Da den første bølge af pandemien med COVID-19 ramte Danmark, var D-vitaminmangel associeret med et mere alvorligt sygdomsforløb. Det er vigtigt at sikre sig at have et optimalt niveau af D-vitamin i kroppen og hverken mere eller mindre, siger forsker.
Da pandemien med COVID-19 raserede i begyndelsen af 2020, var det i Danmark forbundet med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb at have mangel på D-vitamin i kroppen.
Det er konklusionen i et nyt studie, som forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University har lavet.
Studiet viser, at mangel på D-vitamin i forbindelse med smitte med COVID-19 var associeret med højere risiko for indlæggelse, behandling på intensiv afdeling og død.
Forskerne bag studiet advarer dog mod, at folk propper sig med kosttilskud med D-vitamin med det formål at modvirke effekten af fremtidige smitteudbrud med COVID-19.
"Vores resultater viser, at D-vitaminmangel var forbundet med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 i starten af pandemien, men også at der ikke var nogen yderligere beskyttelse at hente ved højere niveauer, så længe man ikke havde D-vitaminmangel. Det er vigtigt at efterleve de råd og anbefalinger, der gives af Sundhedsstyrelsen vedrørende D-vitamin. Man skal have et optimalt niveau af D-vitamin i kroppen, ikke for lavt, men heller ikke for højt," fortæller læge og forsker Nete Munk Nielsen fra Epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut.
Personer, der deltog i studiet, blev smittet i starten af epidemien, altså i en periode hvor en anden corona variant dominerede end nu, og hvor der endnu ikke var mulighed for at blive COVID-19-vaccineret.
Forskningen er offentliggjort i Nature Scientific Reports
Undersøgt D-vitamin hos personer i starten af pandemien
I studiet granskede forskerne data fra 447 personer, der i foråret 2020 blev smittet med COVID-19, og som samtidigt havde en blodprøve opbevaret i Danmarks Nationale Biobank. Blodprøverne kunne forskerne anvende til at bestemme personernes niveau af D-vitamin.
Det anvendte blodprøvemateriale bestod af restmateriale fra blodprøver behandlet på kliniske kemiske afdelinger på udvalgte hospitaler i Region Hovedstaden. Prøverne var rutinemæssigt blevet sendt til og dernæst opbevaret i Danmarks Nationale Biobank.
Biobankregisteret indeholder blandt andet oplysninger fra det Danske Landspatientregister. Ved hjælp af registret undersøgte forskerne, hvor mange af de undersøgte restblodprøver, der hørte til personer, som indtil starten af maj 2020 havde haft en kontakt til hospitalsvæsenet på grund af COVID-19.
Forskernes førsteprioritet var blodprøver taget én til 30 dage før hospitalskontakten, næstbedst var en blodprøve taget nul til to dage efter kontaktdatoen, og hvis dette ikke var muligt så den blodprøve, der lå tættest indenfor en periode på to år før hospitalskontakten.
Forskerne opdelte forsøgspersonerne alt efter indholdet af D-vitamin i deres blod:
- D-vitaminmangel (under 25nmol/L)
- D-vitamininsufficiens (25 til 49 nmol/L)
- Sufficient D-vitamin (50 nmol/L eller derover)
Herefter undersøgte de, hvordan sygdomsforløbene havde været for den enkelte:
- 126 blev ikke indlagt
- 205 blev indlagt, men kom ikke på intensivafdeling
- 34 blev indlagt på intensivafdeling
- 82 døde inden for 30 dage af smitte med COVID-19
Til sidst sammenholdt forskerne sygdomsforløbet med den enkelte persons D-vitaminstatus.
"Vi har justeret risikoestimaterne for sæsonvariation i vitamin D-niveau, alder, køn, overvægt og oprindelsesland. Derudover justerede vi for mulige komorbiditeter, blandt andet hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde, diabetes, demens samt lever- og nyresygdomme," forklarer Nete Munk Nielsen.
Ingen fordel ved højere D-vitamin-niveauer
Resultatet af undersøgelsen viser, at det var forbundet med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb at have D-vitaminmangel.
Overordnet set viser studiet, at personer med sufficiente niveauer af D-vitamin eller blot D-vitamininsufficiens havde 50 pct. lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb sammenlignet med personer med D-vitaminmangel.
"Det er værd at bemærke, at der ikke var nogen yderligere beskyttende effekt af at have niveauer af D-vitamin på 75 nmol/L eller derover sammenlignet med 50 til 74 nmol/L," siger Nete Munk Nielsen.
Hun pointerer dog, at da studiet er et observationsstudie, kan det ikke bruges til at sige noget om mekanismerne bag associationen mellem vitamin D-mangel og sværhedsgrad af COVID-19, og at man på baggrund af dette studie heller ikke kan udtale sig om betydningen af vitamin D for andre virussygdomme.
Dog mener hun, at studiet lægger op til, at sammenhængen skal undersøges nærmere i større studier, som er designet til at kunne sige mere end bare pege på sammenhænge.
"Det er vigtigt at understrege, at vores studie ikke er en opfordring til at indtage høje doser af D-vitamin, for eksempel gennem kosttilskud. Dette studie understøtter, at vi skal sørge for at have optimale niveauer af D-vitamin i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling, hverken mere eller mindre," siger Nete Munk Nielsen.
