EN / DA
Sygdom og behandling

Mennesker med psykiske lidelser presses af coronakrisen

Mangel på kontakt med behandlingssystemet og pårørende kan presse mennesker med psykiske lidelser så meget, at de ender med at tage deres eget liv, siger forskere. Forskerne peger desuden på en række områder, hvor myndighederne bør sætte ind for at sikre, at personer i problemer kan få hjælp.

44 forskere fra hele verden er gået sammen om at skrive en artikel i Lancet Psychiatry, hvor de sætter fokus på de mange mennesker med psykiske problemer, som på grund af COVID-19-krisen er presset til det yderste.

At holde fysisk afstand har gjort, at mange mennesker med psykiske lidelser ikke ser hverken pårørende eller behandlingssystemet, og det kan forværre deres lidelse eller velbefindende.

For nogle kan det betyde, at de bliver presset det sidste stykke ud over kanten og ender med at tage deres eget liv.

”Det kan have store konsekvenser for personer med psykiske lidelser at blive ramt af de restriktioner, som vi alle er underlagt for tiden. Derfor kræver det mere af behandlingssystemet, som skal være ekstra opmærksom på, at vi ikke taber nogle af disse mennesker på gulvet, fordi omstændighederne er ændrede for tiden,” siger en bidragyder til artiklen, klinisk professor Merete Nordentoft fra Københavns Universitet.

Sundhedskriser har førhen resulteret i flere selvmord

Selvom artiklen i Lancet Psychiatry ikke som sådan er en videnskabelig artikel, griber forskerne alligevel fat i nogle data, der belyser, hvorfor problemet skal tages seriøst.

Nogle undersøgelser peger på, at selvmordsraterne steg både under influenzaepidemien i USA i 1918–1919 og under udbruddet med SARS i Hong Kong i 2003.

Samtidig er der en velkendt sammenhæng mellem det at have en psykisk lidelse og forværring af lidelsen, når der ikke tages professionelt hånd om problemerne.

Eksempelvis kan en angstlidelse blive forværret og også sværere at komme af med igen, hvis den ikke bliver behandlet. Så kan handlemønstret gro fast.

”Inden for mit eget felt – psykoser – er varighed uden behandling en klar indikator for, hvordan det kommer til at gå patienterne på længere sigt,” siger Merete Nordentoft.

Social isolation gør livet svært for mange

Den sociale isolation i forbindelse med COVID-19-krisen kommer med en hel række af uheldige følgevirkninger, som behandlingssystemet skal tage hånd om både nu, og også efter de sociale restriktioner om forhåbentlig ikke så længe bliver løftet.

• Personer med en psykiske lidelse har ofte behov for hjælp til at tage vare på sig selv, og selvom et telefonopkald eller videomøde fungerer for mange af de patienter, der normalt sidder ansigt til ansigt med en behandler, er mange personer med en psykiske lidelse slet ikke i stand til have en hjælpende samtale over telefonen eller sætte sig ind i den nødvendige teknik for at gøre det med et video-computerprogram.

• Tab af arbejde kan betyde en social deroute for mennesker, hvis hverdag kun hænger sammen, fordi de har et formål at stå op til.

• Det er velkendt, at mange mennesker øger alkoholforbruget, når de mister arbejdet, og alkoholmisbrug kommer med sin helt egen palet af problemer relateret til både psyken, socialt netværk og hverdagens sammenhængskraft.

• For nogle mennesker er det en velsignelse af få muligheden for at være samme med deres partner 24 timer i døgnet i to måneder, mens det for andre ender med at være et fængsel af vold i hjemmet.

”Vi står overfor en stor udfordring med at hjælpe de mennesker, som er blevet hårdt ramt af at miste den sociale kontakt eller kontakten til et behandlersystem. Derudover har vi for manges vedkommende ikke haft mulighed for at tjekke op på folk og se, hvordan de i virkeligheden har det,” siger Merete Nordentoft.

Sårbare personer kan blive superspredere af coronavirus

Merete Nordentoft peger på, at der også er positive erfaringer at hente i den nuværende krise.

Mange behandlere har fundet ud af, at nogle samtaler, der førhen har krævet, at behandler og patient har været i samme rum, kan klares over et møde på video med samme positive effekt.

