Risiko for blodkræft er øget hos kvinder med brystkræft

Sygdom og behandling 18. jul 2023 3 min Cand.scient.san.publ., Postdoc Cathrine Fonnesbech Hjorth Skrevet af Morten Busch

Brystkræft er den mest almindelige kræftform hos kvinder. Der har været store fremskridt inden for behandling og overlevelse i de senere år. Derfor er det blevet endnu mere afgørende at forstå de langsigtede risici, der er forbundet med sygdommen. En ny undersøgelse viser, at kvinder trods den forbedrede behandling stadig har en markant øget risiko for at udvikle blodkræft - leukæmi. Det er usikkert, om denne øgede risiko skyldes selve behandlingen mod brystkræft eller en generelt øget risiko for kræft hos kvinder.

De seneste årtiers fremskridt inden for behandlingen af brystkræft har forbedret overlevelsesgraden. Diagnostiske teknikker og strålebehandlingsteknologier er blevet mere præcise, molekylær diagnostik har gjort det muligt at identificere egenskaber ved den enkelte patients tumor, og nye terapier og immunbehandlinger har revolutioneret selve behandlingen. Disse fremskridt har øget overlevelsen, så 9 ud af 10 personer, der rammes af brystkræft, stadig er i live 5 år efter diagnosen.

"Netop kvinder, der overlever brystkræft, har tidligere vist sig at have en øget risiko for at udvikle nye kræftformer. Med vores nye undersøgelse ville vi forsøge at afdække, om nye behandlingsformer havde ændret dette billede, men tallene tyder på, at der stadig er en forøget risiko, særligt for akut myeloid leukæmi (AML), kronisk myeloid leukæmi (CML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL). Der er derfor fortsat behov for langvarig opmærksomhed på disse sygdomme, hvad enten de skyldes selve behandlingen eller fordi der er fælles årsager til brystkræft og blodkræft," forklarer undersøgelsens førsteforfatter, Cathrine Fonnesbech Hjorth, der er postdoc ved Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet.

En tredobling ved brug af kemoterapi

Undersøgelsen analyserede data fra danske medicinske registre og samlede en landsdækkende kohorte bestående af over 100.000 kvinder, der blev diagnosticeret med ikke-metastatisk brystkræft mellem 1980 og 2017. Gruppen af kvinder, der havde overlevet, blev sammenlignet med den generelle befolkning for at vurdere deres risiko for at udvikle hæmatologiske kræftformer som akut myeloid leukæmi (AML), akut lymfatisk leukæmi (ALL) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

"Resultaterne afslørede flere vigtige aspekter, der bidrager til vores forståelse af eventuelle sammenhænge. En af de vigtigste opdagelser var, at vi fortsat ser en markant øget risiko for en bestemt form for AML, CML og ALL blandt kvinder, der havde overlevet brystkræft. Undersøgelsen viste, at disse kvinder havde en 65% højere risiko for at udvikle AML sammenlignet med den generelle befolkning, mens risikoen for ALL og CML var fordoblet."

Risikoen var særlig høj hos kvinder, der havde modtaget kemoterapi som en del af deres behandling for brystkræft. For denne gruppe var risikoen for AML mere end tredoblet sammenlignet med den generelle befolkning, mens risikoen for CML var mere end fordoblet.

"Resultatet understreger den potentielle rolle, som kemoterapi kan spille i udviklingen af sekundære kræftformer. Så selvom kemoterapi er en essentiel og effektiv behandling for brystkræft, kan det også øge risikoen for at udvikle andre former for kræft senere i livet. Det er vigtigt at bemærke, at denne øgede risiko for leukæmi-formen AML også blev observeret hos kvinder, der ikke havde gennemgået kemoterapi som en del af deres brystkræftbehandling," fortæller Cathrine Fonnesbech Hjorth. Det kan tyde på, at der kan være nogle af de samme risikofaktorer i spil som ved brystkræft.

Vigtigt med lægernes opmærksomhed

Det betyder ikke, at alle brystkræftoverlevere har en høj risiko for de nævnte former for leukæmi. Der er mange faktorer, der kan påvirke en persons risiko for at udvikle kræft, og kemoterapi er blot én af dem.

"I modsætning til de øgede risici for AML og ALL fandt vi i første omgang en nedsat risiko for kronisk lymfocytær leukæmi (CLL) blandt brystkræftoverlevere."

Da forskerne kiggede nærmere på tallene, afslørede de dog en tredobling af risikoen for CLL inden for de første seks måneder efter brystkræftdiagnosen.

"Denne observation kan sandsynligvis tilskrives en overvågningsbias, altså de intensiverede diagnostiske undersøgelser under diagnose og behandlingen af brystkræft, der fører til tidligere opdagelse af CLL. Fordi leukæmi-formen opdages så tidligt, reduceres den langsigtede risiko for brystkræftoverlevere."

Netop vigtigheden af lægernes opmærksomhed er en af de vigtigste konklusioner i vores undersøgelse.

"Efter et forløb med brystkræft skal man være opmærksom på risikoen for tilbagefald i årene efter. Selvom det heldigvis kun vil berøre få kvinder, skal man også være opmærksom på risikoen for udvikling af andre kræftformer," fortsætter Cathrine Fonnesbech Hjorth.

Mulige fælles risikofaktorer

Trods den nye, vigtige viden om de langsigtede virkninger af brystkræftbehandling, peger denne undersøgelse også på behovet for fortsat forskning for at kunne identificere de øgede risikofaktorer for blodkræftformerne og dermed minimere risikoen for sekundære kræftformer som AML i fremtiden.

"Andre studier viser, at visse typer kemoterapi, som f.eks. cyclophosphamid, især er forbundet med en øget risiko for AML efter 5-7 år efter diagnosen brystkræft, hvilket stemmer overens med de tidsperioder, vi ser i vores studie. Yderligere forskning er dog nødvendig for at forstå de underliggende mekanismer og forbedre omsorgen for brystkræftoverlevere."

Forskerne kan ikke med sikkerhed konkludere, hvor stor del af risikoen der kan tilskrives kemoterapien, og hvor meget der skyldes andre mekanismer, ud fra undersøgelsen.

"Yderligere forskning er nødvendig for at belyse det komplekse samspil mellem brystkræft, dens behandlinger og udviklingen af de forskellige hæmatologiske kræftformer," slutter Cathrine Fonnesbech Hjorth.

Research areas: breast cancer, prognosis, survivorship, taxane-based chemotherapy, predictive and prognostic biomarkers, pharmacoepidemiology The PhD...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020