EN / DA
Sygdom og behandling

Antibiotika hæmmer lymfekræft i huden

Mennesker med lymfekræftsygdommen CTCL (kutant T-celle-lymfom) får ofte også bakterielle hudinfektioner. Under deres forsøg på at lære at bekæmpe stafylokokinfektion hos en person med CTCL, bemærkede forskere at antibiotika også dæmpede kræftsymptomerne. Nye forsøg på en større gruppe personer med CTCL viste, at antibiotika faktisk hæmmer både bakterieinfektion og kræft. Håbet er, at metoden også kan hjælpe med at hæmme andre kræfttyper.

Når kræft rammer mennesker, kræftcellerne og kroppens øvrige celler indleder en kamp om ressourcer. Udfaldet af den kamp er afgørende. Hvis kræftcellerne får den nødvendige næring, vokser og deler de sig og kræften breder sig. Forskere prøver derfor konstant at finde nye metoder til at udsulte kræft uden at skade kroppens øvrige celler. En overraskende metode til at gøre det kom fra en uventet kant.

”Når mennesker rammes af CTCL, udvikler immunsystemets T-celler sig abnormt og angriber huden. Derfor plages disse personer ofte også af bakterielle hudinfektioner. Vi forsøgte at bekæmpe de bakterier med antibiotika og opdagede, at kræften samtidig blev hæmmet. Vi kan nu se, at det skyldes, at de giftstoffer bakterierne producerer stimulerer kræftcellernes vækst. Så ved at fjerne bakterierne, fjerner vi den ekstra benzin på kræftbålet som infektionen udgør,” forklarer professor Niels Ødum fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet.

Bakterier giver kræftceller vækstfordel

CTCL er den engelske forkortelse for cutaneous T-cell lymphoma. Det er en sjælden lymfekræftsygdom og en afart af non-Hodgkin lymfom. Hos langt de fleste, der rammes af non-Hodgkin lymfom, er det immunsystemets B-celler eller hukommelsesceller, der rammes, mens det hos mennesker med den sjældnere CTCL er T-cellerne, der rammes. Disse celler indeholder immunforsvarets nøgleberedskab og har til opgave at finde celler i kroppen, der er blevet ramt af enten en virus eller en bakterie.

”Tidligere var læger meget forbeholdne med at give antibiotika til personer med hudinfektioner, fordi de har frygtet udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Det syn ændrer vores nye forsøg på. Ideen fik vi fra laboratorieforsøg, som viste, at bakteriernes giftstoffer kunne skrue op for kræftcellernes vækst i reagensglas.”

Lars Iversen, klinisk professor i dermatologi fra Aarhus Universitetshospital, havde samtidigt bemærket at behandling med antibiotika mod blodforgiftning markant forbedrede huden hos en person med CTCL. Forskernes idé var derfor at give personer med CTCL en meget kraftig antibiotikakur, som kunne slå stafylokok-infektionen effektivt ned, så den ikke kom igen, og samtidig undersøge, hvordan kræftcellerne blev påvirket.

”Vi blev positivt overraskede, at stafylokokkerne i huden udskiller nogle giftstoffer, og dét får immunceller til at frigive cytokiner, som er vigtige signalstoffer. Og cytokinerne giver faktisk kræftcellerne et ekstra boost, så de har nemmere ved at vokse og dele sig. Da vi slog stafylokokkerne ud, fjernede vi det boost, så kræftcellerne mistede deres vækstfordele i forhold til kroppens andre celler. Så man kan sige, at vi med behandlingen fjernede en masse benzin fra bålet.”

Endnu er den ny behandling kun testet på 8 personer, men fraktionen af ondartede T-celler faldt signifikant efter antibiotikabehandlingen hos hele 6 af dem. Alle personerne oplevede et markant fald i kliniske symptomer som respons på aggressiv, kortvarig antibiotikabehandling.

”På grund af frygten for antibiotikaresistens var vi spændte på, om effekten ville vare ved, men vi så stadig forbedringer i op til 6 måneder efter antibiotikabehandlingen sluttede. Antibiotikabehandlingen ser derfor ud til at bryde en ond cirkel og bremse den stadigt hurtigere vækst af kræftcellerne.”

Alternativ til nuværende kræftbehandling

De nye resultater er på mange områder banebrydende. Det er tidligere rapporteret, at antibiotika har haft én eller anden positiv effekt på enkelte personers symptomer, men forskere har aldrig før undersøgte, hvad antibiotika faktisk gør ved selve kræften.

”Det er banebrydende, for det er første gang nogensinde, at bakterier er direkte forbundet med CTCL. Det er frugten af mange års forskning, hvor vi har kombineret molekylære og genetiske undersøgelser i laboratorieforsøg med kliniske undersøgelser af nøje udvalgte personer.”

Endnu er der dog et stykke fra at testforsøgene på otte personer bliver til en standardbehandling. Før det kan ske, skal der udføres større kliniske forsøg for at finde ud af, hvilke personer og sygdomsstadier antibiotikabehandlingen virker bedst på. Forskerne er dog så positive, at de allerede er i gang med at undersøge om behandlingen kan bruges i andre sammenhænge.

”Vi har grund til at tro, at samme type behandling kunne dæmpe visse andre former for hudkræft. Vi er nu optaget af, hvordan man kan styrke den gængse kræftbehandling med antibiotika og især at finde nye måder at ramme bakterierne på uden at bruge antibiotika. Altså at finde nye midler, som uden risiko for resistensudvikling kan fjerne de vækstfordele, som bakterier giver kræftcellerne i kampen mod kroppens immunforsvar.”

Artiklen ”Antibiotics inhibit tumor and disease activity in cutaneous T cell lymphoma” er publiceret i Blood (Journal of the American Society of Hematology). Studiet er udarbejdet i samarbejde mellem LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Sjællands Universitetshospital og samarbejdspartnere i USA og Tyskland. Studiet er støttet af LEO Fondet, Novo Nordisk Fonden (Tandem Programme-bevilling), Danmarks Frie Forskningsfond, Lundbeckfonden, Kræftens Bekæmpelse og TV2 Knæk Cancer indsamling.

Niels Ødum
Professor
Our goal is to find novel disease mechanisms and molecular targets, that can be used for innovative therapies for inflammatory skin diseases and cutaneous T cell lymphoma. The group works to unravel the interplay between immune, skin cells, and the microbiota to understand, what drives disease progression and resistance to treatment. As inflammation damages the skin barrier, it paves the way for microbial colonization, that fuels more inflammation and disease progression. “Severe skin inflammation and lymphoma arise in the crossfire between skin, immunity, and infection. To find new ways to break the vicious circle, we therefore have to attack and correct all three players in disease progression - skin cells, immune cells, and the microbiota”, says research leader and center director, prof Niels Ødum. The group builds on multidisciplinary collaboration between basic, translational, and clinical researchers. The techniques and models span from molecular, genetic, single cell sequencing, advanced flow cytometry, imaging, and cellular approaches to 3D and animal models as well as patient ex vivo models, human skin models, and clinical trials. Together with partners at the Department and the Health Science Faculty, Danish University Hospitals, as well as International academic and industrial collaborators, we create a unique platform to study specific disease mechanisms and therapy at all levels from molecule to the patient in question.