Selv nitratniveauer i drikkevand under de nuværende grænseværdier er associeret med øget risiko for at blive født med lav fødselsvægt. Der er måske behov for at genoverveje grænseværdierne for nitrat i drikkevand, siger forsker.
I næsten alle lande er der fastsat grænseværdier for mængden af nitrat i drikkevand, men ny forskning viser, at der selv ved koncentrationer af nitrat under disse grænseværdier er en sammenhæng mellem nitrat og øget risiko for udvikling af lav fødselsvægt.
Tidligere studier har også fundet en sammenhæng mellem nitratniveauer i drikkevand og øget risiko for for tidlig fødsel eller lavere fødselslængde.
Ifølge en af forskerne bag studiet er der behov for flere undersøgelser til at slå sammenhængen fast, men viser det sig, at der er noget om snakken, bør myndighederne måske se på, om grænseværdierne er sat korrekt.
»Hvis vores resultater peger på en reel sammenhæng, hvilket vi først kan etablere, hvis flere studier viser det samme, implicerer vores fund, at folkesundheden globalt set kan forbedres til en vis grad ved at sænke de tilladelige grænseværdier for nitrat i drikkevand. Det skyldes, at skadelige fødselsudfald, for eksempel lav fødselsvægt, potentielt kan give større risiko for en række andre sygdomme senere i livet,« fortæller forsker ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet Anja Søndergaard Jensen.
Forskningen er offentliggjort i Environment International.
Kigget i data på over én mio. danske børn
Oprindeligt blev der fastlagt grænseværdier for nitrat i drikkevand på grund af risikoen for, at ufødte børn udviklede sygdommen methæmoglobinæmi, som også kaldes for ”blue baby syndrome”, hvor ilt har svært ved at blive transporteret rundt i kroppen.
Derfor er grænseværdien i EU 50 mg nitrat/liter og 44 mg/liter i USA.
I det nye studie ønskede forskerne at undersøge sammenhængen mellem nitrat i drikkevand og andre skadelige fødselsudfald, herunder babyens vægt ved fødslen, når køn og graviditetslængde tages i betragtning. Målet hedder small-for-gestanional-age (SGA) og er en betegnelse for de babyer, som fødes med en fødselsvægt blandt de 10 pct. laveste.
Forskerne benyttede data på 1.078.892 danske børn, hvor de både havde data på børnene fra fødslen samt data for nitrat i vandet i det område, hvor moderen boede.
I undersøgelsen tog forskerne også højde for barnets køn, kalenderår, fødselsrækkefølge, moderens alder, uddannelses- og indkomstniveau, hendes ansættelsesforhold, samt hvorvidt hun var registeret som ryger under graviditeten.
Forskerne undersøgte både for nitratkoncentrationer over og under EU's grænseværdi på 50 mg/liter.
Mere nitrat leder til lavere fødselsvægt
Resultatet af studiet viser først og fremmest en sammenhæng mellem nitratkoncentrationen i drikkevandet på moderens bopæl og barnets vægt ved fødslen.
Sammenlignet med nitratkoncentrationer under to mg/liter havde børn født af mødre, som var eksponeret for nitratkoncentrationer mellem to og fem mg/liter, fire pct. øget risiko for at være født med lav fødselsvægt.
Det samme fandt forskerne ved højere nitratkoncentrationer, men ved de højeste nitratkoncentrationer forsvandt sammenhængen igen.
»Det overraskede os, at vi så et fald i den estimerede risiko i den allerhøjeste nitratkategori, men det har også været set i andre studier,« siger Anja Søndergaard Jensen.
Begrænser ilttransport i kroppen
At der findes en mulig sammenhæng mellem nitratkoncentrationer i drikkevand og barnets fødselsvægt kan ifølge Anja Søndergaard Jensen skyldes, at fordøjelsessystemet omdanner nitrat til nitrit, som via oxidering omdanner hæmoglobin til methæmoglobin.
I modsætning til hæmoglobin, som transporterer ilt rundt i kroppen, kan methæmoglobin ikke det samme, og på den måde kan for meget nitrat lede til reduktion i blodets evne til at transportere ilt.
Specielt for spædbørn er dette problematisk, fordi de i modsætning til voksne ikke har særligt meget af enzymet methæmoglobin-reduktase, der kan omdanne methæmoglobin tilbage til hæmoglobin.
»Tidligere forskning har associeret mangel på hæmoglobin i blodet med graviditetskomplikationer og øget risiko for, at barnet fødes med lav fødselsvægt,« fortæller Anja Søndergaard Jensen.
Kan have betydning for folkesundheden
Anja Søndergaard Jensen mener, at hvis der vitterligt er den sammenhæng, som forskerne har fundet i studiet, kan det have betydning for folkesundheden globalt, og at den kan forbedres ved at nedsætte grænseværdierne for nitrat i drikkevand.
Dette skyldes primært, at lav fødselsvægt ikke bare er lav fødselsvægt, men at lav fødselsvægt kommer med øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme fra astma og allergi til hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.
I Danmark, hvor studiet er lavet, er koncentrationen af nitrat i drikkevand overvejende lav, så de fleste danskere skal ikke bekymre sig om at blive udsat for meget høje nitratkoncentrationer.
Men forskerne finder alligevel en lille relativ forøgelse i risiko for lav fødselsvægt på to pct., for hver gang koncentrationen af nitrat i drikkevand 10-dobles.
»To pct. er ikke meget for den enkelte, men på befolkningsniveau kan det være en relevant bekymring. Da nitrat findes i hele verdens drikkevand, og da ikke alle steder i verden monitorerer og regulerer nitrat i drikkevand, kan det globalt set have effekt på verdens sundhed at regulere nitrat mere end i dag,« siger Anja Søndergaard Jensen.
Hun fortæller, at nitrat findes naturligt i miljøet, men at kilden til de forhøjede nitratniveauer i grundvandet primært skyldes udledning fra kvælstofgødning brugt i landbruget.
