Danske forskere undersøger coronasmitte hos hundredvis af fødende

Da SARS-CoV-2 kom til Danmark, skulle befolkningen omgående puttes i kasser, alt efter hvor syge, sårbare eller uundværlige de var for samfundets lim og økonomi.

Nogle blev fluks sendt hjem, andre skulle holde afstand på arbejdet og fik endnu mere travlt, som læger og SOSU-assistenter på landets hospitaler og plejehjem. De kronisk syge blev klassificeret som ekstra udsatte, de unge og rørige var man ikke så bekymrede for. Og så var der de gravide, som udover bekymringer om barnets ve og vel nu også skulle være på vagt over for en coronavirus, hvis konsekvenser man ikke vidste ret meget om.

Sundhedsstyrelsen definerede gravide som personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Det gjorde de ”ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til den gravide og det ufødte barn, men der findes ikke dokumentation for, at dette skulle være tilfældet”, som der står på styrelsens hjemmeside. 

Der er nu rimelig robust evidens for, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 stiger med alderen og forskellige kroniske sygdomme. Men der mangler fortsat meget viden om andre risikogrupper, som for eksempel de gravide, siger Stine Yde, der er læge i klinisk mikrobiologi og postdoc på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Prøver skal være forsigtige og forskellige

Derfor har hun og en række kollegaer siden slutningen af april indtil videre undersøgt 800 fødende samt deres nyfødte børn på fødselsafdelingerne ved Aarhus Universitetshospital, Kolding Sygehus og Sygehus Lillebælt. Det har de gjort for at kunne klarlægge mødrenes coronasymptomer, blive klogere på et fødselsforløb med virussen og for at undersøge, om den kan overføres fra mor til barn, som man kender det fra andre infektioner. Det gælder eksempelvis bakterien gruppe B streptokokker, hvor babyen kan blive smittet på vej ud af fødselskanalen, hvis moren har bakterier i tarmen eller fødselskanalen.

Når kvinderne i forsøget kommer ind i fødsel bliver de podet i svælg, skede og endetarm, og efterfølgende får de taget en blodprøve. I stedet for at tappe blod fra et nyfødt baby bliver der taget blod fra den afklippede navlestreng. En fødsel er et sårbart øjeblik, og derfor skal man som forsker være så lidt indgribende som muligt, så der bliver ikke taget blodprøver direkte fra barnet, siger Stine Yde.

”Derudover tager vi også et virussug af barnets næse, som er en simpel og hurtig procedure. Hvis man nu forestiller sig, at denne her infektion har krydset moderkagen, som skal beskytte barnet mod infektioner, så ville den sandsynligvis være i både fostervandet og barnets næse. Alle de her prøver givet et øjebliksbillede af, om mor og barn udskiller virus nu og her og gør det samtidig muligt at blive klogere på smittetidspunktet,” forklarer Stine Yde.

Få gravide smittet med SARS-CoV-2

Coronavirussen er for mange blevet en bekymrende, men også rutinepræget del af hverdagen. Masken skal på i metroen, og hænderne skal sprittes af ved indgangen til supermarkedet. I starten skulle alle gravide testes for SARS-CoV-2, fødselsforberedelser var virtuelle, den første konsultation med jordmoderen var telefonisk, og partnere var forment adgang til ultralydsscanninger. I dag er restriktionerne mere lempelige. Dengang blev de indført, selvom der ikke var evidens for, at fremtidige mødre var særligt udsatte i forhold til SARS-CoV-2.

”Da vi havde influenzaepidemien i 2009, var der nogle gravide, som fik meget alvorlige sygdomsforløb. Så bekymringen har været, at de gravide ville være mere modtagelige og blive mere syge, hvis de blev smittet med SARS-CoV-2,” siger Stine Yde.

Andre virale infektioner som HIV og hepatitis B kan smitte fra mor til barn under graviditet og fødsel. Frygten har altså været, at coronavirussen kunne påvirke både fostret og forværre moderens infektionssymptomer.

