Ny dansk forskning viser, hvor sundt det egentlig er at spise fuldkorn. I forhold til raffinerede kornprodukter sænker fuldkorn risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes og får folk til at tabe sig. Årsagen er formentlig, at fuldkorn giver en større mæthedsfornemmelse, og dermed spiser man mindre, når man fylder maven med grove kostfibre. Desuden kan tarmbakterier omdanne fuldkornsprodukter til stoffer, som nedsætter inflammation i kroppen.
Fuldkorn er sundt! Ja, det er jo ikke en åbenbaring, for det har forskere allerede slået fast for længst. Alligevel kommer et nyt, dansk studie på banen og går et spadestik dybere i at forstå, hvorfor fuldkorn egentlig er så sundt, som det er.
Det danske forskningsresultat viser blandt andet, at fuldkorn nedsætter betændelsestilstanden i kroppen og dermed mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Det gør de grove kornprodukter formentlig, fordi tarmbakterier elsker fuldkorn og omdanner dem til stoffer, som kan nedsætte inflammation i kroppen. Inflammation i kroppen er kendt for at øge risiko for alt fra diabetes til slagtilfælde. Studiet viser også, at fuldkorn kan hjælpe folk til at tabe sig.
Specielt én type fuldkorn ser ud til at være en særdeles god fødevare at tænke ind i sine måltider, hvis man gerne vil leve et sundere liv.
»Især rugbrød har en meget positiv effekt på kroppens sundhedstilstand og ser ud til at kunne modvirke inflammation. Konklusionen på vores studie må være, at hvis man er overvægtig og i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme eller diabetes, skal man spise nogle rugbrødsmadder,« fortæller forskeren bag det nye studie, professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Det nye forskningsresultat er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Gut.
Svært at lave forsøg med mennesker
I det nye studie, har forskerne mere præcist undersøgt effekten af en fuldkornskost på 60 overvægtige danskere.
Studiet er et cross-over-studie, hvor forskerne først satte forsøgsdeltagerne på enten en fuldkornsfattig kost eller en kost med fuldkornsversioner af deres daglige indtag af brød, pasta, kiks osv. Forsøgsdeltagerne var på den ene eller den anden kost i otte uger, hvorefter de havde en periode på seks uger uden nogen specifik kost efterfulgt af endnu otte uger med enten fuldkornskost eller fuldkornsfattig kost. Hvis forsøgsdeltagerne indledningsvis havde spist fuldkorn, spiste de fuldkornsfattigt i den anden otteugers-periode og omvendt.
Forsøgsdeltagerne var som udgangspunkt sunde og raske, om end de var en smule overvægtige.
»Det første målbare resultat af at spise en kost med masser af fuldkorn var et vægttab. Sammenlignet med en fuldkornsfattig kost tabte forsøgsdeltagerne sig omkring ét kilo på fuldkornskosten over otte uger,« fortæller Tine Rask Licht.
Fuldkornsprodukter mætter mere end de raffinerede
At man potentielt taber sig på fuldkornskost, tillægger Tine Rask Licht en øget mæthedsfornemmelse ved fuldkornskosten sammenlignet med den fuldkornsfattige kost.
Forskerne havde sørget for at matche kalorieindholdet i fuldkornsprodukterne med kalorieindholdet i de fuldkornsfattige produkter, så de indeholdt nogenlunde lige mange kalorier.
Forsøgsdeltagerne spiste selvfølgelig også andet end kornprodukter, eksempelvis kød, grøntsager osv., men alligevel fandt forskerne, at når folk spiste fuldkornsversioner af deres kornprodukter, kunne det ses på vægten.
»De taber sig, fordi de spiser mindre. Det vil sige, at deres samlede kalorieindtag bliver mindre, når de spiser fuldkornsprodukter, og det skyldes formentlig, at fuldkornsprodukterne mætter mere end de fuldkornsfattige produkter,« forklarer Tine Rask Licht.
Fuldkornsprodukter sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes
At folk taber sig mere på fuldkornsprodukter, er dog ikke studiets eureka-øjeblik. Det er derimod, at fuldkorn kan sænke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
I studiet har forskerne ikke kigget på selve udviklingen af hjerte-kar-sygdommene, men i stedet på såkaldte inflammationsmarkører i blodet.
