EN / DA
Sygdom og behandling

Status: Så mange børn og unge i Danmark får stillet en psykiatrisk diagnose

15 procent af alle danske børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år. Blandt pigerne er angst hyppigst, mens ADHD er den hyppigste tilstand blandt drenge.

Et nyt dansk studie viser, at 15 procent af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år.

I alt 41.350 piger (14,6 procent) og 58.578 drenge (15,5 procent) har fået diagnosticeret en psykisk lidelse.

Samtidig er der forskel på, hvilken lidelser drenge og piger får diagnosticeret, og hvornår de bliver diagnosticeret. Det fortæller én af forskerne bag studiet, som for nylig blev offentliggjort i JAMA Psychiatry.

”Detaljeret epidemiologisk viden om forekomsten af et bredt spektrum af psykiske lidelser blandt børn og unge har manglet. Fundamentale ting som hyppigheden af de enkelte lidelser, i hvilke aldre de forskellige lidelser diagnosticeres første gang og kønsforskelle i disse mønstre vidste vi simpelthen alt for lidt om. Vores studie er det første, der giver et detaljeret billede af den grundlæggende epidemiologiske tilstand i børn og unges psykiske lidelser,” fortæller Søren Dalsgaard, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Søren Dalsgaard ledede studiet, som er gennemført i samarbejde med andre forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Piger lider mest af angst og drenge af ADHD

I studiet er indgået 1,3 millioner børn. Forskerne brugte data fra Landspatientregistret, Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og andre registre til at undersøge, hvor mange danske børn født mellem 1995 og 2016 som er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse.

De undersøgte også, hvilken lidelse børnene havde fået diagnosticeret, og hvornår de blev diagnosticeret.

Her er et udpluk af resultaterne fra undersøgelsen.

• Den hyppigste psykiske lidelse blandt piger var angst: 7,9 procent.

• Den hyppigste psykiske lidelse blandt drenge var ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder): 5,9 procent.

• Neuroudviklingsforstyrrelser, eksempelvis ADHD og autismespektrumforstyrrelser, som per definition debuterer i den tidlige barndom, bliver diagnosticeret væsentlig tidligere blandt drenge end blandt piger. For ADHD bliver drenge gennemsnitligt diagnosticeret som 8-årige, mens piger gennemsnitligt bliver diagnosticeret som 17-årige.

• Det samme gjaldt for autisme, hvor drenge typisk blev diagnosticeret, fra de er 4 til 13 år, mens det for pigerne er, fra de er 12 til 17 år.

”Det er bemærkelsesværdigt, at piger bliver diagnosticeret med autisme så sent, fordi de skal have udvist autistisk adfærd, inden de fylder 3 år. Det er ikke godt nok, at der for mange skal gå omkring 15 år, før de får stillet den korrekte diagnose,” siger Søren Dalsgaard.

Piger er ikke diagnosticeret tidligt nok i Danmark

Søren Dalsgaard mener, at Danmark generelt ikke er god nok til at være opmærksom på, om piger har ADHD eller autismelidelser, der skal tages hånd om.

Problemet er, at når pigerne bliver diagnosticeret sent, får de ikke den nødvendige hjælp tidligt, og det kan føre til endnu større vanskeligheder senere i livet.

”Vores indsatser har ikke været målrettet piger i samme grad som drenge, og dét er for dårligt, for så kan pigerne have problemer i hele deres skolegang, inden de bliver diagnosticeret. Vi har i flere studier vist, at piger med ADHD har højere risiko end drenge med ADHD for at ende i misbrug af rusmidler, depression og psykoser. En del af forklaringen kan være, at de ikke fik hjælp til ADHD-vanskelighederne, da de var yngre,” siger Søren Dalsgaard.

Overraskende fund vedrørende skizofreni

Forskerne opdagede også, at den sjældne tilstand tidligt debuterende skizofreni (inden 18-årsalderen) er hyppigere blandt piger end drenge.

Det står i kontrast til den kliniske konsensus, der i mange år har været om, at tidligt debuterende skizofreni skulle være lidt hyppigere blandt drenge end piger – ligesom blandt dem, som udvikler skizofreni i voksenalderen, hvilket er langt det hyppigste.

