Et nyt studie tyder på, at udvalgte patienter med forkammerflimren klarer sig bedre ved at få lukket venstre hjerteøre fremfor at skulle i livslang behandling med blodfortyndende medicin.
120.000 danskere lider af atrieflimren (forkammerflimren), en tilstand hvor hjertets forkamre slår hurtigt og uregelmæssigt. Atrieflimren sænker blodgennemstrømningen i hjertets forkamre og øger risikoen for dannelsen af blodpropper i venstre hjerteøre (auriklet). Fra hjerteøret kan blodpropperne rive sig løs, blive ført med blodstrømmen og være årsag til en blodprop i hjernen.
For at forhindre blodprop i hjernen ved atrieflimren sættes patienter i dag i livslang behandling med blodfortyndende medicin. Det er en effektiv forebyggelse af blodpropper til hjernen, men desværre forøger denne behandling samtidig risikoen for alvorlige blødninger.
Nu tyder et nyt dansk studie på, at det for udvalgte patienter med atrieflimren kan betale sig at behandle dem med et lille hjerteindgreb, hvor hjertelægen med et kateter går via blodårerne i patientens lyske til hjertet og lukker venstre hjerteøre. Herved forhindres dannelse og løsrivning af blodpropper fra hjerteøret.
Når patienten får lukket venstre hjerteøre, falder risikoen for at få blodpropper til samme niveau som ved behandling med blodfortyndende medicin, viser det nye studie. Men lukningen af hjerteøret medvirker samtidig til markant mindre risiko for blødninger, fordi patienterne efter hjerteørelukningen kan stoppe med den blodfortyndende medicin. Hjerteøret er en lille rest fra fosterstadiet, som vi sagtens kan undvære.
”Nogle patienter med atrieflimren er ikke egnede til at få blodfortyndende medicin, fordi de måske allerede har oplevet alvorlige blødninger eller har forøget risiko for blødninger. Til dem vil det her tilbud være attraktivt, fordi det reducerer deres risiko for blodpropper i hjernen resten af livet og samtidig fjerner deres behov for dagligt at skulle huske at tage deres blodfortyndende medicin,” fortæller en af forskerne bag det nye studie, klinisk professor og overlæge Jens Erik Nielsen-Kudsk fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i JACC: Cardiovascular Interventions.
1.078 patienter fik lukket venstre hjerteøre og blev fulgt i to år
I studiet har forskerne sammenlignet effekten af at få lukket venstre hjerteøre med effekten af at få behandling med de nyeste former for blodfortyndende medicin (Pradaxa, Eliquis, Xarelto eller Lixiana).
I studiet indgik 1.078 patienter fra 61 forskellige hjertecentre i 17 lande. Alle patienterne havde fået lukket venstre hjerteøre og var efterfølgende blevet fulgt i to år.
Gruppen af patienter blev sammenlignet med en tilsvarende gruppe af patienter med atrieflimren, som blev fundet i de danske registre, herunder i Landspatientregisteret og Det Danske Receptregister.
De danske patienter, som var i behandling med de nyeste former for blodfortyndende medicin, blev matchet i forhold til en række fysiske parametre som alder, hjertesvigt, forhøjet blodtryk, risiko for blødninger, diabetes, tidligere hjerte-kar-sygdom mv., for at forskerne kunne sammenligne de to grupper med hinanden. Efter matching havde patienterne i hjerteørelukningsgruppen og medicingruppen samme forventede risiko for blodpropper til hjernen og samme risiko for alvorlige blødninger på baseline.
Reducerede risikoen for blødninger og dødsfald
Resultatet af undersøgelsen tyder på, at der kan være fordele ved lukning af venstre hjerteøre sammenlignet med blodfortyndende medicin.
- Risikoen for blodprop i hjernen var omtrent den samme i de to undersøgelsesgrupper.
- Lukning af venstre hjerteøre reducerede risikoen for alvorlige blødninger med 38 pct. Det skyldes ifølge Jens Erik Nielsen-Kudsk, at patienter efter lukningen af hjerteøret kan stoppe behandlingen med kraftig blodfortyndende medicin.
- Undersøgelsen viste også, at lukning af venstre hjerteøre reducerede risikoen for dødsfald med 47 pct. sammenlignet med behandling med blodfortyndende medicin. Jens Erik Nielsen-Kudsk er overrasket over størrelsen af denne risikoreduktion, men en del af forklaringen kan være færre dødsfald på grund af alvorlige blødninger.
”Det er et interessant og provokerende fund, og man kan stille sig selv spørgsmålet, om det er for godt til at være sandt. Men resultaterne tyder på, at der for den her patientgruppe, som ikke er særligt velegnede til at blive behandlet med blodfortyndende medicin, kan være fordele ved at få lukket venstre hjerteøre med en simpel procedure, der blot tager 40 minutter under lokalbedøvelse," siger Jens Erik Nielsen-Kudsk. Han fremhæver, at det dog ikke er en randomiseret kontrolleret undersøgelse, og at designet af undersøgelsen har visse begrænsninger i forhold til at komme med endelige konklusioner.
Flere patienter bør behandles med lukning af venstre hjerteøre
Ifølge Jens Erik Nielsen-Kudsk lægger studiet op til, at der skal laves flere undersøgelser af, hvilke patienter med forkammerflimren der kan få gavn af at få lukket venstre hjerteøre fremfor at blive behandlet med blodfortyndende medicin.
For det første vil der være en stor gruppe af patienter, for hvem blodfortyndende medicin ikke er det rigtige valg.
Det kan dreje sig om patienter, der oplever alvorlige blødninger og derfor ikke får genoptaget behandlingen med blodfortyndende medicin.
Det kan også dreje sig om patienter, der ud fra en risikovurdering har høj risiko for at få alvorlige blødninger.
Endelig kan det dreje sig om patienter, der af forskellige årsager ikke får taget deres blodfortyndende medicin og derfor har forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen.
”Perspektivet er, at vi i fremtiden måske skal behandle endnu flere risikopatienter med lukning af venstre hjerteøre. Det gælder måske ikke bare patienter med høj risiko, men også en bredere del af patientgruppen med forkammerflimren,” siger Jens Erik Nielsen-Kudsk.
Næste kliniske forsøg er på vej
Jens Erik Nielsen-Kudsk har sammen med sine kollegaer igangsat en stor klinisk randomiseret undersøgelse i Danmark, Norge, Sverige og Finland (Occlusion-AF), hvor de vil undersøge, om andre grupper af patienter med atrieflimren har gavn af at blive behandlet med en lunkning af venstre hjerteøre.
I dette forsøg randomiserer forskerne patienter med forkammerflimren og tidligere blodprop i hjernen til enten at blive behandlet med en lukning af venstre hjerteøre eller blodfortyndende medicin.
”Det er en patientgruppe, som har en særlig øget risiko for blodprop i hjernen, og her vil vi gerne vise, at det kan være en fordel for dem at få lukket venstre hjerteøre fremfor at skulle i livslang behandling med blodfortyndende medicin,” siger Jens Erik Nielsen-Kudsk.