Dette udfordrer kommunikationen efter hoved-halskræft

Sygdom og behandling 24. okt 2021 4 min Nurse and PhD Annelise Mortensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har snakket med både sygeplejersker og patienter om, hvor problemerne opstår i samtalerne efter en behandling for hoved-halskræft.

Patienter, der gennemgår en operation for hoved- halskræft, kan ofte få problemer med helt basale ting som at tygge, synke eller tale.

Det kan også forandre deres udseende, og samlet set kan kræftforløbet foruden de fysiske mén sætte sig som psykiske mén.

Derfor er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen også, at patienter bliver inviteret til samtaler om deres problemer, så der kan blive taget hånd om dem med hjælp fra eksempelvis en psykolog, en talepædagog eller en ergoterapeut.

I et nyt studie har forskere identificeret, hvor problemerne kan opstå i de samtaler, som typisk en sygeplejerske har med patienterne efter en behandling for hoved- halskræft. Selvom samtalen er med et formål om at hjælpe patienten, glider den ikke altid lige let.

"Efter en operation skal der laves en vurdering af patientens fysiske, funktionelle, psykiske og eksistentielle udfordringer og problemer. Det sker gennem tre samtaler med patienterne, og i min forskning har jeg kigget på, hvad der sker i de samtaler. Det har jeg gjort for bedre at forstå, hvor der kan ske udfordringer, og hvad både patienter og sygeplejersker synes om samtalerne," forklarer en af forskerne bag studiet, sygeplejerske og ph.d. Annelise Mortensen fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi ved Rigshospitalet.

Forskningen er offentliggjort i European Journal of Oncology Nursing.

15 patienter og 4 sygeplejersker med i forsøg

I forskningen har Annelise Mortensen observeret samtaler mellem 15 patienter og 4 sygeplejersker.

Patienterne havde alle været igennem en operation for hoved- halskræft og fik tilbudt samtaler i forbindelse med udskrivningen, cirka to uger efter operationen og cirka to mdr. efter operationen.

Annelise Mortensen har også interviewet både sygeplejersker i et fokusgruppeinterview og patienter individuelt for at lære mere om de individuelle oplevelser af samtalerne.

"Jeg har spurgt ind til, hvad patienterne synes om samtalerne, og om de overhovedet har følt, at de har været involveret i samtalen. Jeg har også spurgt ind til sygeplejerskernes oplevelser," forklarer Annelise Mortensen.

Samtale sker uden at være forventningsafstemt

Resultatet af det kvalitative studie viser for det første, at samtalerne ofte ikke glider så let, som man kunne have håbet på.

Blandt andet opstår der indledningsvist problemer med forventningsafstemningen, fordi sygeplejersken går ind til samtalen med en idé om, hvad hun vil sige, hvad hun vil spørge ind til, og hvad hun vil foreslå patienten.

"Patienten er måske ikke nær så forberedt og har ikke de samme forventninger. De ved ikke, hvad de går ind til, og hvad de skal forvente. Nogle synes, at det er helt fint, mens andre føler, at sygeplejersken spørger ind til lige lovligt meget," siger Annelise Mortensen.

Kompliceret at få skabt en god relation

Et andet fund er, at sygeplejerskerne kan føle sig udfordret i forhold til at skabe en relation til patienten. Inden for antropologien kalder man det ”to build rapport”.

Ansvaret for at skabe relationen ligger hos sygeplejersken, som skal skabe nogle rammer af tryghed og fortrolighed, så patienterne føler sig trygge ved at svare på også de svære spørgsmål.

"Det oplever mange sygeplejersker som udfordrende. De siger selv, at de ikke hyppigt nok giver en forklaring på, hvorfor de stiller de forskellige spørgsmål. Spørgsmålene er måske indlysende for sygeplejersken, men det er de måske ikke for patienten. Det er en udfordring i de her samtaler," fortæller Annelise Mortensen.

Seksuelle udfordringer kan være svære at snakke om

For det tredje har Annelise Mortensen også fundet du af, at der ofte er nogle barrierer for at stille de svære spørgsmål.

Sygeplejerskerne kan blandt andet føle barrierer for at stille spørgsmål ind til patienternes psykiske udfordringer eller til deres seksuelle udfordringer. Det kan også dreje sig om eksistentielle udfordringer.

"Det kan sygeplejerskerne været udfordrede af. Det er klart lettest for dem at stille spørgsmål vedrørende fysiske behov for eksempelvis stemmetræning, eller hvis patienten har svært ved at synke. Det er ligetil. Vi kan se det i patientjournalen og gøre noget ved det. Det er straks sværere, når sygeplejerskerne skal spørge ind til de ting, som man ikke kan se, men som alligevel stadig kan være store udfordringer for patienterne," siger Annelise Mortensen.

Svært at spørge ind til patienters rygevaner

Den sidste observation er, at sygeplejerskerne også ofte kan føle det svært at spørge ind til patienternes KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Det er et krav fra sundhedsmyndighedernes side, at sygeplejerskerne skal stille spørgsmål ind til emnet i deres samtaler med patienter.

Det med kosten kommer forholdsvist let, fordi det ofte er relateret til patienternes problemer med at tygge og synke mad.

Til gengæld er det sværere, når det gælder rygning og alkohol. Hoved-halskræft skyldes i et vist omfang rygning og overforbrug af alkohol, og her føler sygeplejerskerne, at de skal være forsigtige i deres spørgsmål, da det ikke gælder for alle patienter.

"Så går de lidt om den varme grød, før de får stillet spørgsmålet. Når jeg så snakker med patienterne, kan de slet ikke huske, at sygeplejersken har stillet spørgsmålet. Det er en klar udfordring i samtalerne," forklarer Annelise Mortensen.

Annelise Mortensen fortæller dog også, at selvom både sygeplejerskerne og patienterne peger på problemer i samtalerne, går de generelt rigtig godt, og patienterne føler, at de kan bruge dem til noget.

"En af patienterne sagde blandt andet, at han følte, at hele samtalen foregik på sundhedssystemets banehalvdel, men det havde han det egentlig fint med, fordi han alligevel ikke vidste, hvad han skulle spørge om," siger hun.

Måske skal de svære spørgsmål deles ud på samtaler

Annelise Mortensen fortæller, at perspektiverne i studiet er, at der i et større omfang måske skal anvendes nogle instrumenter, så sygeplejerskerne bliver bedre rustet til at tage samtalerne og også få stillet selv de svære spørgsmål.

En mulighed er blandt andet at benytte et computerprogram til at stille spørgsmålene.

Derudover er det også en mulighed at tage samtalerne mere ”ad tempi” i løbet af de tre gange, hvor sygeplejerskerne har samtaler med patienterne.

"Vi kunne i forskningen også se, at patienterne godt kan blive mættet af alt den information, som de modtager. Derfor kan det være en idé, at vi aftaler med patienterne, hvilken information de vil have, og hvornår i forhold til deres operation de gerne vil have den. Det er nogle af de ting, som vi har kigget på at gøre," siger Annelise Mortensen.

The nurse–patient interaction during rehabilitation consultations in patients surgically treated for head and neck cancer – a qualitative study” er udgivet i European Journal of Oncology Nursing. Denne undersøgelse er en del af Models of Cancer Care Research på Rigshospitalet og er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Dansk Sygeplejeråd.

The research focus on all areas relevant to Otolaryngology Head and Neck surgery comprising especially focus on surgical oncology, rhinology, otology,...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020