Indvandrere med type 2-diabetes i Danmark bliver ikke i samme grad som indfødte danskere undersøgt for skader på nyrer, fødder og øjne. De bliver heller ikke i samme grad behandlet for forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk. Især behandlingen af indvandrere fra Somalia halter efter, siger forsker.
Over en kvart mio. personer i Danmark har type 2-diabetes, og blandt dem er en voksende del indvandrere.
Nu viser et stort studie, at behandlingen af specifikke indvandrergrupper med type 2-diabetes halter efter, og at denne del af personer i Danmark med type 2-diabetes bliver undersøgt mindre for komplikationer i forhold til nyrer, øjne og fødder, og at de heller ikke modtager den samme brede behandling som personer, der er født i Danmark.
Ifølge en af forskerne bag studiet er det ikke til at sige, hvorfor der findes disse forskelle, men de er højst relevante at få kortlagt, fordi de kan have stor betydning for presset på sundhedsvæsnet i fremtiden.
"Problemet kan være, at hvis en gruppe personer ikke er velregulerede for deres type 2-diabetes, kommer de formentlig til at udvikle forskellige komplikationer i fremtiden. Det kan være den store bekymring, og vi er nødt til at forholde os til det mulige problem, at denne gruppe ikke får den optimale behandling nu, hvilket kan betyde, at de i stedet får brug for en masse hjælp fra sundhedssystemet senere hen," siger klinisk forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet Anders Isaksen.
Forskningen er offentliggjort i PLOS Global Public Health.
Undersøgelse med data på over 250.000 personer
Det er velkendt, at der i hele Vesten er højere forekomst af type 2-diabetes blandt indvandrere. De har også ofte højere blodsukker, hvilket peger i retning af, at deres sygdom er dårligere reguleret.
Anders Isaksen har i sit eget arbejde som praktiserende læge i blandt andet Gellerupparken i Aarhus, hvor der bor en forholdsmæssig stor andel ikke-vestlige indvandrere, set, at det kan være svært at få denne gruppe patienter med type 2-diabetes i mål med deres behandling, selvom man følger behandlingsvejledningerne på området.
For at blive klogere på forskellene i behandlingen af personer med type 2-diabetes med forskellig etnisk oprindelse i Danmark lavede forskerne studiet, hvori de kiggede på data fra 254.097 personer med type 2-diabetes i landet.
Personerne inddelte de i grupper efter deres oprindelsesland og samlede nogle grupper for at få nok data til at kunne sige noget om de enkelte grupper. Grupperne var: Indfødte danskere og førstegenerationsindvandrere fra Mellemøsten, Europa, Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Sri Lanka, Somalia og Vietnam.
Forskerne undersøgte, om der mellem grupperne var forskelle målt på 11 indikatorer for behandling i forhold til de kliniske retningslinjer på området.
De 11 indikatorer inddelte forskerne i de tre grupper:
- Monitorering, hvilket inkluderer anbefalede målinger af blodsukker og kolesterol samt undersøgelser af diabetespåvirkning af nyrerne, øjnene og fødderne.
- Biomarkører, hvilket omhandlede, om patienternes blodsukker, kolesteroltal og blodtryk ligger inden for de anbefalede grænseværdier.
- Medicinering, altså om patienterne får den anbefalede medicin til både at reducere blodsukkeret, men også til at sænke kolesteroltallet og blodtrykket.
Data fik forskerne fra blandt andet Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.
Markant ringere behandling af indvandrere
Resultatet af undersøgelsen viser, at indvandrere helt generelt ikke modtager den samme behandling som personer født i Danmark.
Andelen af indvandrere med type 2-diabetes, der fik undersøgt for eksempel blodsukker, kolesteroltal, nyrepåvirkning, øjenpåvirkning og fodpåvirkning inden for den anbefalede tid i de danske guidelines, var mindre end andelen blandt personer født i Danmark.
Som eksempel blev 43,6 pct. af danskere med type 2-diabetes ikke undersøgt for nyreskader inden for den anbefalede tid, mens tallet var 48,4 pct. blandt personer født i Mellemøsten og 56,3 pct. blandt personer født i Somalia.
Andelen af personer med type 2-diabetes med et højt kolesteroltal over 2,6 mmol/L var 28,3 pct. for danskere, 33,2 pct. for personer fra Mellemøsten og 50,4 pct. for personer fra Somalia.
Andelen af personer med type 2-diabetes, der ikke fik den anbefalede kolesterolsænkende medicin, var også højere blandt indvandrere. Her var tallene hhv. 34,9 pct. for danskere, 35,2 pct. for personer født i Mellemøsten og 57,2 pct. for personer født i Somalia.
"Vi ser et klart mønster i alle de ting, som vi har kigget på. I langt de fleste tilfælde ser det værst ud blandt personer fra Somalia. Dobbelt så mange personer med type 2-diabetes med somalisk baggrund har som eksempel forhøjet kolesteroltal sammenlignet med personer født i Danmark, samtidig med at en meget mindre del er i behandling med kolesterolsænkende medicin. At tallene er så høje for denne del af befolkningen, havde jeg ikke set komme," siger Anders Isaksen.
Han uddyber, at behandlingen af personer fra Somalia var dårligere på samtlige 11 indikatorer for god diabetesbehandling i forhold til indfødte danskere, og dårligst af alle grupper i ni af dem.
På linje med tidligere forskning fandt forskerne også, at andelen af personer med type 2-diabetes er større blandt indvandrere i Danmark end blandt personer født i Danmark.
Behov for studier til at finde årsager til forskelle
Der kan ifølge Anders Isaksen være flere forklaringer på de tal, som forskerne har fundet i studiet.
Selvfølgelig er der en klar sammenhæng mellem det at have forhøjet kolesteroltal og ikke være i behandling med kolesterolsænkende medicin.
Der kan dog også være flere forklaringer på, hvorfor personer med indvandrerbaggrund ikke i samme grad er i behandling med kolesterolsænkende medicin. Her kan en forklaring være, at disse grupper ofte udvikler type 2-diabetes tidligere, hvilket kan betyde, at lægen måske overser et forhøjet kolesteroltal, simpelthen fordi lægen ikke er opmærksom på risikoen hos yngre patienter.
En sprogbarriere mellem lægen og patienten kan også være en del af forklaringen, og endelig kan udgifterne til medicin også spille ind i, hvorfor færre personer med type 2-diabetes med indvandrerbaggrund er i korrekt behandling for risikofaktorer.
"Man skal være varsom med at sige, at årsagerne er de samme for alle grupper af indvandrere, fordi der sikkert er forskelle mellem grupperne. Men det er klart, at det vil være relevant at dykke dybere ned i årsagerne til disse forskelle og finde ud af, om der skal laves nogle interventioner, hvis det viser sig, at forskelle i behandling leder til dårligere sygdomskontrol og større risiko for komplikationer. Måske skal vi – for eksempel i almen praksis – finde noget mere tid til at sætte indvandrere ind i, hvordan vores sundhedssystem virker, så forskellene i hvert fald ikke skyldes misforståelser. Det er nødvendigt for at minimere uligheden i tilgangen til sundhedsydelser mellem danskere og personer i Danmark født i udlandet," siger Anders Isaksen.
