Årsag til ulighed i levetid overrasker forsker

Kost og livsstil 18. jun 2024 3 min Assistant Professor, Benjamin Ly Serena Skrevet af Kristian Sjøgren

Uligheden i levetid i Danmark og i resten af verden stiger, men det skyldes ikke, at sundhedsinnovation er mere gavnlig for de velstillede sammenlignet med de dårligt stillede, viser ny forskning. Der er formentlig en bestemt årsag til, at sundhedsinnovation rykker mere ved levetiden for nogle grupper i samfundet end for andre, siger forsker. Uligheden i levetid bliver større og større.

Kigger man som eksempel på levetiden i perioden fra 2001 til 2014, er uligheden i levetid mellem de mest velstillede og de dårligst stillede steget med 0,9 år i Danmark. I USA er tallet 1,7 år.

Stigningen i ulighed i levetid kommer oven i en i forvejen stor forskel. I 2014 levede den dårligst stillede tredjedel af danskerne gennemsnitligt 75 år. Tallet for den bedst stillede tredjedel var 84 år. Man kunne godt forestille sig, at stigningen i ulighed kan skyldes, at ny teknologi og nye behandlinger primært gavner de velstillede, men det afviser et nyt studie.

»Kigger man over de seneste 30 år, er vi som eksempel blevet meget bedre til at behandle hjertekarsygdom, og det har ledt til et stort fald i dødelighed på grund af hjertekarsygdom i perioden. Man kunne fristes til at tro, at nye behandlinger gavner rige mere end fattige, men vi finder faktisk, at det ikke er tilfældet. Andre mekanismer er skyld i, at ny innovation ikke i samme grad har indflydelse på fattiges levetid,« forklarer en af forskerne bag studiet, lektor Benjamin Ly Serena fra Department of Economics ved Copenhagen Business School. 

Forskningen er offentliggjort i The Review of Economic and Statistics.

Matematisk modellering over effekten af sundhedsinnovation

I studiet har forskerne gransket både danske og amerikanske sundhedsdata for at finde årsagen til, at uligheden i levetid fortsætter med at stige. Til formålet lavede forskerne en såkaldt matematisk dekomponering, hvor man matematisk isolerer effekterne af forskellige hypoteser, for eksempel om stigning i ulighed er drevet af, at sundhedsinnovation gavner rige mere end fattige.

Matematisk laver forskerne en person på 40 år og undersøger så, hvilken effekt sundhedsinnovation vil have på den persons levetid afhængigt af hans eller hendes socioøkonomiske status. På den måde kan forskerne besvare spørgsmålet, om adgang til sundhedsinnovation kommer med den samme effekt på levetid mellem rig og fattig, eller om for eksempel fattige ikke har samme gavn af sundhedsinnovation, fordi deres i forvejen forkortede levetid gør, at de ikke lever længe nok til at få det.

Sundhedsinnovation gavner rig og fattig lige meget

Resultatet af den matematiske modellering viste højst overraskende, at rige og fattige faktisk har lige stor gavn af sundhedsinnovation. Det vil sige, at sundhedsinnovation, for eksempel bedre behandling til patienter med blodprop, leder til lige stor overlevelse op til ét år efter blodproppen mellem de to grupper.

Det er altså ikke sundhedsinnovationen, som i sig selv leder til ulighed, men derimod hvad der sker bagefter.

»Ny innovation gør ikke, at vi redder flere rige end fattige fra at dø. Tallene er de samme. Men det er sådan, at når man redder en velstillet person fra at dø, lever den person i mange år efterfølgende, mens en mindre velstillet person ofte lider af mange andre ting, som slår dem ihjel, selvom de er blevet reddet fra for eksempel en blodprop. Så dør de i stedet af lungekræft, diabetes, alkoholrelaterede sygdomme eller andre hjertekarsygdomme, og det gør, at effekten af innovation er mindre på deres levetid end på en velstillet persons levetid,« forklarer Benjamin Ly Serena.

Andre sygdomme slår ihjel

Benjamin Ly Serena uddyber, at skal man have gavn af sundhedsinnovation, skal man leve længe nok til, at det kan have en effekt.

»To ting bestemmer, hvorfor fattige ikke har samme gavn af sundhedsinnovation som rige. For det første lever de ikke længe nok til at have gavn af en given innovation. Og for det andet; hvis de lever længe nok, dør de kort tid efter, at en ny innovation har reddet deres liv,« siger han.

Man kan groft sagt sige, at hvis man ryger hele livet og dør af lungekræft som 50-årig, har det ingen effekt på ens levetid, at der bliver opfundet en ny behandling til meget bedre at kunne gøre noget ved hjertekarsygdom. Hvis man til gengæld lever sundt, hvilket velstillede personer oftere gør, kan man få glæde af den nye innovation, og det vil forbedre levetiden.

»Vores resultater viser, at i Danmark kan vi forklare den stigende ulighed i levetid alene med, at man i den dårligst stillede tredjedel af befolkningen ikke lever længe nok til, at man i samme grad kan få gavn af sundhedsinnovation. I USA kan det forklare størstedelen af det,« siger Benjamin Ly Serena.

Han pointerer dog også, at hvis man kigger udelukkende på overlevelse inden for det første år efter sygdom, gavner innovation faktisk de dårligst stillede mere end de velstillede.

Forsker er ikke bekymret

Ifølge Benjamin Ly Serena er resultatet overraskende og kan få betydning for forståelsen af, hvorfor vi fortsat ser stigende ulighed i levetid mellem toppen og bunden af samfundet.

»Det er måske ikke så bekymrende, som man har gjort det til. Var forskellen drevet af diskrimination eller adgangen til sundhedsinnovation, havde vi et strukturelt problem. Men vi kan se, at sundhedsinnovation gavner alle, men at der findes mekanismer, som gør, at sundhedsinnovation har større effekt på levetiden for rige end for fattige,« siger han.

Han uddyber, at livsstil ser ud til at være det, der gør effekten af sundhedsinnovation forskellig mellem forskellige lag i samfundet. Det er altså på den front, at man skal sætte ind, hvis man vil nedbringe uligheden i levetid, og ikke ved at kigge på for eksempel adgang til sundhedsinnovation.

»Sundhedsinnovation vil altid gøre eksisterende ulighed mere tydelig. Det er dog ikke ensbetydende med, at sundheden er dårligere blandt fattige end før innovationen. Sundhedsinnovation redder liv for alle, men effekten på restlevetiden er forskellig,« siger Benjamin Ly Serena.

"Understanding the Rise in Life Expectancy Inequality" er udgivet i The Review of Economics and Statistics. Forskningen er støttet af Danmarks Grundforskningsfond samt Novo Nordisk Fonden (NNF17OC0026542).

I mainly work within Health Economics using applied microeconometric methods and Danish register data. My research interests also include Public Econo...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020