Angst og depression er årligt årsag til mellem 1,6 og 1,9 mio. sygedage i Danmark. Nu har svenske forskere fundet et link mellem stresshormonet kortisol og de to psykiske lidelser. Fundamentet for lidelserne skabes tilsyneladende ved ændringer i vores DNA og kan ske allerede i barndommen. Den ny viden kan åbne for nye og anderledes behandlingsmuligheder.
Knap en kvart million danskere lever med angst eller depression, og hvert år kommer knap 30.000 nye til – uden at det eksisterende antal bliver reduceret tilsvarende. Behandlingen af lidelserne er nemlig langtfra ligetil, blandt andet fordi viden om de fysiologiske årsager til lidelserne er begrænset. Men nu har svenske forskere offentliggjort fundet af et muligt link mellem stress og de psykiske lidelser i tidsskriftet Scientific Reports.
”Vi kan se, at i situationer, hvor kroppen har et forhøjet niveau af stresshormonet kortisol, påvirker det overfladen af vores gener. Disse gener har en forbindelse til udvikling af træthed, angst og depression,” forklarer førsteforfatter og ph.d.-studerende Camilla Glad fra Institut for Intern Medicin og Klinisk Ernæring ved Sahlgrenska Akademi på Göteborg Universitet.
Fedtdepoter på ansigt, mave og hals
Forskerne er nået frem til resultaterne ved at undersøge 48 patienter med Cushings syndrom – en sjælden lidelse, hvor man kronisk er udsat for et forhøjet niveau af binyrebarkhormonet kortisol. Tilstanden skyldes en godartet tumor i hypofysen eller binyrerne og er karakteriseret ved fedtdepoter i ansigt, mave og halsen, højt blodtryk og diabetes. De berørte personer lider ofte også af kronisk træthedssyndrom, angst og depression.
”Som gruppe har patienter med Cushings syndrom en stærkt forøget forekomst af træthed, angst og depression i forhold til en kontrolgruppe med samme køn, alder og uddannelsesniveau. Når man kigger på overfladen af deres genom, findes der færre kemiske ændringer.”
Overfladen af vores gener ændres, fx ved at der sættes små kemiske grupper på overfladen af DNA-molekylerne. Disse kemiske ændringer kan skyldes miljø, kost og livsstil og kan have betydning for bestemte geners aktivitet. Kroppen kan således ved hjælp af disse kemiske ændringer sikre, at der skrues op og ned for forskellige geners aktivitet.
Forskerne undersøgte DNA’et fra mennesker med Cushings syndrom og opdagede, at patienterne havde et lavere niveau kemiske ændringer af deres DNA på overfladen af deres gener. Mere nøjagtigt kunne forskerne måleh, at der var færre CH3- eller såkaldte metylgrupper på overfladen af generene.
”Et stort antal af generne med færre kemiske ændringer var gener, som man normalt sætter i forbindelse med angst og depression. Meget tyder derfor på, at kortisol direkte påvirker de kemiske ændringer af generne, og at disse gener til gengæld har betydning for udviklingen af de psykiske sygdomme. Hvordan de molekylære mekanismer fungerer i detaljer, skal vi først i gang med at undersøge nu.”
Effekterne varer ved
De nye resultater giver samtidig et bud på, hvorfor de psykiske problemer ved Cushings syndrom varer ved, selv efter en fjernelse af den godartede tumor ved operation. Det kunne nemlig også være en forklaring på, hvorfor stress ligeledes har en langvarig effekt på vores psyke.
”Tidligere forskning har vist, at begivenheder i vores barndom kan føre til en langvarig fejlregulering, der har indflydelse på både vores fysiologi, humør og følelser.”
Selv efter en operation vender nogle patienter med Cushings syndrom aldrig tilbage til arbejdslivet og bevæger sig ofte heller ikke ud i samfundet – selv ikke i forbindelse med daglige gøremål. Forskerne håber derfor, at de med den nye viden kan finde nye måder at hjælpe gruppen af patienter med Cushings syndrom på – og muligvis også folk med psykiske sygdomme generelt.
”Resultaterne giver muligheder for ny behandlingmåder af stressrelaterede sygdomme som angst, depression og posttraumatisk stress-behandling, da der formentlig er tale om nogle af de samme mekanismer hos stressramte som hos patienter med Cushings syndrom.”
En mulig kur mod angst og depression
Selv om der stadig ligger en del forskning i at finde frem til, hvordan det forhøjede kortisolniveau fører til ændringer af vores gener, samt hvordan de kemiske ændringer af vores gener sidenhen fører til udvikling af lidelser som angst eller depression. Den viden kan give forskerne en ide om, hvordan de psykiske lidelser kan behandles.
”Jeg tror ikke, at vi vil være i stand til at påvirke de kortisol-inducerede ændringer i sig selv, da ændringerne både afhænger af vores arvemateriale, men også bliver påvirket af miljø, kost og livsstil. Vi håber dog, at vi på længere sigt være i stand til at modvirke deres virkninger.”
Hvis forskerne håber i stedet at finde ud af, hvordan de kemiske ændrede gener påvirker produktionen af bestemte proteiner, der har betydning for udvikling af de psykiske lidelser. Hvis de kan det, vil de nemlig kunne regulere eller påvirke produktionen og dermed også de biologiske effekter. Selv om der ligger meget forskning forude, er Camilla Glad ikke i tvivl om, at det kan betale sig.
”Da vi taler om ændringer af vores gener, kan det potentielt være ændringer for livet, og det kan endda være arveligt, så kan vi løse den opgave, vil det have stor menneskelig og samfundsmæssig betydning.”
Hvert år koster angst det danske samfund over 2 mia. kr. i behandling og pleje samt 12 mia. kr. på grund af tabt produktion.
"Reduced DNA methylation and psychopathology following endogenous hypercortisolism – a genome-wide study" er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports. En af artiklens hovedforfattere professor Gudmundur Johannsson modtog i 2015 og 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Biomarker discovery in endocrinology - biomarkers of glucocorticoid action”