Men faktisk forholder det sig altså lige omvendt, i hvert fald for unge født mellem 1995 og 2016. I den aldersgruppe har næsten dobbelt så mange piger (0,76 procent) som drenge (0,48 procent) fået en diagnose indenfor skizofrenispektret, inden de fyldte 18 år.

”Det er helt nyt, og det er svært at sige, hvorfor det forholder sig sådan. Det er slående, også fordi nogle af de andre psykiske lidelser bliver opdaget med forsinkelse,” siger Søren Dalsgaard.

Procentdel af unge med psykiske lidelser er på linje med andre lande

Hvad betyder det, at 15 procent af alle unge i Danmark får en psykisk lidelse?

Ifølge Søren Dalsgaard er dette tal på linje med, hvad der er fundet på verdensplan, herunder resultatet fra en metaanalyse af 41 studier fra 27 lande.

Der er altså ingen tegn på, at børn og unge bliver overdiagnosticeret i Danmark, og Søren Dalsgaard mener, at tallene viser, at man i Danmark er god til at finde de børn, som har det svært.

”Det er det vigtigste for mig, og så er det jo både godt og vigtigt, at vi eksempelvis opdager de piger, som lider af angst, så vi kan hjælpe dem videre,” fortæller han.

Bedre til at opdage børn og unge med problemer

Søren Dalsgaard mener, at forskningsresultatet skal bruges til at fokusere på, hvor psykiatrien kan forbedres, så den ikke bare finder alle børn med psykiske problemer eller problemer med nervesystemet, men også finder dem så tidligt som muligt.

Det gælder specielt for piger med ADHD, autisme og andre neuroudviklingsforstyrrelser.

I arbejdet med at finde de piger, som har det svært, er det ifølge Søren Dalsgaard en god idé at have øje for den sociale slagside, som findes i risikoen for en diagnose og især en sen diagnose med en psykisk lidelse.

I et tidligere studie har postdoc Kathrine Bang Madsen fra Aarhus Universitet for eksempel vist, at sandsynligheden for, at et barn med ADHD identificeres og får den nødvendige hjælp, er væsentlig lavere, hvis barnet kommer fra en dårligere stillet familie med lav indkomst og lav uddannelse. Risikoen for at få stillet en diagnose sent er også højere.

”Vi er blevet meget bedre til at finde de rigtige børn og unge, end vi var for 20 år siden, og de får i dag en bedre behandling, end de gjorde tidligere, men der er fortsat plads til forbedringer. Det er specielt de områder, som dette studie peger på,” siger Søren Dalsgaard.

Incidence rates and cumulative incidences of the full spectrum of diagnosed mental disorders in childhood and adolescence” er udgivet i JAMA Psychiatry. Søren Dalsgaard modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Polygenic risk scores and early social adversities in predicting the developmental course and trajectory in individuals with ADHD”.

Søren Dalsgaard
MD, Professor, Senior Researcher
CIRRAU provides the necessary and fundamental data infrastructure to support and conduct a large variety of register-based research projects ranging from intervention studies of vulnerable children and adolescents, through population-based genetic studies of mental disorders to nationwide population-based studies of a large variety of exposures, outcomes and consequences of outcomes. This project database is one of the world’s most comprehensive datasets in its combination of nationwide individual level information on health, firms and companies, family factors, social and contextual information, and it is further enriched with genetic information for 80,000 Danes. CIRRAU provides a data solution that constitutes the foundation for register-based analyses carried out in scientific programs supported financially by the Lundbeck Foundation, TrygFonden, EU, The Stanley Medical Research Institute, The Simon Foundation and NordForsk. So far, CIRRAU has provided fundamental data-infrastructure for research projects attracting well above DKK 300 million and supported research projects leading to more than 130 papers in scientific peer-reviewed journals. Many of these papers were published in some of the most high-ranking scientific journals. These include Science, Nature, The Lancet, Epidemiology, Biological Psychiatry, Human Reproduction, JAMA Psychiatry, Journal of Applied Econometrics, Journal of Health Economics, and Social Science and Medicine.