Inflammation i kroppen øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, og ved hjælp af blodprøver kan forskere analysere indholdet af forskellige stoffer, som fortæller noget om kroppens inflammationstilstand. Mængden af disse stoffer i blodet fortæller noget om risikoen for de nævnte sygdomme.
Den gode nyhed er, at det nye forskningsresultat viser, at en kost, som er rig på fuldkorn, kan sænke niveauerne af inflammationsmarkører i blodet signifikant og dermed også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
»Vi ser en direkte sammenhæng mellem mængden af indtaget fuldkorn og faldet i niveauerne af inflammationsmarkører. Det peger på, at det for folk, der er i risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme eller diabetes, for eksempel på grund af overvægt, kan være en fordel at spise meget fuldkorn,« siger Tine Rask Licht.
Rugbrød er godt for helbredet
Forskerne undersøgte også, hvilke typer af fuldkorn der gav den bedste effekt.
I blodprøver kan forskerne ikke bare se, at man har spist fuldkornsprodukter. De forskellige korntyper efterlader hver deres signatur i form af forskellige stoffer, og på den måde kan forskerne ved hjælp af en blodprøve se, om en person har spist meget hvede, byg, rug osv.
Da forskerne holdt den antiinflammatoriske effekt af fuldkorn op imod de forskellige fuldkornstyper, fandt de, at specielt rugbrød havde en gavnlig effekt på niveauerne af inflammationsmarkører.
»Når blodet viser, at man har spist meget rug(brød), ser vi samtidig en klar antiinflammatorisk effekt, der er med til at beskytte mod en lang række af de såkaldte livsstilssygdomme. Fuldkornsrug er helt klart sundt for kroppen,« fortæller Tine Rask Licht.
Fandt ingen ændring i tarmbakteriernes sammensætning
En anden undersøgelse af forsøgspersonerne involverede afføringsprøver. Forskerne var nemlig overbeviste om, at en kostændring til fuldkornsprodukter også ville afstedkomme en ændring i tarmbakteriesammensætningen.
Tarmbakterier spiller ind i mange aspekter af et godt helbred, og blandt andet producerer sunde tarmbakterier en række stoffer, der kan nedsætte inflammation i kroppen. Mange af disse sunde tarmbakterier er specialiserede i at nedbryde fibrene fra for eksempel bestemte typer fuldkorn, så forskerne var overbeviste om, at en kost med mange fuldkornsprodukter ville give et klart aftryk i tarmen.
Sådan flaskede resultaterne sig dog ikke.
»Vi var overraskede over, at vi ikke så en større ændring i sammensætningen af tarmbakterier, end vi gjorde. Man skal dog huske på, at bare fordi vi ikke kunne se effekten, betyder det ikke, at den ikke er der. Tarmbakteriesamfundet er en meget kompleks størrelse, og det kan være, at effekten er der, men blot drukner i den individuelle variation mellem mennesker. Desuden kan man forestille sig, at de mennesker, som vi har undersøgt, i forvejen spiser mange fuldkornsprodukter, så effekten af kostændringen på tarmbakterierne ikke er så stor, som den er på inflammationsmarkørerne og vægten,« siger Tine Rask Licht.
Tine Rask Licht forklarer, at tarmbakterierne alligevel kan være en del af forklaringen på, hvorfor fuldkornsprodukter kan have en antiinflammatorisk effekt. Når tarmbakterier nedbryder fuldkorn, omdanner de dem til kortkædede fedtsyrer, som er kendt for at være antiinflammatoriske.
»Det var svært for os at måle en eventuel ændring i de kortkædede fedtsyrer præcist i studiet, men det vil være en oplagt forklaring på de effekter af fuldkorn, som vi fandt,« fortæller Tine Rask Licht.
Artiklen "Whole grain-rich diet reduces body weight and systemic low-grade inflammation without inducing major changes of the gut microbiome: a randomised cross-over trial" er publiceret i tidsskriftet Gut. Flere af artiklens medforfattere er ansat på the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
