Rygning ændrer på fordelingen af fedt på kroppen, viser nyt studie. Rygning ser ud til især at øge mængden af fedt på maven og omkring organerne, hvilket er rigtig skidt for helbredet. Det kan måske give rygere ekstra motivation til at stoppe med at ryge, siger forsker.
Mange mennesker ved, at hvis man stopper med at ryge, kan man godt tage et par kilo på.
Den viden kan endda få nogle rygere til at droppe alle tanker om at kvitte smøgerne.
Nu viser et nyt studie dog, at sammenhængen mellem rygning og fedt på kroppen ikke er helt så simpel, som mange måske har troet.
Studiet viser, at rygning ændrer på fordelingen af fedt på kroppen og faktisk er associeret med øget mængde fedt på maven og omkring organerne.
Især det sidste kan være skadeligt for helbredet og associeret til udvikling af en lang række sygdomme.
”Dette studie styrker tidligere forskning. Vi ved, at rygning er usundt, og vi ved også, at mange menneske ikke har lyst til rygestop, fordi de er bange for at tage på. Nu kan vi fortælle dem, at rygning faktisk øger mængden af fedt på maven og mængden af visceralt fedt omkring organerne. Det er en vigtig pointe at fremhæve, fordi det måske kan motivere nogle mennesker til at tænke en ekstra gang over, om de ikke burde stoppe med at ryge,” fortæller en af forskerne bag studiet, adjunkt Germán Carrasquilla fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Addiction.
Undersøgt data fra store genetiske studier
Forskning i koblingen mellem rygning og kroppens fedtfordeling har peget i forskellige retninger.
Det er bredt i samfundet velkendt, at rygestop kan lede til en vægtstigning, men nogle studier har faktisk peget på, at det at ryge er forbundet med forøget mængde fedt omkring maven.
Disse studier har dog haft svært ved at justere for andre faktorer, der kan spille ind ligningen, for eksempel om det at ryge også er forbundet med mindre motion, mere usund kost eller øget alkoholforbrug.
For at komme tættere på en forståelse af koblingen mellem rygning og kroppens fedtdeponering undersøgte forskerne i det nye studie sammenhængen mellem genetisk disposition for rygning og fordelingen af fedt på kroppen.
Metoden kaldes for Mendelsk randomisering og benyttes i forskningen til at etablere kausalitet.
I studiet benyttede forskerne data fra flere af verdens største genomstudier.
Det drejede sig om data fra GWAS and Sequencing Consortium of Alcohol and Nicotine use (GSCAN), Genetic Investigation of Anthropometric Traits (GIANT)og UK Biobank.
I alt havde forskerne genetiske data for disposition for rygeopstart hos 1.232.091 personer, genetisk disposition for livslang rygning, altså antal år som ryger, på 462.690 personer og genetisk disposition for mængden af rygning, altså antal cigaretter røget om dagen, på 337.334 personer.
De havde også informationer om talje-til-hofte-ratio, taljevidde og hoftevidde enten justeret eller ikke-justeret for BMI.
”Tidligere studier har undersøgt, hvordan én genetisk variant forbundet med rygning er forbundet med fordeling af fedt på kroppen, men i dette studie har vi kigget på mange genetiske varianter og forskellige metoder for at opnå et mere robust resultat. Rygning er polygenetisk, og derfor har vi i dette studie taget skridtet videre og kigget på flere genetiske signaler associeret til rygning,” forklarer Germán Carrasquilla.
Rygning øger mængden af fedt omkring organerne
Resultatet af studiet viser, at både genetisk disposition for at starte med at ryge og at ryge hele livet er associeret med øget mængde fedt omkring maven målt som højere talje-til-hofte-ratio hos personer med genetisk disposition for rygning.
I en subanalyse undersøgte forskerne også fordelingen af fedt omkring maveregionen, og her fandt de, at de forskellige genetiske dispositioner for rygning og fedt omkring maveregionen var associeret med øgede mængder af visceralt fedt.
Visceralt fedt sidder omkring organerne og er forbundet til blandt andet øget risiko for udvikling af type 2-diabetes og hjertekarsygdom.
”For meget visceralt fedt er et signifikant problem for helbredet, fordi det er en risikofaktor for udvikling af metaboliske og hjerte-kar-sygdomme. Rygning er også dårligt for helbredet, både fordi det direkt skader lungerne og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og kræft, men også fordi det øger mængden af fedt omkring organerne, som yderligere forværre disse sunhedsproblemer,” siger Germán Carrasquilla.
Biologien er stadig skjult
Germán Carrasquilla fortæller, at den fremadrettede forskning kommer til at gå ud på at identificere de biologiske mekanismer, der kobler rygeadfærd til mere fedt på maven.
Tidligere studier, der også har fundet, at rygning øger mængden af fedt på maven, har peget på kortisol og hormoner som mulige medvirkende spillere, men det nye studie kunne ikke understøtte denne hypotese.
”Mere forskning er nødvendig for at forstå biologien bag denne forbindelse,” siger Germán Carrasquilla.
Han påpeger, at perspektivet i studiet bør være, at folk skal vide, at det muligvis er sandt, at man kan tage et par kilo på, hvis man stopper med at ryge, men at fedtfordelingen i så fald ser ud til at være sundere, end hvis man fortsætter med at ryge.
”Vores resultater udfordrer også den almindelig forståelse, at man tager på, når man stopper med at ryge. Det er vigtigt at understrege, at helbredsfordelene ved at stoppe med at ryge stadig større end ved at fortsætte. Det at rygning øger den problematiske fedt omkring maveregionen vil måske motivere nogle mennesker til at stoppe med at ryge, fordi de ved, at det at holde op med at ryge vil i hvert fald være bedre for deres helbred end at fortsætte,” siger Germán Carrasquilla.
