Vikingerne var ikke de blonde og genetisk rene nordboer, som mange måske forestiller sig. Nyt studie tegner et mere nuanceret billede af vores forfædre.
Hvis du – ligesom formentlig næsten alle andre danskere – tror, at vikingerne var nogle fagre, blonde mænd og kvinder, som genetisk var rene som nyfalden sne, kan du godt tro om igen.
Et nyt studie pucliceret i Nature med forskere fra blandt andet Københavns Universitet tegner et nyt og meget mere nuanceret billede af vores forfædre, og det billede vil nok overraske de fleste.
Blandt andet viser forskningen, at selv de vikinger, som boede i Skandinavien, var et genetisk sammensurium af forfædre fra både det sydligste Sydeuropa og det østligste Østeuropa. De indeholdt også gener fra langt mod nord og de britiske øer.
Nå ja, så var langt de fleste af dem heller ikke lyshårede.
"Vi kan se, at der var færre blonde vikinger dengang, end der er blonde mennesker i Skandinavien i dag. Langt de fleste var mørkhårede. Samtidig kan vi se, at vikinger over hele Europa kun meget sjældent var 100 pct. vikinger, hvis vi kigger i deres gener. De var i stedet blandinger af alt fra sydeuropæere i syd til samerne fra det nordligste nord," forklarer en af forskerne bag studiet, professor ved Lundbeck Foundation Center for Geogentics på GLOBE Institut, Københavns Universitet, Eske Willerslev.
Gensekventering af 442 vikingeknogler
I studiet har forskerne fra Københavns Universitet lavet den til dato største genomiske kortlægning af vikingeknogler fra hele Europa.
Fra knoglerne – 442 i alt – har de udtrukket DNA, som de har helgenomsekventeret for på den måde at kunne sammenligne arvemassen fra vikingerne med både moderne DNA og gammelt DNA fra andre folkeslag i Europa.
Ydermere har forskerne koblet de genetiske fund til arkæologiske erkendelser, der hører til de udgravninger, som knoglerne er fundet i.
Resultatet er en hidtil uset detaljeret indsigt i, hvem der for mere end 1.000 år siden fik børn med hvem, hvor de flyttede hen, og hvad de tog med sig tilbage.
"Vikingerne har i høj grad fået børn med folk fra andre dele af verden. Nogle gange har de bosat sig udenfor Skandinavien og har påvirket den genetiske sammensætning hos folk der, mens de andre gange er vendt hjem igen og har taget de genetiske og udseendemæssige træk med sig," forklarer Eske Willerslev.
På spørgsmålet om, hvorvidt Eske Willerslev tror, at det genetiske patchwork er et resultat af romantik eller #metoo, svarer han:
"Det er nok lidt af det hele, for både voldtægter og kærlighed har nok ikke været anderledes dengang, end det er i dag," siger han.
Holdt sig fra fastlandsfolket
Går vi et dyk videre ned i de resultater, som er kommet ud af det nye studie, viser de højst overraskende, at vikingerne i Skandinavien, herunder især i Sverige, ikke havde megen seksuel omgang med dem, som boede inde i landet.
Langt fra kysten i Sverige boede der samtidig med vikingerne et bondesamfund, som ikke havde meget genetisk sammenfald med vikingerne.
Faktisk ser det ifølge forskningen ud til, at hele den genetiske sammenblanding, som har bredt sig ud over Europa i bronzealderen og sågar så tidligt som efter bondestenalderen, stort set er gået hen over hovedet på det ikke-kystnære svenske folk under vikingetiden.
"Vikingerne levede ved kysten, og genetisk set var de et helt andet folk end bondesamfundene inde i landet. Fastlandsbeboerne mindede mere om de bønder, der levede i Europa adskillige tusinde år tidligere, end de mindede om vikingerne. Man kan næsten sige, at bønderne genetisk gik glip af hele jern- og bronzealderen," forklarer Ashot Margaryan, der er medforfatter til studiet og adjunkt på Center for Geogenetics på GLOBE Institute.
Vikinger fra Danmark, Norge og Sverige blandede sig ikke med hinanden
Når vi kigger på spredningen af vikingegener i Europa, ser forskerne også nogle ret så interessante mønstre.
Ved at se på generne hos de vikinger, som arkæologer har fundet rundt omkring i Europa, kan forskerne se, at de danske vikinger foretrak at tage på plyndringstogter og/eller bosætte sig i England. Svenskerne tog til de baltiske lande, mens nordmændenes jagtmarker var i Irland, Island og Grønland.
Vikingerne fra de tre nationer blandede sig dog meget sjældent med hinanden, men holdt sig for sig selv, uden at forskerne kan komme med nogen forklaring på hvorfor.
"Det er det gode ved naturvidenskaben: Svarene er ret klare i forhold til de tolkninger, som arkæologer nogle gange må sjusse sig frem til. Læser man som eksempel noget i sagaerne, er det svært at filtrere, hvad der er fakta, og hvad der er politisk fordrejning. Vi kan i vores data meget præcist se, hvem der tog hvorhen, og om de bosatte sig eller tog på togt og kom tilbage. Vi kan dog ikke sige hvorfor," siger Ekse Willerslev.
Vikingefamilie blev brutalt slagtet i Estland
Og når vi nu netop taler om at tage på togt, kommer det nye studie faktisk også med ny indsigt i den del af vikingekulturen.
Her har moderne popkultur haft en forestilling om, at en vikingehøvding har samlet de stærkeste og mest frygtindgydende krigere i sin landsby, og de så har stævnet ud for at bringe guld og andre værdier med tilbage.
En vikingegrav i Estland peger dog på en helt anden måde at tage på togt på.
De vikinger, som ligger i den estiske grav, har tilsyneladende gabt over mere, end de kunne tygge, for de er blevet brutalt slagtet ved ankomsten til fremmede kyster.
Da forskerne kiggede på generne blandt vikingerne i massegraven, så de, at en stor del af dem faktisk var i familie
"Så måske tog man bare familien med på togt og ikke alle mulige andre," siger Eske Willerslev.
Skotter tog vikingekulturen til sig
Et sidste udtag fra det nye studie viser også, at vikinger rundt om i Europa nogle gange slet ikke var vikinger.
Eksempelvis viser fund af knogler fra en skotsk vikingegrav, hvor sværd og symboler er på linje med vikingekulturen, at knoglerne har tilhørt en person, som intet havde med vikingerne at gøre. Personen har bare taget kulturen til sig.
Andre steder i eksempelvis England, Irland og andre steder i Skotland kan forskerne se, at der har boet mennesker, som har haft vikingegener, men ikke har levet efter vikingekulturens normer.
"Folk har flyttet rundt i Europa, så gennem tusinder af år er gener og kultur blevet blandet. Men her tager vi et øjebliksbillede i vikingetiden og ser på, hvordan det genetiske billede så ud på det tidspunkt i forhold til ved vikingetidens afslutning. Resultatet viser meget tydeligt, at vikingerne har påvirket og selv er blevet påvirket kulturelt og genetisk af folk fra hele Europa," siger Eske Willerslev.
“Population genomics of the Viking world” er udgivet i Nature. Medforfatter Gabriel Renaud modtog i 2020 DKK 7.950.623 til projektet Ancient Genomes Reconstruction. Finansiering blev ydet af Danmarks Grundforskningsfond, Innovationsfonden, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Villum Fonden.
