EN / DA
Krop og sind

Forskere jagter den flimmer, der stopper hjerter

Hjerte-kar-sygdomme er det, flest danskere dør af. Forsnævring af kranspulsåren kan føre til en blodprop i hjertet. Med ballonudvidelse reddes mange, men 1 ud af 10 rammes af flimren i hjertekamrene – oftest med døden til følge. Forskere er nu på sporet af tidlige elektriske uregelmæssigheder, så de kan prædiktere hjerteflimren, inden den opstår.

Hjertet er livets rytmeboks. Elektriske impulser øger eller sænker hjertets rytme afhængig af vores aktivitet og humør. Nogle gange bliver den elektriske aktivitet i hjertet dog så hurtig og uregelmæssig, at hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen. Det kaldes hjerteflimren. Opstår denne flimren i hjertekamrene, fører det til pludseligt hjertestop, oftest med døden til følge.

”1 ud af 10 mennesker, der får en blodprop i hjertet, får pludselig hjertedød (i alt er der omkring 9.000 i Danmark, der får blodpropper i hjertet årligt). Vi vil gerne forstå, hvorfor nogle dør pludseligt, mens andre kan blive behandlet inden for en time eller to og går hjem dagen efter,” forklarer Stefan Sattler, der er læge og forsker på Rigshospitalet.

De første kritiske minutter

Forskerne har fra epidemiologiske studier identificeret nogle af de risikofaktorer, blandt andet alkohol, der øger risikoen for pludselige hjertestop. Hvis man drikker mere end syv genstande om ugen, så er der øget risiko for pludselig hjertedød. Derudover findes der også en øget risiko, når man for eksempel tager psykiatriske lægemidler.

”Vi er meget interesserede i, hvad der sker, hvis du får en blodprop i hjertet; hvordan det udvikler sig, og hvorfor nogle patienter får hjertestop, mens andre ikke gør. Ved at belyse mekanismerne, der leder til hjertestop, håber vi på, at vi på sigt kan forhindre det,” forklarer ph.d., og postdoc Eva Zander Hesselkilde ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Forskerne prøver derfor at lede efter tidlige tegn i hjertets elektriske signaler i de første kritiske minutter efter en blodprop i hjertet. For at løse den gåde inducerer de kunstigt en blodprop i hjertet på en gris for derefter at optage alle de signaler, der opstår indenfor og udenom hjertet.

”Vi sætter noget udstyr ind i det venstre hjertekammer for at ’mappe’ det indefra. Det vil sige, at vi kan se, hvordan den anatomiske struktur ser ud, og hvordan elektriske impulser kan sprede sig indvendigt fra.”

Da hjertevæggen er tyk, måler forskerne også via elektroder, der ligger udenpå hjertet. På den måde kan de se, hvordan de elektriske impulser spreder sig indefra og ud, hver eneste gang hjertet trækker sig sammen.

Blodprop via ballon

”Med en lille ballon finder vi et af de store koronarkar, der ilter og fører blod til hjertet. Ved at puste ballonen op kan vi simulere en blodprop, et såkaldt infarkt, i hjertet.” Blodproppen gør, at der ikke kan komme blod ud til resten af muskulaturen i hjertet. I denne fase kan der opstå de arytmier eller rytmeforstyrrelser, der gør, at man risikerer et hjertestop.

”Når grisene kommer op på operationsbordet, så er de i fuld narkose og mærker ingenting. Derfor synes jeg ikke, operationen er synd for dyret, og man kan sige: Er det synd, at grisen skal lade sit liv for forskningen? Alternativet var, at den var blevet til bacon, så det, at vi kan udvikle videnskaben og måske i sidste ende redde menneskeliv, synes jeg giver dens liv mere mening, end hvis den blot blev til en flæskesteg,” siger Eva Zander Hesselkilde.

Forskerne prøver altså at finde ud af, hvordan et rask hjerte bliver sygt, og ikke mindst, hvordan man opdager det i tide. I dag findes der ikke mange markører, der indikerer, om en patient er ved at få ventrikelflimren.

”Der opstår små elektriske forandringer, som vi ikke kan fange med det blotte øje, men fra vores forsøg kan vi lære, hvad vi skal kigge efter. I ambulancen sætter lægen EKG’en på og kan indenfor få minutter se, om patienten har et myokardieinfarkt og øget risiko for pludselig død. Patienter i risikogruppen kan således behandles, og ventrikelflimren forhindres,” forklarer Stefan Sattler. 

Allerede nu har forsøgene vist, at de forandringer, der opstår ved en blodprop, er lokalt begrænset til det område, som er påvirket af blodproppen, imens resten af hjertet er næsten uforandret.

”Vi kan identificere de ’triggers’, som inducerer ventrikelflimren, og som medfører pludselig død.”

Livreddende medicin mod hjerteflimren

Hvis det lykkes forskerne at udvikle en effektiv screeningsmetode, hvor man finder tidlige markører for ventrikelflimren, så er der håb om at behandle patienterne, før arytmierne opstår.

”Der findes flere lægemidler, som er blevet brugt de seneste årtier i mennesker, men vi ved ikke, om vi kan behandle infarkt-patienterne for at forhindre ventrikelflimren. Desuden har nogle lægemidler bivirkninger, for eksempel at nedsætte blodtrykket, som er en bivirkning, man vil undgå, når man har en akut myokardieinfarkt.”

I dag findes der ingen lægemidler, der er godkendt til at forhindre ventrikelflimren. Forsøgene kan vise, hvordan nye lægemidler skal udvikles.

”Når man finder nye lægemidler med potentiale til at forhindre pludselig død hos infarkt-patienterne, kan vi med vores forsøg teste lægemidlet og se, om den har den forventede effekt, og dermed sige, om det vil være brugbart i klinikken.” Målet er at identificere patienterne med øget risiko og derefter give dem den livreddende medicin allerede i ambulancen.

Projektet “Endocardial mapping of spontaneous ventricular fibrillation during acute myocardial infarction in a porcine model” er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitetet, Ludwig-Maximilians University Munich, Københavns Universitet og University College London. Et af projektets PI’s, Jacob Tfelt-Hansen fra Rigshospitalet, modtog i 2013 en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til projektet GEVAMI (GEnetic causes to Ventricular Arrhythmia in patients during first ST- elevation Myocardial Infarction). En anden deltager, Dr. Med. Thomas Jespersen, modtog i 2018 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet Sudden Arrhythmogenic Death Syndrome in the Young (SADS-Young).

Eva Zander Hesselkilde
PhD, Postdoc
Research areas have mainly focused on large animal models of cardiac arrhythmias, including a chronic model of atrial fibrillation in horses and sudden cardiac death models in pigs.