En grønnere opvækst kan dæmpe risikoen for ADHD

Kost og livsstil 23. apr 2021 2 min PhD Malene Thygesen Skrevet af Morten Busch

ADHD er en udbredt arvelig udviklingsforstyrrelse, der rammer i barndommen og giver problemer med uopmærksomhed og hyperaktivitet, hvorfor mange har svært ved at uddanne sig. Det er dog ikke kun gener, men også miljøet, der spiller en rolle. En ny undersøgelse sætter nu tal på, hvor meget luftforurening og naturlige omgivelserne betyder. Jo grønnere de er, jo mindre er risikoen for ADHD.

Interesseret i Kost og livsstil? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

”Du skal ud og røre dig i den sunde friske luft”, siger irriterende forældre ofte til deres børn. Måske er der dog noget om snakken. I hvert fald har studier indikeret, at der kunne være mulig sammenhæng mellem grønne uderum, kognitiv udvikling og sygdomsudvikling. Studierne har dog ofte været små, plus at man bl.a. har kunnet forklare effekterne ved, at forældre med høj uddannelsesmæssig baggrund oftere bor i grønne områder med mere plads til at boltre sig. Et nyt kæmpe studie sætter dog nu to streger under sammenhængen.

”Ved at sammenholde data for over 800.000 små børn med data vedrørende grønne omgivelser og luften omkring deres barndomshjem, har vi kunnet estimere risikoen for at få diagnosen ADHD senere i tilværelsen. Selv hvis vi korrigerer for fx forældrenes uddannelsesstatus, kan vi se en stigende risiko for ADHD, jo mindre grønne omgivelser der er. De nye resultater bør både give anledning til diskussion af de nuværende grænseværdier for luftforurening men også af den måde, vi planlægger byrum omkring boliger på,” forklarer en af artiklens hovedforfattere ph.d. Malene Thygesen fra The National Centre for Register-based Research ved Aarhus Universitet.

Mange teorier i spil

Den nye undersøgelse er langtfra den første, der har set på sammenhængen mellem grønne udeområder og ADHD. Med udviklingen af bedre måleteknologier og bedre systemer til håndtering af store datasæt er det i dag dog muligt at finde sammenhænge, som tidligere ikke var mulige. Det nye studie er da også gået meget ambitiøst og systematisk til værks. Blandt andet har de over 800.000 børn via satellitbilleder fået analyseret et kvadrat på ca. 200 gange 200 meter omkring deres bolig for at se, hvor grønt der var.

”Ud fra satellitbillederne har man kunnet placere hver enkel bolig på en grønheds-skala fra -1 til 1 og på den måde kunnet sammenligne omgivelserne med risikoen for at få en ADHD-diagnose. Her kan vi se, at børn, der er vokset op i de mindst grønne omgivelser, har en øget risiko på 55 %,” fortæller Malene Thygesen.

Når der blev korrigeret for bl.a. forældrenes socioøkonomiske status som fx uddannelse, var forskellen stadig signifikant, nemlig 20 %. For også at identificere de langsigtede effekter af en mere eller mindre grøn barndom foregik analysen af bopælsadressen i 0-5-årsalderen og blev sammenholdt med sundhedsdata omkring evt. ADHD senere i børnenes liv.

”Ud fra denne undersøgelse ser det ud til, at der er en øget risiko for ADHD, hvis du vokser op i mindre grønne omgivelser, hvilket er i tråd med resultaterne fra tidligere studier. Der er flere teorier som forklaring på denne sammenhæng mellem grønne omgivelser og ADHD. Nogle peger på de grønne områders bedre muligheder for stressreducering, mens andre teorier igen peger på at grønne omgivelser nedsætter fysiske påvirkninger som støj- og luftforurening,” siger Malene Thygesen.

Kan bruges i praksis

Forskerne har både tidligere og i den nye undersøgelse kigget nærmere på netop luftforurening. For at undersøge, om en sammenhæng mellem grønne områder og ADHD er påvirket af tilstedeværelsen af luftforurening, regnede forskerne på, om effekten af mindre grønne omgivelser kunne skyldes tilstedeværelsen af mere luftforurening, bl.a. mængden af nitrogendioxid fra bl.a. biler.

”Resultatet viste, at NO2 kunne forklare mere end en femtedel af effekten, så luftforureningen kan være en del af forklaringen, og det er bemærkelsesværdigt, at vi ser en effekt selv nogle steder, hvor luftforureningen er lavere end de grænseværdier, der er opstillet af bl.a. EU og WHO,” siger Malene Thygesen.

Hvis denne sammenhæng viser sig at være kausal, kan det have en vigtig forebyggende indvirkning på forekomsten af ADHD at sænke grænseværdierne yderligere eller at indtænke grønne områder i byplanlægningen.

The National Centre for Register-based Research opened on 1 September 2000 and was financed by a 5-year grant from the Danish Research Foundation. Res...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020