”Men vi vidste næsten ingenting om det, da COVID-19 kom til Danmark. Sammenhængen mellem gravide og COVID-19 er stadig meget kasuistisk beskrevet. Der begynder at komme nogle studier fra Frankrig og USA, men ellers er mange af rapporteringerne om følgevirkninger kommet fra studier fra Kina med få deltagere, og hvor de gravide bliver genbrugt i flere publikationer. De har også båret præg af, at det er gået stærkt med at få lavet studierne og få artiklerne udgivet. Derfor er der nogle detaljer i forhold til, hvornår babyen egentlig var blevet smittet, der ikke står helt klart,” fortæller Stine Yde.

Stine Yde og kollegaernes undersøgelse er omfattende, og resultaterne ser indtil videre lovende ud. Ingen af de nyfødte i forsøgene kommer til verden med COVID-19, og blandt mødrene er smittetallet så lavt, at det eksakte antal coronatilfælde ikke må oplyses af juridiske årsager.

”Jeg tænker, det kan være et udtryk for flere ting. Måske at mødrene har passet rigtig godt på sig selv og har isoleret sig selv og familien i hjemmet så meget som muligt. Der har været en meget stor frygt, at deres partnere eksempelvis ikke kunne få lov at være med til fødslen, hvis de fik infektionen, eller at de ville blive skilt ad fra deres barn, hvis de selv blev smittet. Det kan være en grund til, at smittetallene ikke er højere,” vurderer Stine Yde.

Der mangler evidens på området

Den sårbare coronakategori, som sundhedsmyndighederne placerede de gravide i, har både haft sine fordele og ulemper for gruppen, kunne noget tyde på.

Medierne har rapporteret om en undersøgelse fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut, hvor antallet af ekstremt for tidligt fødte spædbørn faldt med 90 procent, dengang landet var lukket allermest ned. Men også om gravide, der til omverdenen har fortalt om ængstelse og stress i forbindelse med den usikre coronasituation og ekstreme selvisolering.

I 2013 skrev Stine Yde sin ph.d.-afhandling om den såkaldte Q-feber, en infektion der ligesom SARS-CoV-2 kan smitte fra dyr til mennesker, og som er særligt udbredt i kvægbesætninger. Da zoonosen dukkede op herhjemme, spredte panikken sig. Gravide dyrlæger ville ikke på arbejde, fordi de havde læst studier, der viste, at smitte med Q-feber havde resulteret i både dødsfødsler, spontane aborter og for tidligt fødte børn.

”Min afhandling var et stort studie af danske gravide, og der var nogle få, der havde graviditetskomplikationer, men de allerfleste havde et sundt graviditetsforløb. Og det betød faktisk, at vi kunne gå ind og ændre de arbejdsmedicinske anbefalinger på området, om hvornår man skal blive hjemme eller gå på job,” siger Stine Yde.

De gravide er derfor både en vigtig, interessant, men også svær gruppe at undersøge, fortsætter hun. Det er en kategori i befolkningen, som man skal være varsom med at udsætte for randomiserede forsøg, og der skal meget stærk evidens til, før man afskriver en infektion som en risiko for deres ve og vel.

”Indtil videre tyder vores resultater ikke på, at de gravide er en særligt udsat risikogruppe. Derfor kan man risikere at påføre en gruppe, som er temmelig bekymrede i forvejen, en masse ekstra bekymringer. Men hvis myndighedernes anbefalinger skal ændres, skal det ske i samspil med alt det andet forskning, som kommer fra udlandet og Danmark. Og der mangler vi stadig robuste data og mere evidens,” siger Stine Yde.

Selvom coronasmitten har bølget op og ned i Danmark den seneste tid, regner Stine Yde og kollegaerne med at være nået op på 1.000 forsøgsdeltagere og dermed være færdige med projektet om en måneds tid. De mangler at inkludere et par hundrede deltagere, men hun tror ikke, at deres resultater kommer til at blive vendt fuldstændig på hovedet.

”Det bliver mere og mere tydeligt, at der er mange sideeffekter af den her nedlukning og isolation, som COVID-19 har været skyld i. At denne her frygt og begrænsninger for den enkelte koster meget på andre parametre. Når vi gør vores samlede forsøgsresultater op, og hvis de fortsat er i overensstemmelse med, hvad vi ser i resten af verden, så har vi som forskere også en forpligtelse til at berolige de gravide,” afslutter Stine Yde.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Sygehus Lillebælt modtog i april støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”NOVO COVID-19 fødende og nyfødte”.