EN / DA
Kost og livsstil

Fedme i barndommen øger risikoen for tyktarmskræft som voksen

Fedme i barndommen bliver i voksenlivet efterfulgt af øget risiko for tyktarmkræft, men ikke endetarmskræft, viser dansk studie. Dog kan den øgede risiko forhindres ved vægttab, ligesom voksne overvægtige har mindre risiko for tyktarmskræft, hvis de ikke har været overvægtige hele livet. Samfundet kan også spare penge ved at sætte tidligt ind mod fedme, siger forsker.

Forskere har længe kendt til sammenhængen mellem overvægt og øget risiko for udvikling af forskellige kræftformer, herunder tyktarmskræft. Et dansk studie viser, at denne risiko ikke bare gælder overvægtige voksne, men også børn. Personer, der har været svært overvægtige som børn, har nemlig øget risiko for at udvikle tyktarmskræft som voksne. Samtidig er der en lineær sammenhæng mellem fedme i barndommen og risikoen for at udvikle tyktarmskræft, således at højere BMI leder til højere risiko. Studiet viser også, at der ingen forskel er mellem drenge og piger, når det gælder den forøgede risiko for at udvikle tyktarmskræft.

»Vi taler ikke om en dramatisk stigning i risikoen for at udvikle tyktarmskræft, eller at det er sikkert, at man udvikler tyktarmskræft, fordi man har været overvægtig som barn. Men vi finder en statistisk forøget risiko på i omegnen af 20 pct.,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Thorkild I. A. Sørensen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology.

260.000 danske børn med i undersøgelse

I studiet har forskerne sammenlignet data for BMI fra skolejournaler for perioden 1930 til 1972 med tilfælde af tyktarms- og endetarmskræft fra de danske patientregistre. I alt er data fra 260.000 danskere inkluderet i studiet, hvoraf hhv. 2.676 og 1.681 udviklede tyktarms- eller endetarmskræft som voksne.

Da forskerne sammenholdt børnenes BMI med risikoen for at have udviklet de to kræftformer, fandt de, at overvægtige børn senere i livet havde højere risiko for at udvikle tyktarmskræft, men ikke endetarmskræft. Risikostigningen var på cirka 20 pct., og det skal sammenholdes med, at cirka 1 ud af 1.000 voksne i undersøgelsesgruppen udviklede tyktarmskræft.

»Man har længe kendt til, at fedme øger risikoen for tyktarmskræft, men det nye i dette studie er, at vi kan se, at børnefedme også øger risikoen,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Årsagen til sammenhængen mellem overvægt og tyktarmskræft er ukendt

Forskere kender endnu ikke til årsagssammenhængen mellem fedme og udviklingen af tyktarmskræft, men Thorkild I. A. Sørensen spekulerer i, at fedme leder til ændringer i stofskiftet, som kan have en effekt på cellerne i tyktarmen. Det kan dreje sig om hormonelle ændringer, hvilket øger risikoen for kræftfremkaldende mutationer. Mere specifikt kan det dreje sig om hormonelle ændringer, der kan påvirke slimhinderne i tyktarmen. Teorien kan også forklare forskellen på risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen og endetarmen.

»Der er stor forskel på tyktarmen og endetarmen. Indholdet i tyktarmen kan spille en rolle, og her kan der være et samspil, der kan lede til udviklingen af kræft. Dette er ikke gældende i endetarmen, som normalt kun er i kontakt med tarmindholdet ved afføring,« forklarer Thorkild I. A. Sørensen.

Vedvarende fedme øger risiko for tyktarmskræft mest

Som opfølgning på studiet i European Journal of Epidemiology har forskerne lavet endnu et studie, hvor de har undersøgt, hvordan ændringer i BMI gennem barndommen og ind i voksenlivet påvirker risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Dette studie er offentliggjort i International Journal of Obesity.

I studiet har forskerne sammenholdt data fra skolejournalerne i perioden 1930 til 1972 med sessionsdata. På den måde kunne de se, hvordan 65.000 drenge ændrede BMI gennem 3 nedslagspunkter i deres liv: Som syvårige, som trettenårige og som cirka tyveårige.

Blandt de 65.000 drenge udviklede 751 tyktarmskræft i voksenlivet. Forskerne fandt, at risikoen for at udvikle tyktarmskræft var næsten tre gange højere blandt mænd, der havde været overvægtige som både syvårige, trettenårige og i sessionsalderen i forhold til normalvægtige. Derimod forsvandt den forøgede risiko næsten helt, hvis drengene enten tabte sig fra trettenårsalderen til sessionsalderen, eller hvis de først blev overvægtige ved sessionsalderen, men var normalvægtige i barndommen.

»Det er et meget vigtigt budskab, at den langvarige overvægt ser ud til at være den udløsende faktor for forøget risiko for tyktarmskræft. Kommer man af med overvægten, forsvinder risikoen, eller hvis man først bliver overvægtig senere i livet, men ikke er det i barndommen, er der heller ikke nogen sikker forøget risiko,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Forskningsresultat bør lede til indgreb mod børnefedme

Ifølge Thorkild I. A. Sørensen er der fire aspekter af det nye forskningsresultat, der er værd at tage i betragtning:

• For det første håber han på, at forskningsresultaterne vil inspirere andre forskere til at gå dybere ned i emnet og hjælpe med at finde de årsager til udvikling af tyktarmskræft, der er forbundet med overvægt.

• For det andet peger studierne på noget, der skal undersøges nærmere, nemlig at der kan ske noget under udvikling af overvægt i barndommen, som øger risikoen for at udvikle forskellige kræftformer som voksen, hvis man ikke kommer af med overvægten i tide.

• For det tredje kan forskningen konkret påvise, hvilke store helbredsmæssige konsekvenser overvægt har hos børn. Det bør derfor være på den sundhedspolitiske dagsorden.

• For det fjerde er det ikke gratis, når folk udvikler forskellige kræftformer, og derfor kan en tidlig indsats mod fedme blandt børn utvivlsomt blive en økonomisk gevinst på den lange bane – også på grund af de mange andre omkostningstunge følgetilstande som eksempelvis hjertekarsygdomme og diabetes.

»Det kan potentielt set være klart bedre for befolkningen og meget billigere at behandle børn for overvægt - eller endnu bedre forebygge overvægt - end det kan blive at skulle behandle dem for de mange følgesygdomme senere i livet. Derfor vil det klart være bedst, hvis vi kan sætte ind tidligt i livet,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Artiklen “Childhood body mass index and height in relation to site-specific risks of colorectal cancers in adult life” er udgivet i tidsskriftet European Journal of Epidemiology. Professor Thorkild I.A. Sørensen, der er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, er medforfatter på begge artikler. 

Thorkild I.A. Sørensen
Professor
The research highlights the importance of environmental factors for human health. The research examines interactions between genetic factors and environmental factors, particularly in fetuses, children and the elderly. The research focuses on the health effects of particles in air pollution and nanotechnology and the effects of environmental exposures during pregnancy and in children.