Luftforurening øger risikoen for leverkræft

Kost og livsstil 22. sep 2021 4 min Professor with special responsibilities Zorana Jovanovic Andersen Skrevet af Kristian Sjøgren

Stort internationalt studie slår fast, at et langt liv i trafikforurening ikke bare øger risikoen for lungekræft. De andre organer er også i risiko for at udvikle kræft.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Luftforurening øger risikoen for kræft.

Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste, når det gælder lungekræft, men flere og flere studier peger på, at luftforurening ikke bare øger risikoen for kræft i lungerne, men også i andre organer, herunder bryst, blære og tarm.

Ny viser et nyt og meget stort internationalt studie med dansk deltagelse, at det at leve i trafikos og smog også markant øger risikoen for at udvikle leverkræft.

Tidligere studier har indikeret sammenhængen, men nu er det slået fast med syvtommersøm, og det skal ses som et vink med en vognstang til, at selvom vi blandt andet i Danmark har noget af den reneste luft i hele Europa, er luftforureningen her i landet stadig sundhedsskadelig og forbundet med risiko for kræft.

Niveauet af luftforurening skal derfor fortsat længere ned, mener en af forskerne bag studiet.

"Man kan sige, at der ingen vej er udenom at blive udsat for luftforurening. Man kan ikke lade være med at trække vejret. Derfor bliver vi alle udsat for en eller anden form for luftforurening, og i det her studie kan vi se, hvor lidt der skal til, for at det øger risikoen for at få en diagnose med leverkræft," fortæller en af hovedkræfterne bag det nye studie, professor Zorana Jovanovic Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Studiet er udført i samarbejde med ph.d.-studerende Rina So som førsteforfatter.

Forskningsresultatet er offentliggjort i International Journal of Cancer.

Samlet data fra befolkningsundersøgelser i fem lande

I studiet, som er del af en stor studie ELAPSE (Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe), støttet af Health Effects Institute, er der indgået data fra befolkningsundersøgelser i Danmark, Sverige, Holland, Frankrig og Østrig.

Fra Danmark er der data fra de to befolkningsundersøgelser Kost, Kræft og Helbred samt Sygeplejerskekohorten. De indeholder begge data på tusindvis af danskeres helbred.

Tilsvarende har de andre lande været igennem data fra deres befolkningsundersøgelser, hvor de har fulgt studiedeltagere i mange år.

Ved hjælp af befolkningsundersøgelserne kunne forskerne identificere forekomsten af blandt andet leverkæft og relatere det til, hvor folk havde boet, og hvor meget luftforurening de havde været udsat for på deres hjemmeadresse.

"Vi koblede deres helbred til deres adressehistorik. Så benyttede vi de europæiske modeller for forurening til at finde ud af, hvor meget partikelforurening og hvor meget NO2-gas hver person havde været udsat for. Der er inden for leverkræft tidligere lavet seks mindre studier, der har vist en tendens til en sammenhæng, men ved at koble så mange registre fra så mange lande sammen får vi nu et helt klart svar på, om der er en kobling, og hvor meget den kobling i så fald betyder for risikoen for at udvikle leverkræft," forklarer Zorana Jovanovic Andersen.

Danmark er under EU's grænse for partikelforurening, men grænsen skal længere ned

Da forskerne kiggede på sammenhængen mellem partikelforurening målt som pm2,5 (partikler mindre end 2,5 mikrometer i diameter) og risikoen for at udvikle leverkræft, steg risikoen for at udvikle leverkræft med 12 pct. for hver fem mikrogram stigning i pm2,5.

Skal man relatere det til noget mere forståeligt, så svarer fem mikrogram til forskellen i luftforurening mellem at have adresse på H. C. Andersens Boulevard i København eller bo på en af sidegaderne. Pm2,5 på H. C. Andersens Boulevard har et årligt gennemsnit omkring 17 µg/m3.

"Danmark har siden 2008 overholdt EU's retningslinjer om ikke at have partikelforurening på over 25 µg/m3, men vi kan se, at selvom vi holder os under den EU-fastlagte grænse, er det stadig forbundet med øget risiko for at udvikle leverkræft. Det peger på, at forureningen skal endnu længere ned," siger Zorana Jovanovic Andersen.

Mange mennesker dør formentlig af leverkræft på grund af luftforurening

Forskerne kiggede også på, hvordan mængden af NO2 i luften påvirkede risikoen for at udvikle leverkræft.

Her fandt de, at for hver 10 mikrogram ekstra NO2 pr. kubikmeter, der var i luften, steg risikoen for at udvikle leverkræft med 17 pct.

Zorana Jovanovic Andersen fortæller, at det peger på, at vi fortsat har et stort arbejde foran os i forhold til at få luftforureningen længere ned.

Selvom det endnu er for tidligt at sige, hvor mange der dør af leverkræft i eksempelvis Danmark på grund af luftforurening, står det klart, at tallet ikke er nul.

"Kigger vi på lungekræft, så skyldes 20 pct. af alle luftkræftdødsfald luftforurening. Sammenhængen er helt klar, og det er den også for leverkræft. Vi kan også konkludere, at det ikke forholder sig sådan, at der findes en tærskel, som vi bare skal holde os under, og så udvikler ingen leverkræft. Den tærskel findes ikke," fortæller Zorana Jovanovic Andersen.

Stort potentiale for at gøre noget godt for folkesundheden

Det nye studie kommer ifølge Zorana Jovanovic Andersen til at være et signifikant bidrag til de forhandlinger, der skal være i EU angående acceptable niveauer af luftforurening inden for EU's grænser.

Studiet står i den sammenhæng heller ikke alene. I løbet af den kommende tid vil samme forskningsgruppe også fremlægge resultater vedrørende en kobling mellem risikoen for blærekræft, brystkræft, tyktarmskræft, og andre kræftformer, som ikke tidligere er koblet så stærkt sammen med luftforurening.

Ifølge Zorana Jovanovic Andersen har studiet to vigtige pointer.

  • For det første er det nu lysende klart, at der er en sammenhæng mellem at være udsat for luftforurening på sin hjemmeadresse og risikoen for at udvikle leverkræft. Det kan der ikke længere sås tvivl om, og sammenhængen er allerede eksisterende på niveauer af luftforurening, der er under de nuværende accepterede niveauer.
  • For det andet peger studiet også på, at der stadig er mange huller i forskningens viden om effekten af luftforurening på en masse sygdomme. Der er etableret en klar kobling mellem luftforurening og lungekræft, luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme og nu også andre kræftformer. Men der vil med stor sandsynlighed komme flere sammenhænge frem i fremtiden, for eksempel med demens.

"Kigger vi alene på risikoen for at udvikle kræft, skal man huske på, at kræft er den ledende dødsårsag i Danmark og koster samfundet rigtig mange penge. Derfor er der et klart incitament til at få nedbragt luftforureningen yderligere, fordi det kan spare både liv og penge. Reduktion af luftforurening er en effektivt greb i forhold til at forebygge forekomsten af en lang række sygdomme, der koster samfundet dyrt," siger Zorana Jovanovic Andersen.

"Long-term exposure to air pollution and liver cancer incidence in six European cohorts" er udgivet i International Journal of Cancer. Medforfatter Rudi Westendorp modtog i 2017 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet "Harnessing the power of big data to address the societal challenge of aging".

Environmental Epidemiology (air pollution, noise, urbanicity, green-space) - long-term expsoure to air pollution and breast cancer, diabetes, cardi...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020