Delirium, en akut forstyrrelse af hjernens funktioner, rammer ikke kun voksne. Børn på intensivafdelinger kan også opleve denne tilstand, men diagnosen er udfordrende pga. lignende symptomer som smerte og abstinenser. Nu har danske forskere testet et hollandsk screeningsredskab, der viser en diagnosenøjagtighed på 94 %. Forskerne håber derfor at kunne udrulle redskabet og et ikke-farmakologisk tiltag mod delirium på hospitaler i Danmark allerede i de kommende år.
Mange forbinder ordet delirium med den tilstand, som kan opstå hos personer med årelange alkoholproblemer, der pludselig holder op med at drikke. Illusioner, hallucinationer og andre uvirkelige sanseindtryk er hyppige. At en lignende tilstand kan opstå hos små børn er da også ukendt og skræmmende for de fleste, men ikke desto mindre virkeligheden for mange børn på intensivafdelinger og ikke mindst deres forældre. Ny forskning kan derfor vise sig meget vigtig for både de påvirkede børn og deres nærmeste.
”Indtil for få år siden var dogmet, at det kun var noget, der ramte voksne, og at børn slet ikke kunne blive ramt af de svære kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser, som delirium fører med sig. I stedet troede man, at børnene enten havde stærke smerter eller abstinenser. Problemet er, at behandlingen er helt forskellig. Vi har nu testet et meget simpelt redskab, der på kort tid kan hjælpe med at identificere tilstanden, så den kan behandles og ikke mindst berolige børnene og deres forældre om deres oplevelser,” forklarer ph.d.-studerende Rikke Louise Stenkjær fra Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.
Delirium minder om andre tilstande
Delirium er en akut neuro-kognitiv lidelse, der viser sig som en akut forstyrrelse af hjernens funktioner – i form af forstyrrelser i opmærksomhed, bevidsthed og kognition – og i forbindelse med alvorlige fysiske tilstande, og det er derfor en hyppig gæst på intensivafdelinger. Delirium udvikler sig hurtigt, men varierer også i intensitet – ofte inden for samme dag. Samtidig optræder den ikke i en – men i hele tre hovedformer: hyperaktiv, hypoaktiv og en blanding af de to.
”Hyperaktivt delirium hos børn kan vise sig som uro, øget aktivitet og aggressiv adfærd, samtidig med at barnet virker usikkert og angstfuldt. Hvis barnet derimod frembyder hypoaktivt delirium, kan barnet være bemærkelsesværdigt stille, passivt, søvnigt og have trukket sig tilbage. Begge dele kan være voldsomt at opleve hos barnet selv, men især også hos forældrene, der måske pludselig ikke kan genkende deres barns adfærd,” fortsætter Rikke Louise Stenkjær.
Som forælder kan det være ekstra chokerende at opleve, hvis ens barn pludselig opfører sig markant anderledes, viser tegn på ubehag og måske endda vrangforestillinger. Oftest er forældrene slet ikke forberedte på sådanne situationer og ved derfor ikke, hvordan de skal handle.
"Mange forældre står i forvejen i en presset situation, hvis deres barn er indlagt på en intensiv afdeling, fx opereret foren hjertesygdom, og står så pludselig i den uhyggelige situation, hvor de ikke kan genkende deres barns adfærd. De bliver bekymrede for, om deres barns hjerne er blevet påvirket, og om barnet nogensinde vender tilbage til sin sædvanlige tilstand. Vi har talt med forældre, der troede, at deres barn var blevet permanent hjerneskadet.”
Problemet er dog, at mange af symptomerne forbundet med børns delirium minder om symptomerne ved andre tilstande, såsom smerter og abstinenser. Derfor kan det være udfordrende at adskille disse tilstande fra hinanden.
”At identificere tilstedeværelsen af delirium er afgørende, for at lindre og sikre den rette behandling. Mange af de symptomer ved delirium ligner dem, der opstår ved andre tilstande, f.eks. smerte og stress, som også er almindelige i intensiv behandlingssammenhænge. For at skelne mellem disse tilstande, er det nødvendigt at anvende validerede screeningsredskaber.”
Tæt på 100 % sikkerhed
I dag findes der fire anerkendte screeningsredskaber på verdensplan der er blevet udviklet til at påvise delirium hos børn i klinisk praksis. Blandt disse er det såkaldte Sophia Observation Withdrawal Symptoms-Pediatric Delirium screening tool (SOS-PD), der oprindeligt blev udviklet og testet på Sophia Børnehospital i Holland hos børn i alderen 3 måneder til 18 år. Dette redskab har den særlige fordel både at kunne identificere delirium og abstinenser i samme vurdering.
”En attraktiv egenskab ved SOS-PD er, at det ikke kræver barnets samarbejde. Dette gør det særligt anvendeligt, da især små børn ikke altid kan udtrykke deres symptomer verbalt. I stedet bygger redskabet på nøje observation af barnets adfærd i løbet af de seneste 4 timer. Redskabet lægger op til at inddrage forældrene ved at spørge ind til om forældrene kan genkende deres barns mentale adfærd, blandt andet fordi de kender børnenes sædvanlige adfærd bedre end alle andre," forklarer Rikke Louise Stenkjær.
Hvis det pågældende symptom har været til stede i løbet af observationsperioden, får barnet tildelt et point. Den maksimale score er 17 point, og en score på 4 eller derover, alene tilstedeværelsen af hallucinationer eller at forældrene ikke kan genkende deres barns adfærd, indikerer delirium. Den eksisterende engelske version blev omhyggeligt oversat til dansk, og sygeplejersker fra fire forskellige intensive afdelinger blev trænet i brugen. Sygeplejerskernes vurderinger blev sammenlignet med en børne- og ungdomspsykiaters diagnostiske vurdering som er den gyldne standard. Undersøgelsen omfattede 141 kritisk syge børn i alderen 3 måneder til 18 år.
”Resultaterne viser, at SOS-PD-redskabet har en høj nøjagtighed på 93,6 % i forhold til diagnosticering af delirium. Metoden var meget effektiv til at udelukke tilfælde, der ikke var delirium. Der var nogle få falsk-positive og falsk-negative tilfælde, og især hos de helt små børn var der nogle ganske små usikkerheder.”
Effektive ikke-farmakologiske tiltag
Overordnet set viste SOS-PD-redskabet sig at være en lovende metode til at identificere delirium hos kritisk syge børn, og forskerne håber derfor i de kommende år at kunne udrulle det på danske hospitaler, så delirium identificeres.
”I vores undersøgelse var det mere end hvert femte barn, der led af delirium. Disse børn opdages enten ikke eller fejlbehandles enten fordi man tror, de har smerter, eller abstinenser. I virkeligheden lider disse børn i stedet af delirium og skal derfor behandles helt anderledes.”
For at tackle problemet er der for nylig blevet foretaget en undersøgelse med deltagelse af eksperter fra hele verden for at udvikle effektive ikke-farmakologiske tiltag mod delirium hos børn. Undersøgelsen fokuserede på strategier til kognitiv støtte, søvn og fysisk aktivitet. Eksperter vurderede gennemførligheden af 61 tiltag inden for disse områder og nåede til enighed om de elleve højest rangerede tiltag.
”Etablering af en daglig rutine, planlægning af søvn, sensoriske hjælpemidler, justering af lys og ikke mindst tilstedeværelsen af forældre, var nogle af de interventioner eksperterne var enige om kunne lindre og behandle delirium. Forældrene ønsker at blive involveret som partnere i behandlingen og lindringen af deres barn. På den måde bliver de en væsentlig del af løsningen," slutter Rikke Louise Stenkjær.
