EN / DA
Foto: Shutterstock
Krop og sind

Vi kan splejse os til et længere liv

Når vi mennesker ældes, bliver bevægelserne langsommere og tankerne mindre klare. Dette langsomme forfald skyldes et fald i vores cellers effektivitet og præcision. I dag afslører et amerikansk-dansk forskningssamarbejde, at de kan forsinke ældningsprocessen ved at sikre, at cellernes splejsning fungerer optimalt. Resultaterne er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

Det er forskere fra Harvard University og Syddansk Universitet der har udført projektet, hvor man har undersøgt aldringsprocessen i den 1 mm store rundorm C. elegans, der ofte bruges som modelorganismer for mennesker. Den ny forskning undersøgte, om man ved at påvirke rundomens naturlige metabolisme også kunne påvirke deres livslængde.

En essentiel del af cellers metabolisme er de såkaldte splejsningsprocesser, der foregår, når vores gener oversættes til proteiner. I den proces oversættes generne til såkaldte mRNA-molekyler, der igen fungerer som skabelon for proteinsyntesen. For at mRNA-skabelonerne skal blive korrekte, skal de dog splejse helt korrekt og den nye forskning tyder på, at den proces bliver mindre præcis i takt med at vi ældres.

Forskerne satte først C. elegans på fastekur, hvilket man ved fra andre forsøg, forlænger deres liv markant, men når forskerne fjernede en af splejsningsfaktorerne – SFA-1 - faldt deres livslængde til det normale niveau. De små orme fik til gengæld øget deres normale livslængde uden at faste, da splejsningsfaktoren i stedet blev overudtrykt.

Den ny forskning er særdeles interessant, fordi en stor del af C. elegans gener er identiske med menneskets og faktisk kan erstattes med menneskets gener. Dermed er forsøg i C. elegans normalt gode simulationer af menneskets metabolisme, og det kan derfor forventes, at splejsningsfaktorerne har en tilsvarende betydning for menneskets aldringsproces.

Det er i dag muligt at korrigere ineffektiv splejsning ved at indføre små stykker modificeret RNA (kaldet SSOer) i cellerne og den danske forskergruppe arbejder i mange projekter på at bruge SSOer til at rette op på dysfunktion i splejsningsprocessen. Det nye studie vil måske også pege på nye kandidat gener til denne type terapi.

Artiklen ”Splicing factor 1 modulates dietary restriction and TORC1 pathway longevity in C. elegans” er udkommet i tidsskriftet Nature. Brage Storstein Andresen på Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Pseudoexon activation an underreported disease mechanism with a unique potential for targeted intervention”