller, som det er tilfældet i det nye studie, justere tidspunktet for overgangsalderen.
"Halvdelen af verdens befolkning er kvinder, så der er selvfølgelig stor interesse i at identificere, hvornår de ikke længere er i stand til at blive gravide. Der findes forskellige sjældne genetiske mutationer, som sender kvinder i en meget tidlig overgangsalder, men her ønskede vi at identificere de genetiske varianter, der er helt normale, og som er med til at bestemme tidspunktet for overgangsalderen," forklarer Eva Hoffmann.
Genvariant udskyder overgangsalderen med op imod fire år
Resultatet af undersøgelsen viser, at 290 genetiske varianter har indflydelse på tidspunktet for overgangsalderen.
De fleste af dem betyder ikke særligt meget, men enkelte genetiske varianter er af stor betydning.
Det gælder blandt andet de genetiske varianter CHEK1 og specielt CHEK2.
Hvis en kvinde har CHEK2-varianten, vil hun i gennemsnit gå i overgangsalderen 3,5 til 4 år senere end en kvinde uden varianten.
Desværre viser forskningen også, at kun én pct. af kvinderne i undersøgelsen bar rundt på CHEK2-genvarianten.
"Det er fantastisk, at vi nu kan kigge på de enkelte gener og se, hvad de egentlig laver i kroppen. På den måde kan vi også blive klogere på de biologiske mekanismer i kroppen, der spiller ind i at sætte en slutdato på den reproduktive periode i en kvindes liv," siger Eva Hoffmann.
Genetiske varianter har blandt andet med genetiske reparationer at gøre
Eva Hoffmann fortæller, at undersøgelser af nogle af generne blandt andet viser, at mange spiller ind i de cellulære reparationsmekanismer.
"Det virker til, at specielt mekanismerne bag reparation af DNA har stor betydning for tidspunktet for overgangsalderen. Det samme gælder forskellige signaleringsnetværk. Blandt andet har vi fundet ud af, at 58 af de identificerede genetiske varianter spiller ind i cellulær signalering og signaler til cellerne om at begå selvmord," siger hun.
Professoren uddyber, at i forhold til fertilitetsbehandling gør det forskerne klogere på, hvor der kan opstå problemer, så kvinder ikke kan blive gravide.
"Vi kan kigge på, hvornår de her netværk virker, som de skal, og hvornår de ikke virker, og hvad det betyder for mulighederne for at blive gravid," siger hun.
Gen kan muligvis udnyttes i fertilitetsbehandling
Forskerne bag det nye studie gik videre med deres undersøgelse og kiggede blandt andet på, hvad det gjorde ved mus, når forskerne indsatte en ekstra kopi af CHEK1-genet i musenes arvemasse.
Her fandt de, at hvis musene havde et ekstra CHEK1-gen, blev museungerne født med flere æg i deres ovarier, og hvis der er flere æg, kan musene forblive reproduktive i længere tid. CHEK1-genet er involveret i reparation af DNA-skade. Derimod sørger CHEK2-genet simpelthen for at eliminere æg, der ser ud til at indeholde DNA-skader.
Hvis mus ikke har CHEK2-genvarianten, bliver færre æg elimineret, og så vil musen kunne forblive i den reproduktive periode af livet i længere tid. Det samme er formentlig gældende for kvinder.
"Det betyder også, at hvis vi hos kvinder i fertilitetsbehandling kan sætte CHEK2 ud af spillet, kan vi muligvis få flere æg ud af disse kvinder til kunstig befrugtning," forklarer Eva Hoffmann.
Kan stille diagnose for tidlig overgangsalder og fryse æg ned til senere brug
Eva Hoffmann fortæller, at ud over det rent forståelsesmæssige ved nu at have bedre indblik i mekanismerne bag overgangsalderen kan forskningsresultatet også benyttes til at udvikle analyseværktøjer, som kan hjælpe til med at estimere, hvornår en kvinde ikke længere kan få børn.
For en kvinde, hvis mor gik tidligt i overgangsalderen, kan det måske være relevant at undersøge de forskellige genetiske markører for overgangsalder med henblik på at få lavet en vurdering af, om hun selv er i risiko for ikke at kunne få børn allerede så tidligt som midt i 30'erne.
"Kan vi identificere kvinder i højrisiko for en tidlig overgangsalder, kan vi også tidligt gå ind og fryse æg eller ovarievæv ned med henblik på at tø det op igen, når de på et senere tidspunkt i livet gerne vil have børn," siger Eva Hoffmann.