Der er dog også en lang række møder, som ikke kan klares over telefonen, og mange patienter har fortsat brug for fysiske møder og hjemmebesøg og vil have det fremadrettet.

Et helt selvstændigt perspektiv ved ikke at tage vare på de psykisk syge er, at nogle kan udvikle sig til supersmittespredere, da hyppig håndvask og fysisk afstand kan være langt nede på prioriteringslisten i en presset dagligdag.

”Sårbare personer bor ofte tæt sammen, og så kan det være vanskeligt at overholde alle de regler og vejledninger, som myndighederne udstikker for at mindske smittespredning,” forklarer Merete Nordentoft.

Alle skal hjælpe til for at minimere antallet af selvmord

I artiklen peger forskerne på, at den nuværende situation kan få betydning for sårbare personer inden for otte områder. Derfor anviser forskerne forslag til initiativer, som myndigheder bør se til i deres bestræbelser på at afbøde en stigning i antallet af selvmord.

• Mental sundhed. Behandlingssystemer bør være opmærksomme på at iværksætte initiativer, der kan modvirke den sociale isolation. Det kan være øget opmærksomhed på eksempelvis samtaler over internettet.

• Selvmordsforsøg. Det skal sikres, at selvmordstruede har adgang til fagprofessionelle, når der er behov for dem. Det kan være gennem kriselinjer.

• Økonomi. Mange personer bliver i øjeblikket ramt på økonomien af den igangværende krise, og en fyreseddel kan være det sidste strå, der får læsset til at vælte for i forvejen udsatte personer. Derfor anbefaler forskerne, at myndighederne sætter ekstra fokus på at sikre dårligt stilledes økonomi.

• Vold i hjemmet. Myndighederne skal være opmærksomme på stigningen i vold i hjemmet og stille de relevante initiativer til rådighed, så folk kan få både støtte og mulighed for at forlade et hjem med vold.

• Alkoholmisbrug. Der bør iværksættes initiativer til både at overvåge sårbare personers alkoholindtag og lave oplysningskampagner om problemet.

• Isolation. Mange mennesker føler sig isolerede og ensomme. Problemet bør reduceres ved initiativer, hvor både pårørende og fagprofessionelle er ekstra opmærksomme på regelmæssigt at besøge udsatte personer.

• Adgang til midler. Personer, der ønsker at begå selvmord, skal ofte have fat på remedier til at udføre det, eksempelvis medicin. Derfor bør apotekerne og andre være ekstra opmærksomme på personer med potentiel høj risiko, så adgang til metoder til at begå selvmord begrænses.

• Medierne. Medierne har et stort ansvar for det billede af verden, som psykisk syge har. Derfor bør de også være opmærksomme på deres rolle i forhold til at kunne forhindre sårbare personer i at tage livet af sig selv.

”Man skal huske på, at vi aldrig har været i sådan en situation før, så ingen af os ved noget som helst. Men her er vi gået sammen og har skrevet om formodninger og frygt, og om hvordan man kan gøre noget for at stille sårbare personer bedre, end de ellers vil være det,” siger Merete Nordentoft.

Suicide risk and prevention during the COVID-19 pandemic” er udkommet i Lancet Psychiatry. Novo Nordisk-prisen 2020 er tildelt Merete Nordentoft, klinisk professor, Københavns Universitet og Preben Bo Mortensen, professor og videnskabelig direktør, iPSYCH, Aarhus Universitet.

Merete Nordentoft
Clinical Professor
Merete Nordentoft is an expert in epidemiology, suicidal behavior, psychopathology and early intervention in psychosis. She was PI for many large randomized clinical trials, evaluating the effect of psychosocial intervention, of which the Danish OPUS trial (specialized assertive intervention in first episode psychosis) is the most well known. She has worked with suicide prevention at a national level since 1997. Together with a group of epidemiologist from Nordic countries, she has proved that life expectancy in schizophrenia is 15 to 20 years shorter than in the general population. She is involved as one of the PI’s in iPSYCH, the Lundbeck FoundationInitiative For Integrative Psychiatric Research, which aims at investigating genetic and environmental causes of mental disorders. The initiation of the large Danish High Risk and Resilience Study VIA 7 is an important part of iPSYCH. She was given the prestigious award “Global Excellence in Health” in 2012.