EN / DA
Kost og livsstil

Sukkersødede læskedrikke førte ikke direkte til diabetes

Højt indtag af sodavand og andre sukkersødede læskedrikke bliver ofte fremhævet som en hovedårsag til fedme og type 2-diabetes. For at finde et fældende bevis, gav forskere derfor 66 overvægtige ikke-diabetikere masser af drikke sødet med sukkerstoffet fruktose hver dag i 12 uger. Det havde dog ingen umiddelbar effekt på hverken sukkerstofskifte eller insulins evne til at regulere det.

Sodavand, slik og junk food er blandt synderne i den globale fedme- og diabetes-epidemi, der hærger verden. Mange studier har udpeget sukkertypen højfruktose majssirup som en af de afgørende årsager på grund af dets høje kalorietal og fraværende næringsværdi. Endnu har forskere dog ikke kunnet finde ud af om livsstilssygdommene skyldes kalorieoverskuddet eller sukkeret i sig selv.

Et finskledet internationalt forskningssamarbejde ser nærmere på dette. 66 overvægtige mænd blev i 12 uger udsat for en ekstrakraftig sukkerpåvirkning ved siden af deres normale kost. Normalt hvidt sukker som højfruktose majssirup består af lige dele fruktose og glukose. I forsøgene skulle mændene hver dag sammen med deres mad indtage 1 liter citrondrik indeholdende 75 gram fruktose.

"Resultaterne var slående, da stigningen i fruktoseindtaget tilsyneladende ikke påvirkede deltagernes evne til at regulere blodsukkeret i løbet af de 12 uger forsøget varede. Det betyder, at insulinresistens ikke på kort sigt er den første metaboliske forandring som konsekvens af et højt sukkerindtag," forklarer professor i indre medicin Marja Riitta Taskinen ved Helsinki Universitet i Finland.

Vægtforøgelse, men ingen insulinresistens

For at måle om de sukkerholdige drikke gav symptomer på sukkersyge, målte forskerne deltagernes blodsukker samt svingninger i hormonniveauer af insulin, der regulerer blodsukkeret samt de to hormoner GLP-1 og GIP, der stimulerer insulinproduktion. Derudover fik forsøgspersonerne vurderet fedtmængden i deres lever via magnetisk resonans spektroskopi.

Ved at måle deltagernes niveauer før de 12 ugers forsøg, kunne forskerne følge, hvordan den enkelte persons sukkerregulering og stofskifte ændredes undervejs. Forskerne så som ventet en effekt på personernes vægt og fedtindhold i leveren. Det tog på og fik mere fedt på leveren ligesom antallet af fedtstoffer i blodet også steg.

"Ikke desto mindre påvirker stigningen i fruktoseindtag ikke evnen til at regulere blodsukkeret. Både koncentrationerne og virkningerne af insulin, GLP-1 og GIP syntes at være upåvirkede. Et stort indtag af fruktose påvirker altså ikke reguleringen af blodsukker – i hvert fald ikke i løbet af 3 måneder "

Højst overraskende resultat

Studiet tyder på, at insulinresistens ikke er den første metaboliske ændring som konsekvens af højt sukkerforbrug på den korte bane. I stedet mener forskerne, at det høje fruktoseindhold påvirker kroppens evne til at omsætte fedtstoffer, der i stedet lagres som leverfedt ligesom de udskilles i blodet.

“Selv om forsøgspersonerne tog på og fik mere fedt på leveren, er det alligevel højst overraskende, at vi ikke ser nogen tegn på begyndende insulinresistens. Selvom forsøgspersonerne kun indtog de sukkerholdige drikke i knap tre måneder, havde vi alligevel ventet at se en begyndende effekt. Så resultaterne giver bestemt anledning til at revurdere vores syn på mekanismerne omkring fedme og type 2-diabetes,” forklarer medforfatter professor Jens Juul Holst fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på København Universitet.

Insulinresistens og dermed type 2-diabetes er hyppig blandt overvægtige personer, og her er stadig et stykke vej, før den mekanisme er fuldt forstået. Studiet understreger dog endnu engang, hvor stor effekt det stærkt forhøjede sukkerindhold i moderne kost har for fedmeepidemien.

Artiklen “Fructose intervention for 12 weeks does not impair glycemic control or incretin hormone responses during oral glucose or mixed meal tests in obese men” er udgivet i tidskriftet “Nutrition, Metabolism and Cardiovascular Diseases”. Marja-Riitta Taskinen modtog i 2013 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Is inflamed adipose tissue a missing link between insulin resistance and cardiometabolic risk factors induced by fructose intake in obese men?” Forskere fra the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research deltager i studiet.

Marja-Riitta Taskinen
Professor, emerita, PhD, MD
Marja-Riitta Taskinen, emerita Professor of internal medicine, is one of the most internationally acclaimed researchers in Finland. Professor Taskinen has over 400 original publications and over 100 reviews and chapters (H-Index 78). The central themes of her research group have focused on the pathophysiology of lipid and lipoprotein metabolism in health and disease, in particular in Type 1 & 2 diabetes, genetics and treatment of dyslipidemias and prevention of CVD.
Jens Juul Holst
Professor
Jens Juul Holst has pioneered the isolation and characterization of GLP-1 and discovery of the potential of GLP-1 for treatment of diabetes and obesity. He is an elected member of the Royal Society of Science and Letters, and has received a number of awards including the Novo Nordisk Award, the Paul Langerhans Award of the German Diabetes Society, the Knud Lundbæk Award, the KFJ-award of Health Science Faculty of the University of Copenhagen, the Bagger-Sørensen Award and the prestigious Claude Bernard Award of the European Association of the Study of Diabetes.