Nogle sygdomme kommer til udtryk i form af alt for tidlig aldring, og så kan selv unge mennesker udvikle demens, hjertekarsygdom, kræft og andre aldersrelaterede sygdomme. Nu har forskere udviklet en database over sygdomme kendetegnet ved tidlig aldring. Databasen gør det muligt at stille en diagnose ved nogle ekstremt sjældne sygdomme, siger en forsker.
Der findes sygdomme, der er helt unikke i deres manifestation. Vi taler om sygdomme relateret til progeria, altså for tidlig aldring. Sygdommene, der har et genetisk ophav, kommer til udtryk i form af typiske tegn på alderdom, men meget tidligt i livet. Det kan dreje sig om demens, hjertekarsygdom, hårtab eller gammel hud selv hos børn og unge.
Da sygdommene er meget sjældne, er de forskellige karakteristika ved de forskellige sygdomme ukendte for de fleste læger, og det kan derfor være meget svært at stille en diagnose. Der har heller ikke været enighed i forskningsfeltet angående, hvad en progeria egentlig er. På ovenstående baggrund har forskere nu udviklet en database og værktøjer, der samler forskellige karakteristika ved sygdomme kendetegnet ved accelereret aldring.
Databasen skal gøre det lettere for læger at identificere personer med sjældne aldringssygdomme samt identificere sygdomme, der ikke tidligere har været klassificeret som sygdomme inden for progeria-spektret, men nok bør være det.
"Vi begynder at kunne lave interventioner til patienter med nogle af disse sygdomme, og derfor er det vigtigt med en præcis diagnose. Forskningsmæssigt er det også interessant at blive klogere på sygdommene, fordi det kan give os indblik i de gener, der er med i udviklingen af dem," fortæller en af forskerne bag udviklingen af databasen, professor Morten Schiebye-Knudsen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Aging. Databasen kan man finde her.
Forskellige former for accelereret aldring
Der findes mange forskellige sygdomme med træk fra progeria. Klassisk progeria, hvor selv børn ligner gamle mænd og koner, kaldes for Hutchinson-Gilfords progeria-syndrom. Den rammer typisk huden og hjertekarsystemet, men ikke hjernen. Derfor er børn med denne sygdom ofte velfungerende kognitivt, men ligner gamle mænd og kvinder.
Andre sygdomme, for eksempel Cockaynes syndrom, er karakteriseret ved aldersrelaterede ændringer i stofskiftet og accelereret aldring af hjernen. En tredje gruppe sygdomme er karakteriseret ved aldersrelateret hårtab, knogleskørhed, kræft og alt muligt andet, som normalt associeres med det at være gammel.
33 sygdomme er karakteriseret ved accelereret aldring
I forskningsarbejdet forud for etableringen af databasen har forskerne lavet et litteraturstudie over sygdomme med progeria-fænotype. I alt identificerede forskerne 33 sygdomme, som var forbundet med forskellige træk fra accelereret aldring. Sygdommene og trækkene lagde forskerne ind i databasen som et analytisk værktøj, så det er muligt at indtaste forskellige patientkarakteristika og efterfølgende få et bud på, om en given patient har en progeriasygdom, og hvilken det kan dreje sig om.
"Disse sygdomme er så ekstremt sjældne, at læger ikke har nogen chance for at kende dem og deres fænotypiske træk, medmindre de beskæftiger sig med dem på daglig basis. Derfor har der været behov for et sted at gå hen for at søge information og kunne henvende sig med specifikke patientkarakteristika," forklarer Morten Schiebye-Knudsen.
Mitokondrier måske ikke helt så vigtige ved aldring
Med databasen bliver det også muligt for forskere at identificere, hvordan forskellige progeriasygdomme overlapper med hinanden, og om sygdomme, der normalt ikke betegnes som progeriasygdomme, egentlig har karaktertræk fra denne gruppe sygdomme. Denne manøvre har forskerne allerede lavet, og her viste det sig faktisk, at et karaktertræk, som man ofte har forbundet med accelereret aldring, måske ikke er så vigtigt endda.
"Man plejer at sige, at mitokondrierne ofte kan være problemet ved sygdomme kendetegnet ved accelereret aldring, men vi finder, at det kun delvist er rigtigt. Det rykker ved vores forståelse af, hvor vigtige mitokondrierne egentlig er for disse sygdomme og måske aldring," siger Morten Schiebye-Knudsen.
Flere sygdomme hører under progeria
Forskerne har også brugt værktøjet til at undersøge, om sygdomme uden for progeria-spektret egentlig bør komme ind under paraplybetegnelsen. Her undersøgte forskerne en lang række sygdomme og kunne identificere, at de meget sjældne sygdomme ataxia-telangiectasia like disorder 2, spastisk paraplegia 49 og Meier-Gorlin syndrom alle tre har fænotypiske træk, som kan genfindes ved andre progeriasygdomme.
Meier-Gorlin syndrom og ataxia-telangiectasia like disorder 2 er kendetegnet ved blandt andet problemer i cellernes mekanismer til at reparere DNA, mens spastisk paraplegia 49 er kendetegnet ved defekter i den proces, som hedder autofagi. Autofagi er cellens system til at rydde op i defekte proteiner og beskadiget DNA, og hvis denne mekanisme ikke virker, bliver der ikke ryddet op i cellerne, hvilket i stigende grad sker, når vi bliver ældre.
"Har man problemer med autofagi, ser vi et stort overlap til kendte progerioide sygdomme. Det er interessant, fordi det viser, at vi kan bruge værktøjet til at identificere sygdomme med tegn fra progeria-tilstandene, ligesom vi kan finde nye mekanismer involveret i accelereret aldring," forklarer Morten Schiebye-Knudsen.
Muligt at bremse aldringsprocessen med medicin
I takt med at forskere bliver klogere på sygdomme, hvor selv børn kommer til at ligne gamle mennesker både udenpå og indeni, bliver det også muligt at undersøge potentielle interventioner. Som eksempel har norske forskere lavet et studie, hvor patienter med den neurodegenerative sygdom ataxia telangiectasia blev forsøgt behandlet med nikotinamidribosid, som i forsøg med dyr havde vist sig at kunne beskytte hjernens celler mod netop neurodegeneration.
Morten Schiebye-Knudsen har lavet en stor del af den forskning, som ligger til grund for det norske studie. Resultatet af det norske studie faldt positivt ud, og det kan bane vejen for nye interventioner til patienter med progeriasygdomme, hvor neurodegeneration er et fænotypisk karaktertræk.
"Vi har stadig ingen kur mod disse sygdomme, men vi kan begynde at behandle nogle af de symptomer, som er karakteriseret ved sygdommene. Samtidig bliver vi klogere på, hvad der karakteriserer aldring, og hvilke processer der er involveret. Det kan også være med til, at vi med tiden kan udvikle interventioner, der kan bremse aldringshastigheden for ellers raske mennesker," siger Morten Schiebye-Knudsen.
