1,1 mia. recepter viser, hvad danskerne har fejlet de seneste 24 år

Sygdom og behandling 17. mar 2022 4 min Research director, professor Søren Brunak Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har lavet den første kortlægning af en hel nations medicinforbrug gennem et kvart århundrede. Kortlægningen kan give indsigter i, hvordan man kan behandle bedre, og hvor man måske helt skal lade være med at behandle.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

1,1 mia. recepter har de praktiserende læger i Danmark udskrevet til danskerne over de seneste 24 år.

Det har været på medicin til behandling af alt fra diabetes og forhøjet blodtryk til hjertesygdom og kroniske smerter.

Gennem 24 år har Danmarks Statistik indsamlet receptdata, som de nu i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet har analyseret på for at finde sammenhænge mellem brug af forskellige lægemidler.

Den enorme datamængde afslører blandt andet, at nogle sygdomme ofte går forud for andre, og at der er trends i udskrivningen af medicin til samme sygdom.

Disse trends i medicinforløb, som forskerne kalder for ”motorveje”, giver en helt unik indsigt i, hvordan patienter er blevet behandlet i Danmark gennem de seneste 24 år, og hvordan læger fremadrettet måske kan gøre tingene bedre.

"Data er specielt interessante for de store folkesygdomme, hvor flere hundredetusinde mennesker følger de samme behandlingsforløb med først det ene lægemiddel, så det næste osv. Ved at koble data for medicinforbrug op med data fra Landspatientregisteret kan vi se, om nogle medicinforløb leder til bedre udfald, og det kan assistere i behandlingsvejledningen fremadrettet," fortæller hovedmanden bag forskningsarbejdet, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskningsarbejdet er offentliggjort i NPJ Digital Medicine.

Fandt ni millioner motorveje

I første del af forskningsarbejdet kortlagde forskerne danskernes medicinske motorveje.

En motorvej opstår, når mange personer bliver behandlet med de samme lægemidler i den samme rækkefølge.

Det kan dreje sig om en prioriteret rækkefølge af lægemidler til samme sygdom, men det kan også dreje sig om typiske forløb, hvor personerne først bliver behandlet med medicin for én sygdom og derefter medicin for en anden sygdom.

Når det drejer sig om 1,1 mia. recepter over 24 år, kan beregninger selvsagt ikke udføres på bagsiden af en serviet. Derfor fik forskerne også en supercomputer til at arbejde sig igennem data og finde meningsfulde sammenhænge.

Forskerne satte en grænse på 1.000 ens medicinforløb, før de kaldte det for en motorvej. Alligevel blev det til ni millioner motorveje, der udgør en slags landkort over danskernes medicinforbrug de seneste 24 år.

"Denne form for kortlægning er aldrig blevet lavet før, og det er unikt, at vi kan gøre det i Danmark, fordi vi har komplette data over danskernes medicinforbrug. Det har kun ganske få lande i verden," forklarer Søren Brunak.

Mange tusinder følger samme behandlingsforløb

I den anden del af forskningsarbejdet kiggede forskerne på, hvad de så kunne bruge identificeringen af de forskellige motorveje til.

Forskerne fandt blandt andet en meget interessant motorvej over medicinforløbet ved forhøjet blodtryk.

Her fik personer med forhøjet blodtryk først behandling med ACE-hæmmere, derefter ARB-blokkere, så et tredje præparat, et fjerde præparat, osv.

Mere end 500.000 danskere havde fulgt det samme retningsbestemte behandlingsforløb.

Forskerne kunne dog også se, at der var forskel på, hvordan patienterne klarede sig. De patienter, der kom i behandling med anden, tredje eller fjerde lægemiddel, klarede sig generelt bedre og havde længere overlevelse end dem, som af den ene eller anden grund hang fast i behandling med ACE-hæmmerne.

Søren Brunak advarer om at tro, at data direkte kan sige noget om årsagssammenhængen, men at observationen er interessant, fordi den kan have klinisk betydning.

"Der kan være mange forklaringer på, at folk skifter behandling eller ikke gør det. Det kan dreje sig om bivirkninger eller manglende effekt af en given behandling. Men data giver os en indsigt i nogle mulige fordele ved at starte i den ene behandling eller den anden. Det kan indikere, at det måske for mange patienter kan betale sig at springe den billige førstelinjebehandling over og gå direkte til andenlinjebehandlingen, som vi kan koble til forbedret overlevelse for dem, som skifter hurtigere," siger Søren Brunak.

Interesse fra medicinalindustrien

Kortlægningen af de typiske medicinforløb kan også give interessante indsigter i bivirkninger ved behandling med forskellige former for medicin.

For det første kan data vise, om nogle typer af lægemidler er forbundet med øget risiko for efterfølgende at skulle i behandling med andre typer af lægemidler til håndtering af forskellige bivirkninger.

Den information er interessant for lægemiddelproducenter at kende til, fordi det kan give dem et nationalt overblik over, hvilke bivirkninger deres lægemidler er forbundet med i den virkelige verden uden for de kliniske forsøg.

Søren Brunak fortæller også, at mange lægemiddelproducenter har udvist stor interesse for den blotlægning af data, som forskerne har lavet.

"Jeg lavede et opslag på LinkedIn, og det har haft rigtig mange visninger, og mange folk fra medicinalindustrien har spurgt interesseret ind til forskningsarbejdet og tilgængeligheden af data," forklarer han.

Mulighed for bedre behandling

Et andet aspekt er, at data også kan vise, om valgt medicin egentlig har den effekt, som man håber på.

Når det drejer sig om for eksempel iskæmisk hjertesygdom, er der i dag en forholdsvis stor overbehandling af mange mennesker for at redde få menneskers liv.

Denne overbehandling kan man ifølge Søren Brunak komme tættere på at identificere i data, så man fremadrettet kan reducere forbruget af hjertemedicin hos de personer, som måske slet ikke har gavn af den, men kun oplever bivirkningerne.

"Det er meget svært at identificere de personer, som bliver overbehandlet og derfor kan have gavn af at komme ud af behandlingen. Men det, mener vi, at vi i et vist omfang kan gøre med hjælp fra disse historiske data," siger Søren Brunak.

At få danskerne ud af behandling, som de ikke har brug for, gavner ikke bare den enkelte patient, men der ligger også en stor sundhedsøkonomisk gevinst i ikke at behandle folk med dyr medicin, som de ingen gavn har af.

"Det interessante bliver også, når vi i fremtiden kan sammenligne vores data med data fra andre lande og se, hvad der ligger af forskelle i den måde, som patienter bliver behandlet på. Der kan vi formentlig finde forskelle i behandlingen, som vi hver især kan lære noget af til gavn for patienterne," siger Søren Brunak.

"Optimizing drug selection from a prescription trajectory of one patient" er udgivet i NPJ Digital Medicine. Flere af artiklens forfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

Søren Brunak is a leading pioneer in the biomedical sciences through invention and introduction of new computational strategies for analysis of biomed...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020