EN / DA
Sygdom og behandling

Godt nyt: Antipsykotisk medicin øger ikke risikoen for hjertestop

Læger har længe været nervøse for, om antipsykotisk medicin øger hjertepatienters risiko for hjertestop. Det kan ny dansk forskning afkræfte.

Ældre patienter behandles ofte med antipsykotisk medicin i forbindelse med en hospitalsindlæggelse for akut blodprop i hjertet.

Det gør de, fordi ældre patienter ofte bliver forvirrede og oplever delirium i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, specielt hvis patienterne i forvejen slås med forskellige former for demens.

Én af de behandlingsmuligheder, som lægerne ofte griber fat i for at få patienterne til at falde ned, er det antipsykotiske middel haloperidol.

Dog kan læger nogle gange være tilbageholdende med haloperidol, da medicinen påvirker den elektriske strøm i hjertet, og frygten har været, at medicinen derfor kan øge risikoen for hjertestop, især hvis patienterne i forvejen indlægges med en blodprop i hjertet.

Det er dog ikke tilfældet, viser ny dansk forskning.

"Vi er kommet frem til, at det ikke er farligt eller øger risikoen for hjertestop at behandle akutte blodproppatienter med haloperidol. Vi kan se, at det har en effekt på hjertet, men det er ikke farligt," fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor og overlæge Jacob Tfelt-Hansen fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i International Journal of Cardiology Heart and Vasculature.

Uklart, om haloperidol er sikkert til patienter

Når patienter med blodprop i hjertet indlægges på hospitalet, og de samtidig har delirium, som er en akut forvirringstilstand, har lægerne nogle forskellige lægemidler i medicintasken at vælge imellem.

Det ene af disse lægemidler er haloperidol, mens et andet lægemiddel er stesolid.

Haloperidol er i andre sammenhænge koblet sammen med øget risiko for dødsfald, men det er aldrig undersøgt i forbindelse med behandling af delirium blandt patienter med blodprop i hjertet.

"Det betyder, at retningslinjerne hidtil har været uklare, og læger har ikke helt vidst, om det er sikkert at bruge eller ej. Det ville vi med det her studie gerne belyse, fordi det potentielt kunne give læger sikkerhed for at bruge haloperidol eller advare dem mod at bruge det," forklarer Jacob Tfelt-Hansen.

Grisemodel giver forskere et unikt indblik i hjertesygdomme

I deres forskning benyttede forskerne en særlig grisemodel, der giver dem mulighed for at simulere blodpropper og hjertestop.

Grisemodellen har forskerne benyttet i flere undersøgelser til at studere hjerteflimmer, blodpropper i hjertet og dødsfald på grund af hjertestop.

Forskerne gør blandt andet det, at de sætter elektroder direkte på hjertet og måler, hvordan hjertets elektriske impulser udvikler sig under en blodprop i hjertet.

Blodpropperne kan forskerne selv simulere ved at sætte en ballon ind i de store blodårer, der fører blod og ilt til hjertet. Når forskerne puster ballonen op, simulerer det en blodprop.

Du kan læse mere om forskernes model og se en video af forskernes arbejde i artiklen Forskere jagter den flimmer, der stopper hjerter.

17 grise blev udsat for en blodprop i hjertet

I det nye studie behandlede forskerne 17 blodpropsramte grise med haloperidol, mens 11 grise, der også fik induceret en blodprop i hjertet, agerede kontroller.

Herefter observerede de, hvor mange af grisene der blev ramt af et hjertestop.

5 ud af 17 grise (29 procent) i behandling med haloperidol fik et hjertestop, mens tallet var 7 ud af 11 grise (64 procent) i kontrolgruppen.

Stefan Sattler, der er første reservelæge, ph.d. og førsteforfatter til det nye studie, forklarer, at der ikke er statistisk signifikant forskel på de to grupper, så resultatet kan kun benyttes til at sige, at det i hvert fald ikke øger risikoen for hjertestop at tage haloperidol.

"Hovedbeskeden er, at behandlingen er god at kunne bruge til patienter med delir og blodprop i hjertet, og vores data understøtter, at det er sikkert," siger han.

Skeler man til hjertestop blandt patienter, der har fået en blodprop i hjertet, oplever 10 til 11 procent, at hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen.

Har en effekt på hjertets elektriske system

De 17 grise, som blev behandlet med haloperidol, blev i forskningen ydermere inddelt i en højdosis og en lavdosis gruppe, men forskerne fandt ikke, at der var forskel mellem de to grupper.

Videre undersøgelser, hvor forskerne satte elektroder direkte på hjerterne for at måle den elektriske strøm henover hjertet i takt med, at det slog, bekræftede, at haloperidol rent faktisk har en indflydelse på det elektriske system i hjertet, men at det altså ikke var skadeligt.

"Vi troede, at haloperidol ville have en effekt på både det elektriske system og risikoen for hjertestop, så derfor var det en glædelig overraskelse, at vi så en effekt på hjertet, men uden at det medfører øget risiko for hjertestop," siger Jacob Tfelt-Hansen.

I forbindelse med den videnskabelige publikation af forskningsresultaterne har uafhængige forskere fra Holland skrevet en såkaldt editorial om dem.

"Denne omfattende rapport øger vores forståelse af de komplekse virkninger, som haloperidol har på hjertearytmi," skriver forskerne.

Artiklen ”Effect of the antipsychotic drug haloperidol on arrhythmias during acute myocardial infarction in a porcine model” er udgivet i IJC Heart & Vasculature. Jacob Tfelt-Hansen modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet Risk factors for sudden cardiac death during acute myocardial infarction (MI-RISK).

Jacob Tfelt-Hansen
Clinical Research Associate Professor
An estimated 10% of all deaths in Europe result from sudden heart attacks. Depending on the country and the emergency services, only 5% to 20% survive a heart attack. Jacob Tfelt-Hansen was instrumental in producing previous Danish results showing that heart disease causes about two thirds of sudden deaths. The research project hopes to improve how to predict who has higher risk of a heart attack and sudden death.