Mors epilepsimedicin forbundet med øget risiko for intellektuelt handicap hos børn

Sygdom og behandling 23. dec 2020 2 min Clinical Associate Professor Jakob Christensen Skrevet af Morten Busch

Omkring 1 ud af 100 mennesker lever med epilepsi og dermed risikoen for invaliderende anfald og i allerværste fald død. Heldigvis findes der i dag medicin til at reducere antallet af anfald. Ny forskning viser dog, at gravide med epilepsi skal passe på, da en af de mest almindelige typer af epilepsimedicin er forbundet med såvel fysiske som intellektuelle handikap hos børnene. Forskerne mener, at behandling med medicinen i graviditeten skal mindskes og håber at kunne finde anden epilepsimedicin med mindre risiko for børnene.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Det er pludselige forstyrrelser i hjernens nerveceller, der skaber dem. Nogle gange er det ultrakorte anfald med totalt bevidsthedstab. Andre er det minutlange krampeanfald. Omkring to ud af tre mennesker med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin. Desværre har epilepsimedicin også bivirkninger. En af de alvorlige af slagsen findes hos børn af gravide kvinder med epilepsi.

”Vores nye studie viser, at børn, hvis mødre brugte epilepsimedicinen valproat i graviditeten, har en 4,5 gang højere risiko for at blive diagnosticeret med intellektuelt handicap sammenlignet med børn, hvis mødre ikke fik epilepsimedicin i graviditeten. Man bør derfor sørge for, at behandling med Valproat i graviditeten mindskes mest muligt. Resultaterne tyder på, at der er lignende bivirkninger ved andre typer af epilepsimedicin, så lige nu arbejder vi på at finde sikre alternativer,” fortæller Jakob Christensen, der er overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

6 gange større risiko for generel forsinket udvikling

Valproat bruges primært til behandling af epilepsi, men bliver også brugt til at behandle andre tilstande som eksempelvis bipolar sindslidelse og migræne. Forskerne fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital fulgte i undersøgelsen mere end 900.000 børn, der var født i perioden fra 1997 til 2016, hvoraf 580 børn var født af mødre, som havde indløst recepter på Valproat i graviditeten.

”Tidligere undersøgelser har før fokuseret på de fysiske handikap, som er forbundet med brug af medicinen i form af medfødte misdannelser på arme og ben. Ved at sammenkøre Lægemiddelstatistikregistret med Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister kunne vi sammenligne gruppen af børn født af mødre, der indløste recepter med valproat under graviditeten, med gruppen af børn født af mødre, som ikke fik epilepsimedicin i graviditeten, og dermed se om børn, der var udsat for Valproat, havde større risiko for intellektuelle handikap eller forsinket udvikling,” forklarer Jakob Christensen.

Mens risikoen altså var 4,5 gange højere for at blive diagnosticeret med intellektuelt handicap som følge af udsættelse for valproat i graviditeten, så var den hele 6 gange øget for at blive diagnosticeret med kombineret intellektuelt handicap og generel forsinket udvikling.

”Intellektuelt handicap – som tidligere blev kaldt mental retardering – er gudskelov en sjælden tilstand, også efter behandling med valproat i graviditeten. Intellektuelt handicap er dog alvorlig, så vi bør derfor være særligt opmærksomme på børn, hvis mødre har fået valproat i graviditeten, så børnene – om nødvendigt – kan tilbydes den hjælp, de har behov for,” siger Jakob Christensen.

Stor nordisk undersøgelse undervejs

Valproats virkemåde er ikke endeligt afklaret, men stoffet reducerer eller forhindrer anfaldsepisoder ved at øge mængden af et neurotransmitteren GABA i hjernen. Da GABA blokerer signaltransmission i nervecellerne i hjernen og centralnervesystemet, har stoffet en beroligende virkning.

”Samtidig lader det til at valproats virkemåde også påvirker udviklingen af nervebanerne og dermed udviklingen af hjernen i fostertilstanden. Selv om det statistiske materiale ikke er ligeså stort, så tyder vores analyser af andre typer antiepileptisk medicin desværre også på, at de kan være forbundet med en lignende øget risiko for intellektuelt handicap hos børn af gravide, der indtager medicinen,” fortæller Jakob Christensen.

Forskerne er lige nu i fuld gang med et endnu større nordisk studie for at få data nok til at konkludere, om de andre typer af epilepsimedicin har den samme virkning, eller om bestemte typer af medicin er mere velegnet til gravide. Derudover håber forskerne at få svar på, om epilepsimedicin er lige skadeligt i alle faser af graviditeten.

”Med henblik på medfødte misdannelser ved vi, at de tre første måneder har en stor betydning, men hjernen udvikles især i den sidste del af graviditeten. Da gravide med epilepsi har brug for behandling for at undgå deres anfald, håber vi, den nye undersøgelse kan give svar på nogle af de væsentlige spørgsmål, der skal besvares for at hjælpe de gravide kvinder og deres børn bedst muligt,” siger Jakob Christensen.

Association of Prenatal Exposure to Valproate and Other Antiepileptic Drugs With Intellectual Disability and Delayed Childhood Milestones” er udgivet i JAMA Netw Open. Jakob Christensen modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Traumatic brain injury and risk of epilepsy.”  

In his research Jakob Christensen incorporates data which combines information from Danish social and health registers and biobanks. Biobanks have gat...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020