Parkinsons sygdom og inflammatoriske tarmsygdomme går ofte hånd i hånd. Nu har forskere identificeret de gener, der binder de to sygdomme sammen. Det kan åbne op for, at vi kan behandle den ene type sygdom med medicin udviklet mod den anden, siger forsker.
Det er ikke usædvanligt, at personer med Parkinsons sygdom også får stillet en diagnose med en inflammatorisk tarmsygdom som ulcerøs colitis eller Crohns sygdom.
Det er heller ikke ukendt, at personer med inflammatorisk tarmsygdom udvikler Parkinsons.
Koblingen mellem de to sygdomme har været kendt i noget tid, og nu har forskere identificeret de gener, som formentlig binder dem sammen.
Generne spiller ikke overraskende ind i kroppens respons på inflammation, og det er ifølge en af forskerne bag studiet ikke utænkeligt, at lægemidler udviklet mod den ene form for sygdom også vil have gavnlig effekt på den anden.
»Det åbner op for helt nye måder at behandle de her sygdomme, og nogle studier har da også indikeret, at nogle behandlinger til patienter med inflammatoriske tarmsygdomme kan sænke risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom. Der er behov for flere studier til at undersøge dette potentiale, og med det her studie peger vi på nogle områder, hvor lægemidler kan have effekt på begge sygdomme,« fortæller overlæge, professor, PhD, Johan Burisch, Dr.med fra Gastroenheden, medicinsk sektion, Hvidovre Hospital.
Forskningen er offentliggjort i Genome Medicine.
LRRK2-genet i spil ved både Parkinsons og inflammatorisk tarmsygdom
Flere tidligere undersøgelser har peget på et genetisk overlap mellem inflammatoriske tarmsygdomme og Parkinsons sygdom.
Blandt andet er det velundersøgt, at hvis man har mutationer i LRRK2-genet, har man øget risiko for udvikling af de to sygdomme.
Flere studier af patienter med enten Parkinsons sygdom eller inflammatorisk tarmsygdom har vist, at en lang række mutationer i LRRK2-genet er associeret til sygdomsudvikling.
Nogle mutationer er associeret til øget risiko for udvikling af den ene sygdom, mens andre er associeret til udvikling af den anden.
Det specielle med LRRK2-genet er, at det øger produktionen af nogle bestemte proteiner, som har med autofagi at gøre.
Autofagi spiller en vigtig rolle i immunforsvarets muligheder for at eliminere skadelige celler, både bakterier, men også kroppens egne celler.
På den måde er LRRK2 involveret i immunreguleringen af inflammation.
»I tarmene kan ukontrolleret inflammation lede til udvikling af inflammatoriske tarmsygdommen, mens inflammation i hjernen kan lede til nedbrydning af de dopaminproducerende celler, hvilket kan lede til udvikling af Parkinsons sygdom,« forklarer Johan Burisch.
76 danskere har begge sygdomme
I det nye studie ønskede forskerne at blive klogere på den genetiske kobling mellem de to sygdomme.
Det gjorde forskerne ved at undersøge blodprøver fra Danmarks Nationale Biobank på 76 personer med både Parkinsons sygdom og inflammatorisk tarmsygdom.
I studiet undersøgte forskerne, hvad der genetisk kobler de to sygdomme sammen, og resultatet validerede de i to andre store biobanker, blandt andet UK Biobank, der er verdens største af sin slags.
»Formålet var at identificere risikogener, som vi ikke kendte til i forvejen, og som kan forklare, hvorfor personer med inflammatorisk tarmsygdom har øget risiko for udvikling af Parkinsons sygdom og omvendt. Med en bedre genetisk forståelse bliver det også lettere at identificere nye lægemiddelmål og skræddersy behandlingen til den enkelte patient,« siger Johan Burisch.
15 gener kobler Parkinsons til inflammatoriske tarmsygdomme
Det nye studie bekræfter først og fremmest, at LRRK2-genet spiller en rolle i koblingen mellem de to sygdomme.
Varianter i genet var således associeret til øget risiko for både inflammatoriske tarmsygdomme og Parkinsons sygdom.
Ydermere identificerede forskerne for første gang 14 andre gener, der er associeret med udvikling af begge de to sygdomme.
Nogle af generne er velkendte, for eksempel genet NOD2, der også spiller en vigtig rolle i reguleringen af immunforsvaret, mens andre var helt nye og aldrig koblet til de to sygdomme før.
»Det er ikke overraskende, og det bekræfter teorien om, at det at have en systemisk inflammatorisk sygdom kan sætte sig andre steder end i det organ, som er ramt af sygdom,« siger Johan Burisch.
Individuel behandling er en mulighed
Ifølge Johan Burisch kan opdagelsen lede flere forskellige veje.
For det første ser han gerne, at resultatet bliver bekræftet i andre studier og også gerne med personer med anden etnicitet.
Det omtalte studie er nemlig fortrinsvist med personer med Nordeuropa.
Derudover vil det være relevant at undersøge, hvilken rolle de forskellige gener spiller for de to sygdomme, og om generne eller de associerede proteiner kan blive mål for nye former for behandling.
Endelig giver studiet også indsigt i, at der kan være genetiske forskelle i baggrunden for udvikling af de to typer sygdomme og koblingen mellem dem.
Det tegner et billede af, at det måske kan betale sig med mere individualiseret behandling baseret på de gener, der er i spil ved sygdommene.
»Ultimativt vil vi gerne derhen, hvor vi kan finde en behandling, der virker til netop de patienter, som har øget risiko for udvikling af både inflammatorisk tarmsygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder allerede nu på, at nogle behandlinger kan det, og med dette studie kan vi måske forklare, hvorfor det er muligt,« siger Johan Burisch.
