Forskere har længe haft mistanke om en sammenhæng mellem depression og epilepsi. Den mistanke er nu bekræftet i data fra de verdensberømte danske registre. Sammenhængen er så stærk, at en diagnose med depression eller epilepsi efterfølgende øger risikoen for den modsatte diagnose i op til 20 år.
Det er ikke svært at forestille sig, at når man får en diagnose med epilepsi, kan alle tankerne om så alvorlig en sygdom gå ud over humøret i en sådan grad, at man bliver ramt af depression.
Traditionelt set har man da også betragtet koblingen mellem de to diagnoser som en reaktion på epilepsidiagnosen, men nu viser ny forskning, at der formentlig er mere på spil.
Epilepsi øger nemlig ikke bare risikoen for at få stillet en diagnose med depression. Sammenhængen er også omvendt, altså at en diagnose med depression øger risikoen for senere at få stillet en diagnose med epilepsi.
Forskningsresultatet peger derved på en meget stærk kobling mellem de to sygdomme relateret til hjernen, og at denne kobling måske skal findes i hjernens biologi.
"Det sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle måde at se tingene på og indikerer en grundlæggende sammenhæng, som kan have med hjernens neurotransmittere og ubalance i hjernens kredsløb at gøre. Der er flere fællesnævnere ved de to sygdomme, hvilket også har relevans for behandlingen af dem hver for sig og samlet set," fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Eva Bølling-Ladegaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Neurology.
Brugt data på næsten ni mio. danskere
For bedre at belyse sammenhængen mellem en diagnose med epilepsi og en diagnose med depression har Eva Bølling-Ladegaard gjort brug af de verdensberømte danske registerdata.
I studiet benyttede forskerne data på 8.741.955 danskere, hvoraf 139.014 på et tidspunkt i livet havde fået stillet en diagnose med epilepsi. 219.990 personer havde på et tidspunkt i livet fået stillet en diagnose med depression.
Medianalderen for begge diagnoser var 43 år.
I data kunne forskerne følge studiedeltagerne i flere årtier frem i tiden og på den måde se, om det at have fået stillet en diagnose med epilepsi øgede risikoen for senere i livet også at få stillet en diagnose med depression sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen uden epilepsi.
Forskerne undersøgte også det modsatte, altså om det at få stillet en diagnose med depression var associeret med højere risiko for senere i livet at få stillet en diagnose med epilepsi sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen uden depression.
Klar sammenhæng mellem epilepsi og depression
Resultatet af studiet viser, at det at få stillet en diagnose med epilepsi øger risikoen for senere at få stillet en diagnose med depression med 88 pct.
Omvendt var det at få stillet en diagnose med depression associeret med 135 pct. forøget risiko for senere at få stillet en diagnose med epilepsi.
Risikoen for at få stillet en diagnose med depression efter en diagnose med epilepsi og omvendt var højest i årene umiddelbart efter diagnosetidspunktet for den første diagnose, men fortsatte med at være forhøjet i op til 20 år.
Endelig fandt forskerne også, at det at have fået stillet en diagnose med depression efter en diagnose med epilepsi var associeret med 20 pct. højere risiko for akutte indlæggelser på grund af epileptiske anfald.
"Vores resultat bekræfter en indiskutabel sammenhæng mellem de to sygdomme og peger også på aspekter, som andre måske har overset, for eksempel at der er den her forøgede risiko for indlæggelseskrævende anfald, eller at sammenhængen er stærk selv efter årtier mellem de to diagnosetidspunkter," siger Eva Bølling-Ladegaard.
Større fokus på koblingen mellem de to diagnoser
Ifølge Eva Bølling-Ladegaard lægger studiet op til mere fokus på sammenhængen mellem epilepsi og depression. Det gælder både i den kliniske hverdag og ved medicinsk behandling af de to sygdomme.
Det vil ifølge forskeren give mening med øget grad af screening for depression blandt personer med epilepsi samt øget opmærksomhed den anden vej rundt.
"Der skal screenes for det, især hos personer med epilepsi, fordi depression er noget, der kan øge forekomsten af selvmordstanker og tidlig død. Det kan også øge risikoen for, at man bliver behandlingsresistent over for behandling med lægemidler mod epilepsi, uden at vi ved hvorfor," siger Eva Bølling-Ladegaard.
Derudover pointerer hun, at forskningsresultatet også viser, at man ikke bare skal være opmærksom på risikoen for den dobbelte diagnose umiddelbart i de første år efter den første diagnose, men være opmærksom på det på den lange bane.
"Det gælder, uanset om man har fulgt patienterne i et halvt eller 15 år. Og så skal der forskes meget mere i de underliggende mekanismer, som binder disse to sygdomme sammen. Traditionelt har man adskilt forskning i og behandling af epilepsi og depression, men der eksisterer en meget stor gråzone, som vi er nødt til at erkende og adressere," siger Eva Bølling-Ladegaard.
