EN / DA
Kost og livsstil

Sodavand og risiko for diabetes: Her er en mulig forklaring på sammenhængen

Ny forskning viser, at sodavand ikke bare øger risikoen for forskellige former for diabetes ved at gøre folk fede. Forskellige genetiske varianter ser også ud til at bestemme folks reaktion på at drikke sodavand og ad den vej påvirke kroppens følsomhed over for insulin.

I omkring 10 år har forskere vidst, at sødemidler i sodavand og andre sødede læskedrikke kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det har masser af studier vist. Nogle få studier har også vist, at børn, der drikker meget sodavand, har øget risiko for at udvikle type 1-diabetes, mens et enkelt studie har vist, at det samme gælder den mere ukendte form for diabetes kaldet LADA.

Et spørgsmål for alle tre former for diabetes har dog været, om den øgede risiko for at udvikle sygdommene udelukkende skyldes overvægt forårsaget af indtag af sodavand, eller om nogle genetiske eller andre miljømæssige faktorer spiller ind.

Nu viser et nyt studie med patienter med LADA og type 2-diabetes, at genetikken spiller ind i risikoen for at udvikle sygdommene, men at det højst overraskende er personer uden kendte risikogener, der har den højeste risiko for at udvikle sygdommene, når de drikker sodavand.

”Sodavand er dårligt for helbredet, og derfor er det vigtigt at reducere indtaget, specielt blandt børn. I det her studie har vi fundet en mulig mekanisme, hvormed sødede sodavand kan spille ind i risikoen for at udvikle forskellige former for diabetes,” fortæller kvinden bag det nye studie, forsker Josefin Löfvenborg fra Karolinska Institutet i Sverige.

Josefin Löfvenborg har fået udgivet sine forskningsresultater i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Nutrition.

Undersøgte genetiske varianters kobling til risiko for diabetes ved indtag af sodavand

I studiet ville forskerne finde ud af, om andet end BMI spiller ind i risikoen for at udvikle type 2-diabetes og LADA i forbindelse med indtag af sodavand.

Overvægt er den vigtigste risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes, mens gener spiller ind i udviklingen af LADA. Overvægt spiller også ind i risikoen for at udvikle LADA, omend i mindre grad, og det samme gælder gener i risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Gener som eksempelvis HLA, TCF7L2 og FTO er kendte for at have en finger med i spillet.

Forskning har vist, at:

• Variationer i HLA er forbundet med det autoimmune aspekt af sygdommen i type 1-diabetes og LADA. Det vil sige, at hvis en person bærer rundt på uheldige varianter i HLA-genet, stiger risikoen for sygdommene markant. Varianter i HLA kan forklare halvdelen af den genetiske risiko for at udvikle type 1-diabetes.

• TCF7L2 er et af de største risikogener, når det drejer sig om risikoen for at udvikle type 2-diabetes. TCF7L2 er involveret i forskellige signalprocesser i kroppen, og på den måde kan varianter af TCF7L2 medføre, at disse signalveje ikke fungerer, som de skal, og det kan lede til udvikling af type 2-diabetes.

• Varianter af FTO er forbundet med forøget risiko for at blive overvægtig, hvilket disponerer for udvikling af type 2-diabetes.

BMI kan kun forklare en del af risikoen for at få diabetes

I studiet har forskerne undersøgt 386 personer med LADA, 1.253 personer med type 2-diabetes og 1.545 kontrolpersoner. Forskerne har undersøgt forsøgspersonerne for risikogener og spurgt ind til deres indtag af sodavand. De har også målt deres BMI.

Ved at sammenholde alle data i avancerede statistiske modeller kunne forskerne afgøre, hvor stor en del af risikoen for at udvikle de forskellige former for diabetes hver enkelt risikofaktor stod for.

Resultatet af studiet viser naturligvis, at indtag af sodavand er forbundet med øget risiko for både at udvikle LADA og type 2-diabetes. BMI kunne dog ikke forklare hele denne øgede risiko. Således stod BMI kun for 17 pct. af risikoen for at udvikle LADA og 56 pct. af risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

”Overvægt er en stærk risikofaktor i udviklingen af LADA, dog ikke lige så stærk som for type 2-diabetes, men stadig vigtig for udviklingen af denne variant af sygdommen. Dette stemmer godt overens med forventningerne, da LADA i store træk er en autoimmun variant af sygdommen,” forklarer Josefin Löfvenborg.

