Sjældent behov for at give COVID-19-patienter antibiotika

Sygdom og behandling 21. sep 2020 3 min Professor Thomas Benfield Skrevet af Kristian Sjøgren

Dansk forskning viser, at patienter med COVID-19 sjældent indlægges med bakterieinfektioner. Der er derfor ikke behov for at behandle med antibiotika fra start af, siger forsker.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

I omegnen af 95 procent af alle patienter, der indlægges med COVID-19, bliver med det samme behandlet med antibiotika. Det gør de, fordi deres infektionstal er tårnhøje, deres blodprøveparametre er helt skæve, og røntgenbilleder ligner typiske lungebetændelser.

Men det er slet ikke nødvendigt at behandle alle patienter med antibiotika, viser et nyt dansk studie.

Langt størstedelen af de COVID-19-patienter, som indlægges her i landet, har nemlig ikke andet end virusinfektion i kroppen. Derfor hjælper behandling med antibiotika ikke på deres sygdom – faktisk kan det gøre mere skade end gavn.

"Der er mange årsager til, at vi helst ikke vil behandle med antibiotika, hvis vi kan lade være. For det første er det ikke sundt, og for det andet vil vi i verden gerne behandle med så lidt antibiotika som muligt, så vi undgår udvikling af resistens," fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Infectious Diseases.

Ingen patienter ankom til Hvidovre Hospital med en bakterieinfektion

I studiet har forskerne kigget på data fra 215 patienter, som er blevet indlagt på Hvidovre Hospital med COVID-19.

Alle patienter fik ved ankomst til hospitalet foretaget en bloddyrkningsundersøgelse for at se, om de havde bakterier i blodet. Bloddyrkningsundersøgelserne blev foretaget sideløbende med røntgenundersøgelser af lungerne m.m.

På samme tid satte lægerne rutinemæssigt patienterne på en antibiotikakur for hurtigt at slå en eventuel infektion ned.

Forskningsresultatet viser dog, at lægerne kunne have sparet på brugen af antibiotika, for ingen af de 215 patienter havde andet end en virusinfektion i kroppen, da de blev indlagt.

"Vores konklusion er, at for alle disse patienter var der udelukkende tale om en coronavirusinfektion, så vi kan bekræfte, at man ikke behøver at give patienter antibiotika, når de bliver indlagt med COVID-19," siger Thomas Benfield.

Indtil videre har opdagelsen betydet, at man på Hvidovre Hospital er meget mere opmærksomme på kun at give patienter antibiotika, indtil lægerne er sikre på, at der kun er tale om en virusinfektion. Derefter bliver patienterne med det samme taget af antibiotikabehandlingen.

"Vi accepterer, at patienter får antibiotika, fordi de er kritisk syge, men så snart resultaterne kommer tilbage negative, stopper vi med at give det, så det ikke bare fortsætter i flere uger, som det nogle gange godt kan komme til ske," siger Thomas Benfield.

Patienter smittes med bakterier på hospitalet

Betyder fundet så, at patienter med COVID-19 aldrig slås med en bakteriel infektion i kroppen, når de ligger på hospitalet?

Nej, det gør det faktisk ikke.

12 af de 215 patienter fik diagnosticeret i alt 17 blodforgiftninger med bakterier, hvilket svarer til fem procent af patienterne.

Disse patienter dukkede altså ikke op med en bakterieinfektion i kroppen, men fik den, mens de var på hospitalet.

Thomas Benfield fortæller, at når patienter i forbindelse med indlæggelse på en intensivafdeling får indlagt kateter i både blodårer og andre dele af kroppen, så øger det risikoen for såkaldt hospitalserhvervet bakteriel infektion.

"Hvis man får en hospitalserhvervet infektion i kroppen, så kommer den typisk på intensivafdelingerne. Vi kan også se, at de bakterier, som patienter får en blodforgiftning med, oftest er bakterier, som vi kender til fra netop de hospitalserhvervede infektioner, eksempelvis stafylokokker og andre bakterier, som findes i patienternes eget mavetarmsystem," forklarer Thomas Benfield.

Selvom fem procent af COVID-19 patienterne fik en infektion på hospitalet, er det ifølge Thomas Benfield ikke et alarmerende højt tal, da det nogenlunde matcher, hvad man vil forvente ved en indlæggelse på en intensivafdeling.

Antibiotika kan skade patienten

Thomas Benfield vil med studiet gerne slå et slag for, at læger ikke er så flittige til at benytte antibiotika til COVID-19-patienter, før de er sikre på, at patienterne enten allerede er bakterieinficerede, når de dukker op på hospitalet, eller erhverver sig en infektion, mens de er der.

For det første forsøger hele verden at begrænse forbruget af antibiotika, så vi kan minimere udviklingen af antibiotikaresistens.

Overforbrug af antibiotika vil måske ikke skade den enkelte patient, der bliver behandlet, men den næste patient i rækken kan blive smittet med eksempelvis resistent stafylokokker, hvilket kan være livstruende, hvis ikke læger kan finde ud af måder at slå bakterien ned på.

For det andet er behandling med antibiotika alt andet end sundt for kroppen i de tilfælde, hvor det kan undgås.

Antibiotika slår nemlig ikke bare skadelige bakterier ihjel, men også kroppens egne bakterier på eksempelvis huden eller i tarmene.

Bliver disse gavnlige bakterier først slået ihjel, kan de ikke længere beskytte personen mod blandt andet infektioner fra andre bakterier og virus.

"Antibiotika kan også komme med bivirkninger, og derfor skal vi begrænse brugen af det. Det selekterer for bestemte typer af bakterier, fordi de undertrykker ens normale bakterier. Antibiotika skal bruges fornuftigt, og det gør man blandt andet ved ikke at give det til patienter med virusinfektioner, der ikke har gavn af det," siger Thomas Benfield.

Thomas Benfield håber på, at han kan komme til at lave et endnu større studie med flere patienter fra hele landet. Hvis resultaterne viser det samme som det lille studie, vil det understøtte, at det ikke skal være standard at give patienter med COVID-19 antibiotika.

Predominance of hospital-acquired bloodstream infection in patients with Covid-19 pneumonia” er udgivet i Infectious Diseases. Thomas Benfield modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Shortened Antibiotic Treatment in Community-Acquired Pneumonia: A Nationwide Danish Randomized Clinical Trial”.

Professor of infectious diseases at the Department of Clinical Medicine, University of Copenhagen, and attending physician at the Department of Infect...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020