EN / DA
Krop og sind

Forskere sætter fokus på hvordan graviditetssukkersyge påvirker det ufødte barn

Nyt dansk forskningsprojekt skal afklare, hvordan moderens graviditetssukkersyge påvirker det ufødte barns genetik.

Tidligere forskning antyder, at de mennesker hvis mor under graviditeten havde graviditetssukkersyge har en markant højere risiko for at udvikle type 2-diabetes, måske fordi det har ændret på det ufødte barns epigenetik i en retning, der disponerer for udvikling af type 2-diabetes.

Danske forskere skal undersøge denne hypotese til bunds i et nyt forskningsprojekt.

Forskningsprojektet kan på den lange bane komme til at betyde tidlig intervention mod udvikling af type 2-diabetes, måske allerede i barndommen.

”Børn af mødre, som udvikler graviditetssukkersyge under graviditeten, har otte gange forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, og måske allerede i ungdommen. Vi tror, at årsagen skal findes på det epigenetiske plan, og i dette forskningsprojekt vil vi meget gerne finde nogle epigenetiske markører, som vi på sigt kan teste børn for, for at afklare, om der er behov for særlige interventioner til at forebygge, at de udvikler en farlig livstilssygdom,” fortæller forskeren bag det nye studie, postdoc Line Hjort fra Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk Klinik og Medicinsk Endokrinologisk Klinik, Rigshospitalet, København.

Line Hjort har sammen med sine kollegaer for nyligt publiceret en artikel i The Lancet Diabetes & Endocrinology, som sætter fokus på emnet.

Graviditetssukkersyge er en alvorlig tilstand

Cirka 3 pct. af gravide danske kvinder udvikler graviditetssukkersyge.

Tilstanden er alvorlig, og konsekvenserne kan være store for både barn og mor.

Kendetegnende for graviditetssukkersyge er, at børnene kan blive meget store og kan komme til at veje mere end 5 kg ved fødselstidspunktet, hvilket kan gøre det svært at føde vaginalt.

Derudover kan den høje fødselsvægt føre til, at børnene kommer til at kæmpe med overvægt og relaterede livstilssygdomme resten af livet.

Graviditetssukkersyge bliver også ofte koblet til svangerskabsforgiftning, og derudover er graviditetssukkersyge en risikofaktor for, at kvinden selv kan komme til at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

”Cirka halvdelen af de kvinder, som bliver ramt af graviditetssukkersyge, udvikler type 2-diabetes inden for 10 år, efter de har været gravide. Vi ser også ofte graviditetssukkersyge blandt overvægtige kvinder, men så forsvinder den igen, efter de har født. Men det er alligevel et tidligt varsel om, at kroppen er under et enormt pres, muligvis fra en usund livsstil, og graviditeten presser så kroppen ud over grænsen i den periode, hvor den står på,” forklarer Line Hjort.

Mange børn udvikler type 2-diabetes

På Rigshospitalet har forskere under ledelse af Peter Damm fra Center for Gravide med Diabetes i mange år haft fokus på mødre med graviditetssukkersyge og hvordan det påvirker deres børn, men det nye forskningsprojekt undersøger hvordan graviditetssukkersyge påvirker børnene gennem epigenetiske ændringer.

Mere specifikt skal Line Hjort undersøge, hvordan graviditetssukkersyge påvirker børnenes epigenetik i en uheldig retning, som disponerer dem for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

Tidligere forskning fra Rigshospitalet har vist, at børn af mødre med graviditetssukkersyge under graviditeten har otte gange forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet sammenlignet med gennemsnittet. Det svarer til, at mindst 20 procent af disse børn udvikler diabetes eller forstadier til diabetes (prædiabetes) allerede i 20-års alderen.

”Det er et helt vildt højt procent, og vi ved, at epigenetiske ændringer kan være forbundet med at udvikle type 2-diabetes. Derudover har vi selv identificeret 76 epigenetiske ændringer, der disponerer for, at børn udvikler type 2-diabetes. Det er på denne baggrund, at vi har stablet det her store forskningsprojekt på benene,” siger Line Hjort.

Vil finde metode til at screene børn for risiko for diabetes

I studiet skal Line Hjort udtage navlestrengsblod fra børn, der er født af kvinder med graviditetssukkersyge. Efterfølgende tester hun børnene over tid for at se, om deres epigenetik adskiller sig fra andre børns, og om den ændrer sig gennem barndommen på en måde, der kan benyttes til at forudsige, om børnene vil udvikle type 2-diabetes.

Foruden blodprøver fra navlestrengen og senere blodprøver fra børnene vil Line Hjort også tage biopsier fra moderkagen.

I alle prøver vil hun kigge efter graden af DNA-methylering, der er et udtryk for, hvordan arvemassen epigenetisk er struktureret.

Udover prøverne fra danske børn har Line Hjort også adgang til data fra børn i Tanzania og Australien samt data fra den danske registerundersøgelse Bedre Sundhed i Generationer. Her findes navlestrengsblod fra børn, der i dag er 14–20 år gamle.

Samlet set skal de mange undersøgelser give et billede af, om graviditetssukkersyge ændrer på barnets epigenetik og hvordan, og hvordan de epigenetiske ændringer kan påvirke barnets helbred gennem livet. Målet er at skabe viden, der kan bruges til at hjælpe mennesker.

”Vi håber på at finde nogle epigenetiske markører, som vi kan screene for. Kan vi identificere børn med en særlig risikoprofil, vil det være helt relevant at undersøge alle børn af mødre med graviditetssukkersyge for at vurdere deres risiko for at udvikle type 2-diabetes. Er den epigenetiske risiko høj, skal der gøres noget ekstra fra starten af, for at minimere den medfødte risiko ved en sund livsstil. Det kan også være omvendt, at vi ser, at et barn ikke har en forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes, selvom moderen havde graviditetssukkersyge under graviditeten,” siger Line Hjort.

Artiklen ”Diabetes in pregnancy and epigenetic mechanisms – how the first 9 months from conception might affect the child’s epigenome and later risk of disease” er udgivet i The Lancet Diabetes & Endocrinology. En forfatter, Peter Damm, professor, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk Klinik og Medicinsk Endokrinologisk Klinik, Rigshospitalet modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”The long-term effect of fetal exposure to maternal hyperglycemia and/or obesity on cardiometabolic health”.

Line Hjort
Postdoc
​In The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet, University of Copenhagen, care and treatment is provided for women, children and reproduction​. The centre houses the following specialities: gynaecology, gynaecological oncology, infertility, reproduction, childbirth, maternity, paediatrics, neonatology, clinical genetics, surgery for children, and specialised anaesthesiology as well as psychological and social services in relation to these areas. The aim of the Juliane Marie Centre is to ensure the highest possible quality of diagnosis, treatment and health care for the benefit of the patients. The goal is to be among the top leading Women’s and Children’s hospitals in the world.