Risiko-gen øger ikke risiko for sodavandsinduceret diabetes

Dog fandt forskerne, at risikoen for at udvikle LADA ved indtag af sodavand blandt personer med risikovarianter af HLA var omvendt. Det vil sige, at højt indtag af sodavand ikke signifikant øgede risikoen for at udvikle LADA blandt personer, der bar rundt på risikobetonede variationer i HLA.

Derimod havde personer med et højt indtag af sodavand og lavrisiko-HLA-gener en øget risiko for at udvikle LADA.

”Det lader til, at hvis du drikker meget sodavand, øger det ikke din risiko for LADA yderligere at bære rundt på HLA-risikogenet. Kun for dem, som ikke bærer HLA-risikogenet, er indtag af sødede læskedrikke en risikofaktor for at udvikle sygdommen,” siger Josefin Löfvenborg.

Påvirker formentlig insulinfølsomheden i cellerne

Josefin Löfvenborg mener, at forklaringen på det overraskende fænomen kan være, at hvis man ikke er genetisk disponeret for at udvikle LADA eller type 2-diabetes, bliver den miljømæssige påvirkning, eksempelvis indtag af sodavand, stærkere, og det er, hvad forskerne har fundet.

Indtil videre har forskeren ingen forklaring på, hvordan sødestoffer fra sodavand påvirker risikoen for at udvikle diabetes, men en mulig forklaring kan være, at sødemidlerne påvirker cellernes insulinsensitivitet.

”Man kunne godt have troet, at sødemidler går ind og påvirker betacellernes produktion af insulin, men i stedet ser det ud til, at sødemidler påvirker cellernes insulinfølsomhed. Det er dog et emne, som vi skal undersøge nærmere, før vi kan komme med nogen konklusioner,” siger Josefin Löfvenborg.

Forskere overrasket over fund

Forskerne fandt ikke, at TCF7L2 eller FTO ændrede risikoen for diabetes ved stort indtag af sodavand. Det overraskede dem faktisk, at de ikke fandt det, selvom generne stadig er risikogener for LADA og type 2-diabetes.

Ifølge Josefin Löfvenborg peger det nye studie overordnet på, at man som menneske ikke skal tro, at man skal bære rundt på forskellige risikogener for diabetes, før sodavand øger ens risiko for at udvikle forskellige afarter af sygdommen. Tværtimod.

I stedet peger studiet på, at alle mennesker udsætter sig selv for en risiko for at udvikle sygdommene, når de sætter en sodavand til læberne. Det er ligegyldigt, hvordan deres genetik ser ud. For LADA gælder det også, at det faktisk også er næsten ligegyldigt, om du tager på af at drikke sodavand. Risikoen er der alligevel.

”Lad være med at drikke det,” afslutter Josefin Löfvenborg.

Josefin Löfvenborg håber, at kommende forskning vil se på, hvordan kunstige sødemidler spiller ind i risikoen for at udvikle diabetes. Flere studier har antydet, at sødemidler fra light- og zeroprodukter kan være lige så risikofyldte at drikke, når vi taler om risikoen for at udvikle diabetes.

Genotypes of HLA, TCF7L2, and FTO as potential modifiers of the association between sweetened beverage consumption and risk of LADA and type 2 diabetes” er publiceret i European Journal of Nutrition.  I 2017 gav Novo Nordisk Fonden støtte til et af studiets hovedforfattere, Sofia Carlsson, til projektet LADA – Latent Autoimmune Diabetes in Adults: Risk Factors and Prognosis.

Sofia Carlsson
Senior lecturer
My work aims to expand knowledge of incidence, risk factors and complications related to autoimmune diabetes. An important cornerstone of this work is the ESTRID study (epidemiological study of risk factors for LADA-latent autoimmune diabetes in adults and type 2 diabetes), an ongoing multicenter study conducted at IMM. ESTRID is the largest and most detailed study of LADA to date and will provide unique opportunities to study the influence of both environmental and genetic factors on the disease onset and prognosis. The overall aim of my research is to identify environmental factors that can be used to prevent autoimmune diabetes, to identify factors contributing to poor prognosis and to spread awareness about diabetes.